Fakta om lameller med kliklås (Fastlock)

Alle detaljer og egenskaber som pris, styrke og holdbarhed. Vores ekspert viser dig også, hvordan du arbejder med lameller med kliklås.

Læs mere om

  • Pris
  • Styrke
  • Holdbarhed
  • Vedligeholdelse
  • Varianter
  • Fordele & ulemper

Vi sammenligner også med andre typer tagbeklædning og har samlet alle relevante informationer for dig.

Vi viser også, hvordan du arbejder med lameller med kliklås.

Beskrivelse: Lameller (Fastlock)

Tagplader i polycarbonat, der består af smalle lameller, som klikkes sammen.

Smalle buede plader af polycarbonat, der klikkes sammen af smalle lameller, er en opfindelse fra Icopal, som de har døbt Fastlock.

I princippet får du samme type tag med samme styrke som trapezplader i polycarbonat, men det færdigsamlede tag har et andet udseende, og håndteringen af de smalle lameller kan være nemmere, når du bygger. Skal du blot have tag over brændeskuret, er det dog en dyr løsning.

Priseksempel

Cirka 850 kroner pr. kvadratmeter

Opdateret januar 2025

Pris-eksemplet er for lamellerne uden beslag og øvrigt tilbehør.

Hvor bruges: Lameller (Fastlock)

Fastlock bruges som tag på åbne overdækninger, carporte o.l.

Typisk ses pladerne på carporte og overdækninger, fx til terrasser.

Pladerne fås både klare, hvide og – på bestilling – mange forskellige farver, så det er muligt at dæmpe lysindfaldet eller få farven til at passe til husets farve.

Fordele

  • Robust
  • Fås i mange farver
  • Mulighed for lysgennemtrængning
  • UV-beskyttede

Ulemper

  • Forholdsvis dyr løsning
  • Kræver jævnlig rengøring

Styrke

Plader i polycarbonat er slagfaste.

Polycarbonat er et stærkt materiale i forhold til PVC.

Holdbarhed

15-30 år

Når garantien er 15 år, er det rimeligt at forvente en levetid, der nærmer sig det dobbelte.

Dog vil pladerne, afhængigt af omgivelserne, blive ridsede med tiden, så de klare plader bliver mindre klare.

Vedligeholdelse

Taget skal vaskes jævnligt, hvis pladerne skal forblive klare.

Dimensioner

  • Bredde: 21,6 cm
  • Længde: 300, 350, 400, 450, 500, 600 cm

Lamellernes dækbredde er 20 cm, så der skal fem plader til at dække én meter i bredden.

Varianter

Farvede lameller: Fastlock fås også i en hvid version, der dæmper lyset. På bestilling er det muligt at købe pladerne i flere forskellige farver.

Sammenlign med andre typer tagbeklædning

Vi har beskrevet over 500 forskellige byggematerialer i Gør Det Selvs Materialeguide.

Her kan du sammenligne forskellige materialer i overskuelige skemaer og få inspiration og overblik over dine muligheder.

Sådan arbejder du med lameller med kliklås

Princip: Skelettet består af spær med tværgående lægter pr. 60 cm. De 20 cm brede lameller klikkes sammen oven på lægterne og fastgøres med særlige beslag, der ikke kræver at der skrues igennem lamellerne.

Taget skal understøttes af spær med tværgående lægter. Der skal være 60 cm mellem lægterne. Brug krydsfinerplader eller lignende til at sidde på, mens du samler lamellerne.

Ét sidebeslag holder første lamel fast. Når den først sidder, kan de øvrige lameller klikkes på.

Lamellerne skal trykkes godt sammen. Når hele fladen er lagt, sættes den fast med særlige lægtebeslag.

Redaktionen anbefaler

Redaktionens anbefalinger til dig, der skal lægge fastlock.

FAQ