Specifikationer, dimensioner og priser
Beskrivelse: Sikkerhedsglas
Sikkerhedsglas til tag består af to lag glas, der er limet sammen med en folie. Den holder på glasset, hvis det går i stykker.
Glas er et lækkert materiale, men det er også skrøbeligt. Og går et glastag itu, kan det være direkte livsfarligt at stå under det.
Ved at lime to lag glas sammen med en klar folie, får man sikkerhedsglas, som – hvis det går itu – bliver hængende i folien og derfor ikke falder ned.
Glastykkelsen afhænger af individuelle forhold, fx om taget skal kunne bære lasten af store mængder sne.
Priseksempel
6-800 kroner pr. kvadratmeter (glas uden monteringslister)
Opdateret januar 2025
Prisen varierer ift. tykkelsen, der starter med 6 mm.
Hvor bruges: Sikkerhedsglas
Glastage, glasrækværk, ruder i udestuer og drivhuse
Sikkerhedsglas er oplagt at bruge steder, hvor der er en risiko for, at glasset kan gå i stykker og forårsage skade.
Du kan købe vinduer med lamineret glas, men som tynde glasplader er sikkerhedsglas mest oplagt til glastage over terrasser, vinduer i terrasser eller afskærmede terrasser o.l.
Fordele
- Eksklusivt udseende
- Masser af lysgennemtrængning
- Ridses minimalt
- Folien er UV-beskyttende
Ulemper
- Meget dyr løsning
- Tungt at montere
Styrke
Tykt sikkerhedsglas kan sagtens tåle nedfaldne fodbolde o.l. uden at gå itu.
Tykkelse og styrke hænger sammen, når det handler om glas. Så der vil være forskel på styrken af fx 6 og 9 mm glas. Men generelt kan sikkerhedsglas holde til ganske meget.
Glas er samtidigt mere modstandsdygtigt overfor de ridser (vindridser), der typisk vil opstå på tagplader af polycarbonat.
Holdbarhed
20-30 år
Glas bliver ikke for gammelt, men afhængigt af de lokale forhold kan det naturligvis blive ridset.
Vedligeholdelse
Skal vaskes jævnligt, hvis det skal forblive klart.
Dimensioner
- Tykkelse: 8,76 - 10,76 - 12,76 mm
- Bredde: Op til 300 cm
- Længde: Op til 240 cm
Glas bestilles på mål. Maks-dimensionerne kan variere fra butik til butik.
Se alternativer til sikkerhedsglas
Princip
Montering
Når konstruktionen skal bygges, eller du skal udskifte fx et plasttag med sikkerhedsglas, bør du altid tjekke med forhandleren først. Afhængigt af glassets tykkelse kan spærafstanden være mellem 50 og 90 cm.
Varianter
Redaktionen anbefaler
Redaktionens anbefalinger til dig, der skal lægge tag med sikkerhedsglas.