Byg glastag til den overdækkede terrasse

En række solide klodser skrues fast langs den optegnede bue. Buen skal opbygges af fire brædder, 15 x 90 mm og 4,5 m lange. Det letter arbejdet, hvis det første bræt er lidt længere end de næste.

De første to brædder spændes sammen. For at undgå klæbning til underlaget kan du lægge et lag bagepapir, som intet kan klæbe på, under. Spænd først på midten og så ud mod begge sider.

Et jævnt, tyndt lag lim, som dækker hele fladen, giver det stærkeste resultat. Træk limen jævnt ud med en spartel. Den kan rengøres med fortynder.

Lim et bræt ad gangen. Pu-limen skal tørre i 2-3 timer. Er der under 15 °C, stiger tørretiden. Limen skummer op og ekspanderer, og det kan være nødvendigt at fjerne lidt limrester, inden næste bræt limes på.

Lim de næste brædder på. Pu-lim hærder ved fugtpåvirkning, normalt fra den naturlige fugt i træet. Hvis træet er meget tørt, kan du hjælpe hærdeprocessen i gang med lidt forstøvet vand på den træflade, der ikke påføres lim.

Bræddekanterne høvles. De fire brædder er limet færdigt, og buens tværsnitmål er nu 60 x 90 mm. De to sider, hvor bræddekanterne ses, høvles, til de er helt jævne og pæne.

En skabelon gør det lettere at strege tapsamlingens form ens op på begge emner. Bjælken (B) samler du af to stykker spærtræ på hver 45 x 125 mm. Stykkerne holdes sammen, mens der opstreges.

Taphullet er klar til at blive stemt ud. Taphullets omrids er tegnet. Hullet kunne godt stemmes ud i en hel bjælke, men det er lettere i to halvdele, så “bjælken” skilles ad igen.

Afgræns udstemningen ved at hugge langs stregen først. Stemmejern skal være MEGET skarpe. Det letter arbejdet og giver et bedre resultat. Ved en stor udstemning som her bør jernet ikke være for smalt. 22 mm er en god bredde.

Afprøv taphullet. De to stykker spærtræ spænder du sammen, og så kan du afprøve taphullet med skabelonen og rette til, hvis det er nødvendigt.

Sav tappen ud. Tappen streges op med samme skabelon som til hullet. Med en sav skærer du tappen til en anelse uden for stregen, så den går ganske stramt i hullet.

Den sidste tilpasning. Tappen bearbejdes med stemmejernet, til den passer stramt i taphullet.

Lav en prøvesamling. De to dele skal glide sammen ved lette slag, og sådan at der ikke mærkes noget slør i samlingen. Undgå søm i samlingen. De gør det meget vanskeligt at udskifte eventuelt angrebet træ på et senere tidspunkt.

Den lette løsning:

LETTE SAMLINGER kan man ikke kalde de viste tømrersamlinger. Hvis du vil slippe lettere om ved opgaven, kan du vælge to alternative modeller:

• Med en overfræser kan du lave de samme samlinger, men uden brug af stemmejern, som kræver en del erfaring, hvis det skal blive præcist. En overfræser kan klare opgaven en del hurtigere for de fleste end stemmejernet.
• Allerlettest er det at samle alt med skruer og beslag. Men så skal du være opmærksom på, at samlingerne ikke får nær samme styrke som de samlinger, vi viser her.

Buen justeres på plads og fastholdes, og så kan du mærke op til tapningen med stor nøjagtighed.

Lav de skrå taphuller i lodstykkerne (D). Det er lettere at holde den skrå vinkel på taphullet i lodstykket, hvis stemmejernet ligger an mod en klods, der er skåret skråt af i den rette vinkel.

I buens ender udskærer du tappen, så den hele vejen rundt har et bryst, altså en kant, der bestemmer, hvor dybt tappen går i lodstykket.

For at bryde den store flade på bjælken får den et mønster i relief på den side, der vender udad. Mønsteret laver du med en overfræser, som føres af en skabelon. Skabelonen kan flyttes hen ad bjælken efterhånden.

Den bærende enhed samles. Mønsteret på bjælken er færdigt. Tapper og taphuller er smurt med træbeskyttelse (her bruges en linolie med fungicid), og hele konstruktionen kan nu samles blot ved hjælp af en træhammer.

Den lette løsning:

LETTE TAPPER

• Med en overfræser kan du lave svalehaler. Om det er meget nemmere end med stemmejern, er en smagssag. Tapperne i buens ender og det skrå taphul i lodstykkerne skal du bruge et stemmejern til. En overfræser kan ikke umiddelbart stilles på skrå - og skulle det lykkes, ville det kræve et meget langt fræsejern.
• Allerlettest er stadig bygningsbeslag til alle samlinger. Men det er unægtelig ikke den kønneste løsning.

Monter remmen, der bærer spærene på muren, med kraftige karmskruer. Skruehullerne efterfyldes med kit. Under remmen bruger du strimler af murpap for at understøtte tømmeret på steder, hvor der ikke er kontakt til det ujævne murværk.

Pres hele konstruktionen på plads. Tving lodstykket (D) i lod, og støt med en skråstiver, mens du borer for og låser den i sin rette position med kraftige skruer. Husk at lægge murpap eller plastkiler bag lodstykket (D).

Læg et vaterpas an mod bjælke (B) og spær (C), så det er i lod, og streg op på spæret. Begge sider af bjælken overføres med lodrette streger til spæret. I modsatte ende (ved remmen) gøres det samme, så spæret i alt får to sadler at hvile på.

Med en smigvinkel kan bjælkens overkant parallelforskydes og opstreges på spæret. Nu kan du skære sadlerne. En elektrisk stiksav er vanskelig at skære præcist med, særligt på bagsiden, så brug hellere rammesav eller fukssvans.

Når saddelsnittene passer, kan et spær monteres. Du skal sømme eller skrue skråt ned i underlaget fra begge sider i hver spærende. Brug skruer i forborede huller, så træet ikke flækker.

Den lette løsning:

SPÆR PÅ DEN NEMME MÅDE
Her kan du igen skifte udskæringer ud med bygningsbeslag eller slet og ret skruer, skruet ned igennem spærene og ned i bjælken. Vælger du bygningsbeslag, kan spærene fx hvile i bjælkesko, monteret på bjælkens (A) inderside.

Skru tilpasningslister oven på spærene, så bredden passer til dækprofilet og dets gummilister. I de nederste ender af listerne stemmer eller fræser du sæder til montering af glasstoppene.

Glasset er tungt, og du kan ikke stole på, at gummilisterne alene kan holde det fast. Stykker af aluvinkelprofil afslutter hvert spær nederst med et lille udhæng, så glasset beskytter træet helt mod regnvand. Brug rustfri skruer til monteringen.

De to yderste glas fører du lidt ind i muren i riller skåret med en vinkelsliber. En fugebund af værk eller mineraluld stoppes ind over og under glasset, og der fuges med en svag cementfri mørtel.

Den lette løsning:

VIL DU UNDGÅ AT SKÆRE RILLER, kan du anbringe spær ved muren eller skrue en lægte op, der kan bære glasset. Du må så i stedet lave inddækninger langs glassene, så vandet holdes borte fra træ og murværk.

Profil, gummilister og skruer med skiver sørger for en tæt overgang mellem glassene. Alt er fremstillet af vejrbestandige materialer.

Profilernes skruer spænder du så tilpas hårdt, at profilet trykkes lidt fladere, men uden at det får buler.

Den lette løsning:

PLASTIC ER LETTERE AT ARBEJDE MED
Og der findes et utal af mere eller mindre transparente tagplader, både med og uden trapezprofiler. Nogle af plasttagpladerne er glasklare og minder meget om rigtigt glas. Men igen er der nok nogle, der vil mene, at rigtigt glas er en pænere og mere gedigen løsning. Og den holder i hvert fald længere end plastprodukterne.