Fakta om nedløbsrør af aluzink

Alle detaljer og egenskaber som pris, styrke og holdbarhed. Vores ekspert viser dig også, hvordan du arbejder med nedløbsrør af aluzink.

Læs mere om

  • Pris
  • Styrke
  • Holdbarhed
  • Vedligeholdelse
  • Dimensioner
  • Fordele & ulemper

Vi sammenligner også med andre typer nedløbsrør og har samlet alle relevante informationer for dig.

Vi viser også, hvordan du arbejder med nedløbsrør af aluzink.

Beskrivelse: Aluzink

Nedløbsrør i zink har en kerne af stål og en overfladebelægning af aluminium og zink.

Zink er et klassisk og meget populært materiale, når det handler om nedløbsrør og tagrender. Men i mange år krævede zinknedløb at man skulle lodde dem, og derfor var det et projekt for håndværkere.

Derfor kom kombinationen af stål med en aluminiums/zink-belægning. Det ligner et zinknedløb, men det er mindre blødt og nemmere at samle. Og så er det cirka 25 procent billigere end zink.

Priseksempel

Cirka 60 kroner pr. meter
Ex. Nedløbsrør Ø75 på 3 meter: 179 kroner

Opdateret januar 2025

Prisen er uden rørholdere, tudstykker mv.

Nedløbsrør i aluzink er blandt de billigste nedløbsrør, du kan købe.

Fordele

  • Stærk og stiv stålkerne
  • Zink-lignende overflade
  • Billigere end zink

Ulemper

  • Lidt kortere holdbarhed end zink
  • Holdbarheden nedsættes nær kysten pga. salt.

Styrke

Høj

I forhold til plastnedløb, der kan blive sprøde og nemmere revne, og i forhold til de lidt bløde zinknedløb, er aluzink ganske stærke.

I forhold til nedløb i rent, overfladebehandlet stål har de dog en tendens til at blive lidt hurtigere slidt i kystnære miljøer pga. saltindholdet i luft og regn.

Holdbarhed

20-25 år

Men en garanti på 15 år er det rimeligt at antage, at renderne kan holde op mod dobbelt så længe, inden de skal skiftes ud.

Holdbarheden afhænger naturligvis af de konkrete lokale forhold, fx afstand til kysten.

Vedligeholdelse

Aluzink-nedløbsrør skal renses jævnligt.

Dimensioner

  • Diameter: 75 mm
  • Lægde: 3 meter

Nedløb til huse er normalt 75 mm i diameter (matcher tagrende-størrelse 11). Fås typisk i 3 meters længde.

Sammenlign med andre typer nedløbsrør

Vi har beskrevet over 500 forskellige byggematerialer i Gør Det Selvs Materialeguide.

Her kan du sammenligne forskellige materialer i overskuelige skemaer og få inspiration og overblik over dine muligheder.

Sådan arbejder du med nedløbsrør af aluzink

Princip: Tagrende og nedløbsrør føjes sammen ved hjælp af et tudstykke. Når du har målt ud til placeringen af nedløbet, saver du hul i renden og sætter tudstykket på. Tudstykket passer ned i nedløbsrøret.

Du skal kende nedløbets placering i forhold til gavlen for at kunne lave hul i tagrenden til nedløbsrøret.

I tagrenden skal du selv skære hul til nedløbet. I alle tagrendematerialer kan du save med en nedstryger med to skrå snit som dette. Nedløbet her er af stål, men aluzink monteres efter samme principper.

Tudstykket sættes på over hullet, og så kan tagrende og nedløb forbindes. Oftest er tudstykket udstyret med flanger, der skal bukkes ned over kanten af tagrenden.

Når tudstykket er monteret på renden, kan du måle fra muren og ud til der, hvor dit nedløb skal starte. Resultatet bliver pænest, hvis du måler omhyggeligt op og sætter nedløbet vinkelret på husvæggen.

Nu kan du passe bøjninger til, så du kommer fra tudstykket og ind på væggen, hvor nedløbsrøret skal gøres fast og føre ned til tagbrønden.

Redaktionen anbefaler

Redaktionens anbefalinger til dig, der skal sætte nedløbsrør op.

FAQ