Specifikationer, dimensioner og priser
Beskrivelse: Zink
Nedløbsrør i zink er det klassiske nedløb, men i dag findes der mange alternativer.
Zink er et klassisk og meget populært materiale, når det handler om nedløbsrør og tagrender. Men i mange år krævede zink-nedløb at man skulle lodde dem, og derfor var det et projekt for håndværkere.
I dag kan du lime zinktagrender og -nedløb sammen med speciallim, så hvis du ønsker den helt klassiske tagrende med den meget lange holdbarhed, kan du nemt selv sætte den op.
De er blødere at arbejde med, men stærke når de først er sat op.
Priseksempel
Cirka 210 kroner pr. meter
Ex. Nedløbsrør Ø 75 mm på 3 meter: 630 kroner
Opdateret januar 2025
Prisen er uden rørholdere, tudstykker mv.
Fordele
- Klassisk zink-look
- Lang holdbarhed
Ulemper
- Dyr sammenlignet med de fleste alternativer
- Lidt blød at arbejde med
Styrke
Nedløbsrør i zink er lidt bløde, men når de er sat op, er de lige så stærke som andre nedløbsrør i metal.
Zink er, i forhold til de fleste andre metaller, utroligt vejrbestandig. Modsat stål ruster det ikke, og selv i kystnære miljøer med salt i luften holder zinktagrender.
Vær dog opmærksom på, at ældre tagpap uden UV-beskyttende skærvelag på overfladen kan medføre såkaldt bitumen-korrosion på zink.
Holdbarhed
30-40 år
Men en garanti på 25 år er det rimeligt at antage, at renderne kan holde op mod dobbelt så længe, inden de skal skiftes ud.
Holdbarheden afhænger naturligvis af de konkrete lokale forhold, fx afstand til kysten.
Garantien falder typisk, hvis du bor helt tæt på Vesterhavet. Men selv så tæt som 10 km fra kysten gælder den lange garanti.
Vedligeholdelse
Zink-nedløbsrør skal renses jævnligt.
Rensning af tagrender og nedløb handler mindre om tagrenderne end om resten af dit hus: En tagrende fyldt med kviste og blade vil få nedløbene til at stoppe til, og så løber renden over og sender vandet ned på facade og vinduer.
Om vinteren kan ophobet vand i tagrenden dog være direkte skadelig, for det kan fryse til is og ødelægge renden.
Dimensioner
- Diameter: 75 mm
- Lægde: 3 meter
Nedløb til huse er normalt 75 mm i diameter (matcher tagrendestørrelse 11). Fås typisk i 3 meters længde.
Se alternativer til nedløbsrør af zink
Princip
Montering
Du skal kende nedløbets placering i forhold til gavlen for at kunne lave hul i tagrenden til nedløbsrøret.
I tagrenden skal du selv skære hul til nedløbet. I alle tagrendematerialer kan du save med en nedstryger med to skrå snit som dette. Her arbejder vi i stål, men principperne for zink er de samme.
Tudstykket sættes på over hullet, og så kan tagrende og nedløb forbindes. Oftest er tudstykket udstyret med flanger, der skal bukkes ned over kanten af tagrenden.
Når tudstykket er monteret på renden, kan du måle fra muren og ud til der, hvor dit nedløb skal starte. Resultatet bliver pænest, hvis du måler omhyggeligt op og sætter nedløbet vinkelret på husvæggen.
Redaktionen anbefaler
Redaktionens anbefalinger til dig, der skal sætte nedløbsrør op.