Fakta om ståltagplader

Alle detaljer og egenskaber som pris, styrke og holdbarhed. Vores ekspert viser dig også, hvordan du arbejder med ståltagplader.

Læs mere om

  • Pris
  • Holdbarhed
  • Vedligeholdelse
  • Rækkeevne
  • Varianter
  • Fordele & ulemper

Vi sammenligner også med andre typer tag og har samlet alle relevante informationer for dig.

Vi viser også, hvordan du arbejder med ståltagplader.

Beskrivelse: Ståltagplader

Ståltagplader kan både være lange, falsede plader og kortere plader, alle med en malet overflade.

Ståltagplader fås i mange udformninger. Nogle er afkortet og kan være alt fra 30 til 250 cm lange, andre købes på længdemål, så de dækker fra tagryg til tagfod.

Pladerne er altid udformet med en eller anden form for profil, fra trapez-bølger til bølgeplader, der minder om tegl.

Ståltag kan lægges på et undertag eller direkte ovenpå den gamle tagbelægning. Sidstnævnte bør du dog vende med en byggesagkyndig.

Priseksempel

Tagstensplade (“tagstens look”), 165 kr/m2
Tagplade (Decra) med ru overfladebelægning, 250 kr/m2

Opdateret januar 2025

Prisen er alene for tagpladerne.

Hvor bruges: Ståltagplader

Ståltagplader er en tagbelægning, der er velegnet til huse med minimum 12° hældning.

Ståltage kan enten lægges på et undertag eller oven på et eksisterende tag af fx eternit. Vælger du at gøre det sidste, vil vi anbefale, at du får løsningen vurderet af en fagmand (bygningssagkyndig), da det i nogle tilfælde kan medføre fugt- og ventilationsproblemer.

Fordele

  • Tagplade-udgaven er en meget billig løsning
  • Stort udvalg af modeller og kvaliteter
  • Forholdsvis nemt at lægge

Ulemper

  • På nogle plader dannes der kondens på undersiden
  • Kan ruste, hvis de behandles forkert
  • Mos og alger kan være skadeligt for visse stålplader

Styrke

Meget høj

Et ståltag er typisk 4-5 mm tykt og kan tåle rigtigt meget, fx nedfaldende raketpinde eller andre genstande, der måtte lande på taget.

Til gengæld skal du være forsigtig med at færdes på et ståltag, da nogle ståltagplader nemt kan trædes i stykker.

Holdbarhed

30-50 år

Der er stor forskel på, hvor længe et ståltag forventes at kunne holde. Se på de garantier, producenterne giver: Hvis garantien er 20 år, er det rimeligt at forvente en holdbarhed, der overstiger dette med i hvert fald 10 år.

Enkelte ståltagplader fås med 40 års garanti. Her må forventningen være en holdbarhed på minimum 50 år – selvom det altså ikke er garanteret.

Vedligeholdelse

Efterse pladerne jævnligt for skader i malingen/belægningen. Det kan forårsage rust.

Nogle tagpladeproducenter (fx Decra) anbefale,r at man får renset taget for alger og mos, fordi det på sigt kan angribe pladernes overfladebelægning.

Rækkeevne

4-8 kilo pr. kvadratmeter

Ståltage er meget lette. En hvilken som helst korrekt udført tagkonstruktion kan bære pladerne.

Dimensioner

  • Tykkelse: 4-5 mm
  • Bredde: 100-140 cm
  • Længde: 41-600 cm

Længde og bredde varierer fra produkt til produkt.

Varianter

Der findes mange varianter af ståltagplader. Her er et par eksempler.

Profilerede plader: Fås i forskellige udformninger. Profileringerne kan ligge mere eller mindre tæt og have forskellig højde.

Tagstensprofil: Stålplader, der efterligner tegl, fås i mange udgaver, både i korte og lange plader.

Sammenlign med andre typer tag

Vi har beskrevet over 500 forskellige byggematerialer i Gør Det Selvs Materialeguide.

Her kan du sammenligne forskellige materialer i overskuelige skemaer og få inspiration og overblik over dine muligheder.

Sådan arbejder du med ståltagplader på eksisterende tagbelægning

Princip: Stålpladerne kan være kortere plader, der som her lægges overlappende, længere plader med overlap eller hele plader i tagets fulde højde. Uanset type kræver det et undertag og lægter til montering. Lægternes indbyrdes afstand afhænger af pladen, så tjek altid producentens anvisninger.

Oven på det gamle tag skrues et skelet af tværgående lægter. Tjek kravet til afstanden mellem lægterne med producenten af de stålplader, du skal montere.

Vær opmærksom på, at du i nogle tilfælde (med nogle produkter) først må skrue de første plader endeligt fast, når du har lagt flere plader op. Her skal tredje plade fx på plads, inden de første tre må skrues endeligt fast.

Pladerne skal altid ligge med et overlæg. Hvor meget det er, afhænger af den specifikke plade, så her er du nødt til at tjekke producentens anvisninger.

Sådan arbejder du med ståltagplader på korte stålplader

Princip: Stålpladerne kan være kortere plader, der som her lægges overlappende, længere plader med overlap eller hele plader i tagets fulde højde. Uanset type kræver det et undertag og lægter til montering. Lægternes indbyrdes afstand afhænger af pladen, så tjek altid producentens anvisninger.

De korte stålplader her (Decra) lægges med overlap, så pladen løftes ind under rækken ovenover. Pladerne ligger på lægter med den afstand, som producenten angiver. Både lægteafstand og læggemetode kan variere fra produkt til produkt.

Pladerne skrues fast gennem forkanten af pladen og ind i taglægten. Rækken under skrues først fast, når endnu en række er lagt op under den.

Redaktionen anbefaler

Redaktionens anbefalinger til dig, der skal arbejde med ståltagplader.

FAQ