Tegltag

Det klassiske tegltag har mange fordele. Det er flot at se på, og er det lagt rigtigt er det også et robust tag. Her på siderne kan du finde inspiration og vejledning til vedligehold og lægning af tegltag.

Tegltag med teglsten – meget bedre bliver det ikke

Et tegltag af teglsten er nok det mest klassiske tag, man kan forestille sig. På en murermestervilla eller for den sags skyld et palæ, er tegltag klassisk, smukt og meget, meget holdbart. Du kan med rimelighed forvente, at et nyt tegltag kan holde i 50 år, og sandsynligvis også tæt på det dobbelte.

Læg selv dit tegltag

Du kan godt selv lægge et tegltag. Det er ikke en opgave for den uøvede, men med den rette vejledning, og måske en hånd fra en professionel, kan det sagtens lade sig gøre for en øvet gør det selv’er. Og det sænker prisen betragteligt, hvis du kun skal betale for selve tegltaget, og ikke timeløn til håndværkere.

En væsentlig forudsætning for et godt resultat er, at dit skelet af spær og lægter er snorlige, og du gør klogt i at lægge et solidt undertag af plader eller brædder. Undgå så vidt muligt undertage af plast- eller fiberdug. Hvis garantien på undertaget kun er 20-30 år, står du, eller dine efterfølgere i huset, nemt med det problem, at undertaget giver op længe før det solide tegltag.

Rødt tegltag, sort tegltag eller glaseret tegltag

Du kan vælge tegltag i flere farver. De klassiske farver er rød eller sort. Det er en smagssag. Det samme kan man sige om glaseringen: de seneste 15-20 år er sorte højglansglaserede teglsten blevet populære. Oprindeligt hørte den type tegltag til på større palæer, men i dag ses tegltage også på mere ydmyge villaer. Men pas på! Glaserede teglsten kan reflektere sollys i en grad, som bliver stærkt generende for dine naboer, og der er faktisk faldet dom i en sag, hvor en husejer måtte gøre sine glaserede tegl matte, fordi naboen lagde sag an på grund af genskin.

Understrygning og reparation

I Danmark har det været almindeligt at understryge tegltage. Det betyder, at man indefra loftet har fyldt mørtel imellem teglstenene, hvis der har været sprækker ud til det fri. Det skal bl.a. forhindre fygesne i at nå ind på loftet.

Understrygning er ikke uproblematisk, og skal det gøres , skal det gøres korrekt og med den rette mørtel. Søg råd i et professionelt byggemarked eller hos en murer.

Når vi ikke ser understrygning i fx Sverige og Norge, skyldes det en lang tradition for at have undertag. Det sner givet mere i dele af Sverige og i Norge end i Danmark, så risikoen for fygesne er større, men mange danske husejere slås også med fygesne. Så hvis du lægger nyt tegltag, bør du ofre penge på et solidt undertag. I længden kan det bedst betale sig.

Reperation af tegltag

Selvom et tegltag er ekstremt holdbart, kan skaden ske. En teglsten kan fx revne. Du kan heldigvis ret nemt skifte en ødelagt teglsten, hvis du kan komme op på taget. Gem de teglsten, du måtte få til overs, hvis du lægger nyt tegltag, så er du forberedt, hvis der knækker en sten.

LÆS OGSÅ: Udskiftning af tagsten