Brug fliser til træterrassen
Byg stabilt
Skal din træterrasse ligge oven på en eksisterende fliseterrasse, behøver du ikke grave ud. Du kan godt bruge den som fast bund. Er den meget ujævn, kan du fylde fordybningerne med beton.
Hvis der er plads i højden, kan du bygge direkte oven på en fliseterrasse.
Du kan bygge den nye terrasse på nedgravede stolper. Så skal du kun grave huller – ikke hele arealet – og du skal ikke vibrere grus. Strøerne kan fastgøres til siden af stolpen.
Med en bulldog-skive mellem stolpe og strø får du en meget stærk samling.
Klods op med kiler af plastik
Bygger du din træterrasse på fliser, får du brug for at lave opklodsning. Men det nemmeste at arbejde med er kiler og klodser af plast. De har riller i top og bund, så de ikke skrider så nemt.
Vælger du at lægge terrassens vandrette strøer på klodser af træ, skal du huske at lægge murpap under de nederste klodser, så fugt nedefra ikke kan trænge op i træklodsen. Når opklodsningerne står rigtigt, er det vigtigt, at du fikserer dem med skrå skruer, så de ikke skrider.
Sådan bruges kilerne. Når hele din træterrasse konstruktion er færdig, kan du fjerne synlige dele af kilerne med en multicutter, en sav eller et stemmejern.
Her får en kile og et mellemstykke strøen op i den rigtige højde. Denne kombination kan løfte strøen mellem 32 og 250 mm.