Problem:
Min træterrasse er noget medtaget og trist, kan jeg friske den op, så den bliver pæn?
LÆS OGSÅ: Rensning af træterrasse: Sådan gør du
Løsning:
Træ er pænt og behageligt på en terrasse, men desværre også meget udsat for alger m.v. Heldigvis kan du sagtens friske den op, så den kommer til at fremstå som ny.
Start med at feje terrassen grundigt for blade og løst snavs. Herefter sprøjter du et rensemiddel beregnet til træ på og skrubber med en stiv børste i bræddernes længderetning.
Derpå skal midlet typisk sidde i 10-15 min., men tjek det aktuelle produkt. Bagefter skyller du efter med rigeligt med vand, og så skal træet tørre helt, før du giver det en olie beregnet til træterrasser og egnet til træsorten. Den smøres på med en bred pensel, til overfladen er mættet, og overskydende olie tørres af med en fnugfri klud.
Se mere: Nyt liv til terrassen .