Skævt terrassebræt

Terrassebrædder ligger ikke altid lige. Selv med hjælp fra afstandsbrikker er der risiko for, at afstanden mellem brædderne ikke bliver ens. Men det kan sagtens udbedres.

Det skal du bruge

Værktøj

  • Boremaskine
  • Fukssvans eller multicutter
  • Hammer

Materialer

  • Dyvler
  • Slibepapir
  • Trælim til udendørs brug

Trin for trin

Du kan ikke umiddelbart flytte et terrassebræt 3-4 mm til den ene side, for skruerne vil søge tilbage til de oprindelige huller. Så du er nødt til at give brættet noget nyt, frisk træ at "bide" i. Det gør du nemt og solidt ved at bore de oprindelige huller i strøerne ud og proppe dem med dyvler.

Bor med et 8 mm bor 1

Bor med et 8 mm bor oven i de eksisterende skruehuller i ca. 4 cm’s dybde, når du har skruet brættet af.

Smør lim på to dyvler og ned i hullern 1

Smør lim på to dyvler og ned i hullerne. Bank så dyvlerne i hullerne, og fjern den overskydende lim.

Lav en plan flade til fastgørelse af brættet 3

Lav en plan flade til fastgørelse af brættet. Sav dyvlerne til langs overfladen af strøen. Slib evt. med lidt groft slibepapir, så de kommer helt i niveau med strøen. Så er strøen klar til montering af brættet på ny.

Du kan sagtens save dyvlerne til 4

Du kan sagtens save dyvlerne til med en fukssvans, hvis du bøjer klingen lidt.

Læg terrassebrættet på plads 5

Læg terrassebrættet på plads. Når brættet ligger helt rigtigt, holdes det fast med kiler.

VIGTIGT! Kilerne er nødvendige for, at brættet ligger fast, når du skruer.

Skru terrassebrættet fast 6

Skru terrassebrættet fast. Det er ikke nødvendigt at bore for igen - der er jo allerede huller i brættet. Fjern kilerne, når brættet er skruet fast. Alle terrassebrædder ligger nu helt lige.

Se flere reparationer af træterrassen

En anden klassiker på træterrassen er områder, der "gynger" lidt. Det sker, fordi at den opklodsningen under den underliggende strøkonstruktion mangler eller har forskubbet sig. Det er heldigvis en ting, du sagtens selv kan rette op på.