Intro
Vejledning
01
Forberedelser
3
Trin
Inden du begynder at spartle, skal du fjerne alle løse belægninger - også de små stykker papir, som ofte sidder tilbage under tapetet. De små stykker papir slipper ofte væggen, når spartelmassen påføres, hvilket giver irriterende striber i spartelmassen. Dybe huller og revner pletspartles.
Derudover er det en god idé at støvsuge væggen og give den en grunder, som binder støv og andre små urenheder.
Arbejdet bliver væsentlig nemmere, hvis du har to til tre spartler at vælge mellem.
Underlaget skal være fast. Brug en stålskraber til at fjerne gammelt tapet, maling og andre løse belægninger med. Vær omhyggelig med at fjerne de små papirrester, som ofte sidder tilbage under tapetet.
Underlaget skal være plant samt uden huller, og især toppe, som stikker frem, skal slibes ned. Ved at føre en bred spartel hen over overfladen kan du hurtigt lokalisere alle toppe. Slib toppene ned under niveau.
02
Sådan spartler du skruer og gipspladesamlinger
6
Trin
Vi har tidligere brugt selvklæbende armeringsnet i gipspladesamlinger, men udviklingen går stærkt, og nye produkter kommer til. Derfor bruger vi nu en papirstrimmel i samlingerne mellem spartellagene for at opnå størst mulig styrke. Selvom det kan synes lettere at bruge en strimmel selvklæbende net, bør du holde dig til de anbefalede papirstrimler, som gipspladeproducenterne anbefaler. De minimerer simpelthen risikoen for, at spartelmassen revner. Til gipsplader skal du bruge en fin eller en medium spartelmasse.
Inden du begynder at spartle, er det vigtigt at kontrollere, at alle skruehovederne er skruet langt nok i. Det kan du gøre ved at føre din spartel hen over fladen. De skruer, som stikker ud, spændes, til de ligger lige under niveau.
Skruehovederne dækkes med en let spartelmasse. Sørg for at trykke spartelmassen godt ned i skruehovedet med en lille spartel. Træk den overskydende spartelmasse af med kanten af spartlen. Synker spartelmassen, gentages processen.
Samlingerne spartles ad flere omgange. Påfør først et tyndt lag spartelmasse med en smal spartel, og fordel dernæst massen jævnt langs hele samlingen.
Tryk papirarmeringen fast, og “træk” den ned i spartelmassen med spartlen. Start fra den ene ende, og hold spartlen i en flad vinkel. Sørg for, at papirstrimlen ligger lige, og at den ikke folder.
Fyld samlingen med spartelmasse. Pas på, du ikke trækker i armeringsstrimlen, når du påfører massen i tværgående bevægelser.
Træk den overskydende spartelmasse af med en lidt bredere spartel.
03
Forstærk spartelmassen
4
Trin
Ved overgange mellem forskellige materialer eller ved større revner i væggen kan det være en god idé at forstærke spartelmassen.
Vi bruger et såkaldt armeringsnet af samme type som den, man tidligere brugte mellem gipsplader. Nettet “holder sammen” på spartelmassen og mindsker risikoen for, at den slår sprækker med tiden.
Ved overgange mellem forskellige materialer rialer eller på steder, hvor underlaget synes lidt porøst, kan du med fordel forstærke spartelmassen.
04
Spartling af store flader
5
Trin
Uanset om underlaget består af beton, gasbeton, mursten eller gips, eller om det er pudset, tapetseret eller står helt råt, kan overfladen spartles. Hvilken type spartelmasse du skal vælge, afhænger af, hvor plant underlaget er. Størrelsen på spartlerne skal du vælge ud fra spartelmassens konsistens, din rutine og overfladens størrelse.
Du vil typisk få brug for spartler i flere forskellige størrelser.
Træk spartelmassen på. Start ved en af kanterne, og arbejd dig stille og roligt ind mod midten. Brug en spartel, du kan håndtere med én hånd, og start fra bunden af.
Fordel spartelmassen i et ensartet lag. Hvis du vil trække mere spartelmasse på ad gangen, kan du benytte dig af en større spartel. Det vil dog kræve, at du bruger begge hænder, når du trækker massen på.
Til sidst glattes spartelmassen med en bred spartel. Ved at trykke mere i den ene side end i den anden kan du styre spartelmassen og undgå de værste striber fra spartlens ender.
Sørg for at arbejde i store bevægelser, så spartelmassen bliver fordelt jævnt over hele fladen. Der må gerne sidde lidt spartelmasse tilbage på spartlen, når du er færdig med et område.
05
Sådan får du stærke og skarpe hjørner
3
Trin
Hjørner er udsatte. De får et hav af knubs i hverdagen, hvilket kan få selv det flotteste hjørne til at se ramponeret ud efter et par måneder.
Vi vælger derfor at bygge hjørnerne op omkring en såkaldt hjørneprofil, som er en lang metalskinne med en vinkel på 90 grader. Ud over at beskytte hjørnet, så de dybeste hak undgås, gør hjørneprofilerne desuden spartelarbej-det meget nemmere. Du kan nemlig støtte spartlen på hjørneprofilen og på den måde lave et knivskarpt hjørne.
De indvendige hjørner formes med en bred spartel. Fordel lidt spartelmasse i hele spartlens bredde. Tryk spartlen ind mod hjørnet, og træk spartelmassen på i en jævn bevægelse væk fra hjørnet. Det indvendige hjørne formes ved at spartle fra begge sider.
Du kan kun spartle dig til helt skarpe udvendige hjørner ved at sætte en hjørneprofil på hjørnet. Der findes forskellige typer i forskellige materialer, som skrues eller limes på hjørnet. Fælles for profilerne er dog, at de har en lille forhøjning på hjørnet, som spartlen støttes på.