Træ- eller stålskelet til skillevæggen?

Du har to muligheder, når du skal bygge skelettet til en skillevæg: træ- og stålprofiler. Begge dele giver et fint og robust udgangspunkt, men der er forskel på pris og tidsforbrug.

Læs om ulemper og fordele ved at bygge et skelet af henholdsvis træ og metal, når du skal sætte gipsplader op.

Træskelet - det traditionelle valg

En træforskalling til gipspladerne er billigere end stål. Men den er tungere og tager længere tid at bygge med.

Gipsplader har for længst udkonkurreret andre materialer, når du vil opføre en skillevæg eller blænde en dør. Men pladerne skal have noget at hænge fast i – et træ- eller stålskelet.

Da gipspladerne så dagens lys i trediverne, var træ det helt naturlige valg til skelettet, når en skillevæg skulle opføres. Sådan var det stadig, da de første dansk fremstillede gipsplader kom ud på tømmerhandlernes hylder i 1968. Og selv i dag, hvor de fleste håndværkere har skiftet træet ud med stålprofilerne, har det gode gamle materiale stadig så mange fordele, at mange gør det selv-folk foretrækker træskelettet.

De gode egenskaber

Lidt afhængigt af dimensionen koster en træforskalling typisk under det halve af en tilsvarende stålkonstruktion. Derudover er træ lettere at skrue i end stål, ikke bare når pladerne skal monteres, men også hvis der fx skal monteres en dør eller lysninger omkring et vindue. Er den underliggende konstruktion af træ, er det også lettere at montere fx fodpaneler, og skal loftet renoveres med et lag gips eller to, fylder en forskalling af brædder mindre end stålprofiler. Træ er let at skære til, så du kan bygge en forskalling i lige den dimension, du ønsker. Det kan være en fordel, hvis konstruktionen skal støde op til en eksisterende væg, eller når du fx vil blænde en dør.

Træets begrænsninger

Til gengæld er det mere besværligt at bygge en forskalling af træ. Træet skal skæres præcist til, så de vandrette og lodrette elementer passer nøjagtig mellem hinanden, og du skal være omhyggelig med at samle træet i niveau.

Samlingerne skal sømmes eller skrues på skrå, eller også skal du samle konstruktionen med vinkelbeslag.

I modsætning til stålprofilerne, der er forsynet med skumplast eller -filt, skal du også selv fuge eller fx skumme mellem træet og tilstødende bygningsdele.

Overgangen skal nemlig være helt tæt, så hverken lyd eller luft kan slippe igennem. En anden ulempe ved træ er, at det sjældent er helt lige. Træet snor sig eller buer mere eller mindre, og de skævheder vil helt uundgåeligt blive overført til det færdige resultat.

Konklusion

Til renovering af loftet, og hvor den færdige konstruktion skal have en helt speciel tykkelse, er træ at foretrække.

Stålskelet - håndværkerens valg

Stålprofiler er de professionelles valg, når der skal opbygges skelet til gipsvægge. Det går hurtigere, og stålprofilerne er lettere end træ.

Uanset om du vælger træ- eller stålskelet til dine gipsplader, bliver det færdige resultat stort set det samme - til gengæld er der stor forskel på både pris og arbejdsprocessen.

Det var i løbet af halvfjerdserne, at stålprofiler begyndte at afløse træ som grundlag for gipskonstruktioner. I dag findes der stålsystemer til et hvert formål. De mest almindelige typer til indvendige vægge og lofter er lagervare i ethvert byggemarked. Standardprofilerne er ca. 0,5 mm tykke og fås i forskellige længder. Systemerne består normalt af flere forskellige profiler, som passer ind i hinanden. Bredden varierer fra ca. 45 mm og helt op til ca. 160 mm. Til almindelige vægge er 45 til ca. 90 mm brede profiler det mest anvendte. Til erstatning for brædder, når der skal forskalles lofter, skråvægge og lignende konstruktioner, hvor der kun monteres gips på den ene side, findes der specielle “hatteprofiler”, som kan monteres direkte på underlaget eller hænges op i et skinnesystem.

Let at arbejde med

De tynde profiler kan virke skrøbelige, men kombinationen af stive gipsplader og det profilerede stål giver en stærk konstruktion. Stålprofilerne er altid helt lige, og så vejer de langt mindre end tilsvarende af træ og er derfor lettere at håndtere. De tynde stålprofiler klippes til med en pladesaks, og fordi de skubbes ind i hinanden, kræver det ikke den store præcision. Det 0,5 mm tynde stål betyder, at de forskellige profiler kan ligge uden på hinanden og stadig være rigeligt plane med gipspladerne. Samlingerne fikseres med en speciel skrue eller en fiksertang. Det gør arbejdet hurtigt.

Ingen roser uden torne

Men de tynde profiler kan drille, når pladerne skal skrues på. Stålet er bøjeligt, indtil de første skruer holder profilet på plads. Derfor skal stålstolperne vende med åbningen i den retning, pladerne skal monteres. Ellers risikerer man, at de første skruer skubber den tynde stålplade væk uden at få fat. Og så slipper du ikke helt for træ. De stålstolper, der står, hvor der fix skal monteres en dør, skal forstærkes med fx en lægte inde i profilet. Du kan ikke skrue en dørkarm fast i de tynde stålprofiler - det holder ikke.

Konklusion

Til opbygning af vægge og nedhængte lofter sparer stålprofilerne så meget tid, at de bliver førstevalg, trods merprisen.

Andre læser lige nu ...