Byg en skillevæg
Har du et stort og rummeligt børneværelse, men har brug for et ekstra, fordi familien er blevet større? Så byg en skillevæg. Der findes mange måder at bygge en skillevæg på, og det behøver hverken at være specielt svært eller dyrt at bygge den.
En billig skillevæg kan du få ved at bygge et skelet af lægter og beklæde med gipsplader. Du skal selvfølgelig først beslutte, hvor din skillevæg skal være. Når du har styr på det, og er sikker på, at væggen bliver lige, skal skelettet monteres. Du kan vælge at bygge skelettet af lægter, eller du kan bygge din skillevæg med metalprofiler som ramme.
Hvad skal du vælge til din skillevæg?
Om væggen skal opføres i træ eller metal afhænger af dine behov. Med en skillevæg i træ får du en billig skillevæg. Stålskelettet er dyrere, men de hule stålprofiler holder på isoleringen, og det gør stålskelettet nemt at arbejde med.
Omvendt er træskelettet nemt at tilpasse til præcis dine mål, og det er også let at montere døre og vinduer i. Det er en fordel, hvis det er opsætning af en skillevæg med dør du skal i gang med. Der er altså fordele og ulemper ved begge former for skillevægge.
Byg en skillevæg af gipsplader
Gipsplader er et af de mest geniale byggematerialer. De lette plader er perfekte til hurtigt byggeri, og til opsætning af en skillevæg er de geniale!
Det betyder dog ikke, at der ikke er et par arbejdsgange forbundet med gipsplader. Når din skillevæg er bygget og pladerne monteret, skal de spartles for at fjerne de synlige samlinger, så væggen bliver jævn og glat. Det tager tid. Men det er stadig en meget nem måde at bygge en skillevæg på.
Byg en skillevæg af porebeton
Som regel bygger man et skelet af træ eller metal, og beklæder det med gipsplader. Så har man en skillevæg. Men der findes et fint alternativ, og det hedder porebeton, også kaldet multiplader.
Det porøse materiale er nemt at save til med en håndsav, og det limes sammen til en fugtresistent skillevæg, som så kan spartles og males, når limen er tør.
Det rette værktøj til opsætning af skillevæg
Selv til en billig skillevæg får du brug for lidt forskelligt værktøj. Hvis du bygger med stålskelet, skal du bruge en fiksertang. Når du monterer gipspladerne, skal du bruge enten en gipsskruemaskine eller en bit til montering af gipsplader til skruemaskinen.