Vi tester 7 bajonetsave med ledning

Bajonetsaven er det oplagte valg, når du skal bryde ned, og vælger du en med ledning, får du rigtig meget for dine penge. Vi har testet syv populære maskiner, som alle koster under 1.000 kroner, og vi kan konstatere, at pris og kvalitet hænger sammen.

Vi har testet

7 bajonetsave med ledning til under 1.000 kroner

  • BILTEMA 17-145
  • BOSCH PSA 9000 E
  • EINHELL TE-AP 950 E
  • MAKITA JR3051TK
  • MAX Reciprocating Saw 800W
  • SKIL 4961 AA
  • STANLEY FME360

BILTEMA 17-145

Effekt: 1.200 watt
Slaglængde: 28 mm
Pris: 499 kroner

BOSCH PSA 9000 E

Effekt: 900 watt
Slaglængde: 28 mm
Pris: 950 kroner

EINHELL TE-AP 950 E

Effekt: 950 watt
Slaglængde: 28 mm
Pris: 695 kroner

MAKITA JR3051TK

Effekt: 1.200 watt
Slaglængde: 30 mm
Pris: 909 kroner

MAX Reciprocating Saw 800W

Effekt: 800 watt
Slaglængde: 20 mm
Pris: 325 kroner

SKIL 4961 AA

Effekt: 900 watt
Slaglængde: 29 mm
Pris: 680 kroner

STANLEY FME360

Effekt: 900 watt
Slaglængde: 28 mm
Pris: 749 kroner

Klik og se præsentation af testen:

Bajonetsave

Bajonetsaven er elsavenes bulldozer: en pragtfuld maskine til alskens nedbrydning og groft savearbejde.

Den kraftige motor og det store udvalg af klinger gør, at du kan bruge bajonetsaven til at save i mange forskellige materialer.

Snittet er særdeles groft, men til gengæld er der nærmest ingen grænser for, hvad den kan gnave sig igennem.

Voldsomme vibrationer

De syv save, vi har testet her, er alle med ledning, og der er for de flestes vedkommende tale om gedigne, kraftfulde maskiner, som relativt ubesværet saver sig igennem den tykke stolpe i testen.

Rå styrke gør det dog ikke alene, for når der over længere tid skal lægges kræfter i arbejdet, bliver ergonomien ekstravigtig.

Bajonetsaven overfører nemlig ret voldsomme vibrationer, som medfører træthed og ømhed i hænder, arme og skuldre.

Sådan tester vi

Bajonetsaven kan save i mange forskellige materialer. De mest krævende opgaver kræver dog ekstra styrke og hastighed, som vi naturligvis tester her.

De mange vibrationer, som savene uundgåeligt laver under arbejdet, stiller store krav til både kvalitet og ergonomi. Savene skal nemlig balancere mellem at være solide og hårdføre på den ene side, mens de på den anden skal være behagelige at holde om og nemme at betjene.

Bajonetsaven er et rimelig simpelt stykke elværktøj. Funktionerne er derfor ganske få, men ikke helt uvæsentlige.

KARAKTERGIVNING

Den samlede karakter er et vægtet gennemsnit af disse fire parametre: hastighed, kvalitet, ergonomi og funktioner.

HASTIGHED

Vi tager tid, mens vi hurtigst muligt og med sømmet i bund saver stolpen på 10 x 10 cm over 10 gange.

KVALITET

Vi vurderer kvaliteten på fæstet, knapperne, de bevægelige dele og på maskinerne generelt.

ERGONOMI

Vi vurderer, hvor voldsomme vibrationerne er, hvor god balancen er, og hvor godt maskinerne er indrettet.

FUNKTIONER

Vi tester og vurderer de relativt få funktioner som arbejdslys, værktøjsfrit klingeskift og mulighed for at justere pendulet.

Resultaterne

MAKITA JR3051TK

909 kroner
Hastighed
10/10
Kvalitet
10/10
Ergonomi
10/10
Funktioner
6/10
SAMLET KARAKTER
9,6
KONKLUSION
Testens hurtigste deltager er også testens lækreste og mest gedigne model. Bajonetsaven ligger godt i hænderne og virker med sine slanke greb ikke så klodset som sine konkurrenter. Den klarer kerneopgaven at save flot, men manglen på smarte funktioner gør dog, at den må se sig slået i den del af testen.
HASTIGHED
10 snit i 10 x 10 cm stolpe
2 minutter og 48 sekunder
KVALITET
Vurderes af testeren
Bedst
ERGONOMI
Vægt
3,6 kg
Balance
Over middel
Samlet vurdering af ergonomi
Bedst
FUNKTIONER
Arbejdslys
Nej
Værktøjsfrit skift af klinger
Ja
Forvalg af hastighed
Nej
Justering af pendul
Nej
Låseknap til kontinuerlig savning
Ja
SPECIFIKATIONER
Effekt
1.200 watt
Støj, målt på 35 cm’s afstand
102,3 dB
Slag
3.000/min.
Slaglængde
30 mm
Vibrationer
19,5 m/s²
Dimensioner, L x B x H
45 x 9 x 17 cm
Savkapacitet i metal
130 mm (i stålrør)
Savkapacitet i aluminium
Ikke opgivet
Savkapacitet i træ
255 mm
PRIS
Set til
909 kroner

SKIL 4961 AA

680 kroner
Hastighed
9/10
Kvalitet
9/10
Ergonomi
9/10
Funktioner
5/10
SAMLET KARAKTER
8,6
KONKLUSION
Maskinen fra Skil kommer ind på en flot andenplads, hvilket både skyldes pæn hastighed, god ergonomi og udmærket kvalitet. Grebene for- og bagtil er nubrede og gummibelagte, hvilket gør, at maskinen ligger godt i hænderne, og så er vibrationerne kun moderate. Den er omkring 230 kroner billigere end testvinderen og derfor vores valg til godt køb.
HASTIGHED
10 snit i 10 x 10 cm stolpe
2 minutter og 58 sekunder
KVALITET
Vurderes af testeren
God
ERGONOMI
Vægt
3,6 kg
Balance
Middel
Samlet vurdering af ergonomi
God
FUNKTIONER
Arbejdslys
Nej
Værktøjsfrit skift af klinger
Ja
Forvalg af hastighed
Nej
Justering af pendul
Nej
Låseknap til kontinuerlig savning
Nej
SPECIFIKATIONER
Effekt
900 watt
Støj, målt på 35 cm’s afstand
102 dB
Slag
3.200/min.
Slaglængde
29 mm
Vibrationer
19,1 m/s²
Dimensioner, L x B x H
45,5 x 9,2 x 16 cm
Savkapacitet i metal
20 mm
Savkapacitet i aluminium
30 mm
Savkapacitet i træ
200 mm
PRIS
Set til
680 kroner

BILTEMA 17-145

499 kroner
Hastighed
7/10
Kvalitet
3/10
Ergonomi
2/10
Funktioner
10/10
SAMLET KARAKTER
4,9
KONKLUSION
Selvom deltageren fra Biltema er testens næstlangsomste, så er den ikke langt efter de hurtigere deltagere. Den lidt ringe kvalitet og dårlige ergonomi gør dog, at maskinen bliver anstrengende at arbejde med over tid. Det er den eneste deltager med arbejdslys, mulighed for indstilling af pendul og forvalg af hastigheden.
HASTIGHED
10 snit i 10 x 10 cm stolpe
3 minutter og 30 sekunder
KVALITET
Vurderes af testeren
Under middel
ERGONOMI
Vægt
3,6 kg
Balance
Middel
Samlet vurdering af ergonomi
Dårlig
FUNKTIONER
Arbejdslys
Ja
Værktøjsfrit skift af klinger
Ja
Forvalg af hastighed
Ja
Justering af pendul
Ja
Låseknap til kontinuerlig savning
Ja
SPECIFIKATIONER
Effekt
1.200 watt
Støj, målt på 35 cm’s afstand
102,3 dB
Slag
2.800/min.
Slaglængde
28 mm
Vibrationer
10,2 m/s²
Dimensioner, L x B x H
48,4 x 9 x 15,2 cm
Savkapacitet i metal
10 mm
Savkapacitet i aluminium
Ikke opgivet
Savkapacitet i træ
210 mm
PRIS
Set til
499 kroner

BOSCH PSA 9000 E

950 kroner
Hastighed
9/10
Kvalitet
5/10
Ergonomi
5/10
Funktioner
5/10
SAMLET KARAKTER
6,4
KONKLUSION
Den dyreste deltager fra Bosch gør ikke meget væsen af sig. Den er ganske hurtig, men udmærker sig ellers ikke – hverken positivt eller negativt. Den ligger fint i hænderne, selvom det forreste greb er lidt tykt. Der er relativt mange vibrationer i det bagerste greb, hvilket gør den lidt anstrengende at arbejde med over tid.
HASTIGHED
10 snit i 10 x 10 cm stolpe
3 minutter og 1 sekund
KVALITET
Vurderes af testeren
Middel
ERGONOMI
Vægt
3,6 kg
Balance
Middel
Samlet vurdering af ergonomi
Middel
FUNKTIONER
Arbejdslys
Nej
Værktøjsfrit skift af klinger
Ja
Forvalg af hastighed
Nej
Justering af pendul
Nej
Låseknap til kontinuerlig savning
Nej
SPECIFIKATIONER
Effekt
900 watt
Støj, målt på 35 cm’s afstand
96,4 dB
Slag
2.700/min.
Slaglængde
28 mm
Vibrationer
16,5 m/s²
Dimensioner, L x B x H
50 x 9,5 x 16,3 cm
Savkapacitet i metal
20 mm
Savkapacitet i aluminium
Ikke opgivet
Savkapacitet i træ
200 mm
PRIS
Set til
950 kroner

EINHELL TE-AP 950 E

695 kroner
Hastighed
9/10
Kvalitet
5/10
Ergonomi
3/10
Funktioner
6/10
SAMLET KARAKTER
6,1
KONKLUSION
Maskinen fra Einhell er cirka lige så hurtig som de øvrige deltagere. Det bagerste greb er formet, så det burde ligge bedre i hånden. Desværre er det ikke denne testers hånd, grebet er formet efter, og buerne gør derfor mere skade end gavn. Når der samtidig er rimelig mange vibrationer, bliver maskinen hurtigt lidt anstrengende at arbejde med.
HASTIGHED
10 snit i 10 x 10 cm stolpe
3 minutter og 3 sekunder
KVALITET
Vurderes af testeren
Middel
ERGONOMI
Vægt
3,6 kg
Balance
Middel
Samlet vurdering af ergonomi
Under middel
FUNKTIONER
Arbejdslys
Nej
Værktøjsfrit skift af klinger
Ja
Forvalg af hastighed
Nej
Justering af pendul
Nej
Låseknap til kontinuerlig savning
Ja
SPECIFIKATIONER
Effekt
950 watt
Støj, målt på 35 cm’s afstand
102,6 dB
Slag
2.800/min.
Slaglængde
28 mm
Vibrationer
17,7 m/s²
Dimensioner, L x B x H
49 x 8,5 x 13,3 cm
Savkapacitet i metal
20 mm
Savkapacitet i aluminium
Ikke opgivet
Savkapacitet i træ
200 mm
PRIS
Set til
695 kroner

MAX Reciprocating Saw 800W

325 kroner
Hastighed
4/10
Kvalitet
2/10
Ergonomi
5/10
Funktioner
8/10
SAMLET KARAKTER
3,9
KONKLUSION
Prisen afspejler kvaliteten, og det ses tydeligst ved maskinen fra Max, som er den billigste og derfor ikke overraskende også den absolut svageste deltager. Den virker skrøbelig og klejn, hvilket forstærkes af den lave vægt. Kun hvis du har god tid og tålmodighed, et mindre projekt og behov for at spare lidt penge, giver den mening.
HASTIGHED
10 snit i 10 x 10 cm stolpe
5 minutter og 27 sekunder
KVALITET
Vurderes af testeren
Dårlig
ERGONOMI
Vægt
2,5 kg
Balance
Middel
Samlet vurdering af ergonomi
Middel
FUNKTIONER
Arbejdslys
Nej
Værktøjsfrit skift af klinger
Ja
Forvalg af hastighed
Ja
Justering af pendul
Nej
Låseknap til kontinuerlig savning
Ja
SPECIFIKATIONER
Effekt
800 watt
Støj, målt på 35 cm’s afstand
96,2 dB
Slag
2.800/min.
Slaglængde
20 mm
Vibrationer
16,4 m/s²
Dimensioner, L x B x H
45,5 x 7,8 x 14 cm
Savkapacitet i metal
3 mm
Savkapacitet i aluminium
Ikke opgivet
Savkapacitet i træ
105 mm
PRIS
Set til
325 kroner

STANLEY FME360

749 kroner
Hastighed
8/10
Kvalitet
9/10
Ergonomi
7/10
Funktioner
5/10
SAMLET KARAKTER
7,9
KONKLUSION
Maskinen fra Stanley kommer ind på en tredjeplads med fin afstand ned til nummer fire. Saven er ganske gedigen og i en god kvalitet, men ergonomien trækkes lidt ned af, at bajonetsaven har en tendens til at blæse savsmuld op i ansigtet på brugeren. Det skyldes en lille åbning til udblæsning fra motoren på savens overside.
HASTIGHED
10 snit i 10 x 10 cm stolpe
3 minutter og 10 sekunder
KVALITET
Vurderes af testeren
God
ERGONOMI
Vægt
3,6 kg
Balance
Middel
Samlet vurdering af ergonomi
Over middel
FUNKTIONER
Arbejdslys
Nej
Værktøjsfrit skift af klinger
Ja
Forvalg af hastighed
Nej
Justering af pendul
Nej
Låseknap til kontinuerlig savning
Nej
SPECIFIKATIONER
Effekt
900 watt
Støj, målt på 35 cm’s afstand
102,3 dB
Slag
3.200/min.
Slaglængde
28 mm
Vibrationer
22,5 m/s²
Dimensioner, L x B x H
47,5 x 9 x 15,7 cm
Savkapacitet i metal
Ikke opgivet
Savkapacitet i aluminium
Ikke opgivet
Savkapacitet i træ
Ikke opgivet
PRIS
Set til
749 kroner

Testskema

I testskemaet kan du nemt få et overblik og sammenligne resultaterne på tværs.

Testskema

Testvinder

Stærk, hurtig og solid

MAKITA JR3051TK

Testvinderen fra Makita er lækker at arbejde med, og den kan med sin råstyrke nemt og ubesværet save tykke emner. Den er robust, kompakt og velkomponeret.

I testens midterfelt er der ikke den helt store forskel på deltagerne, men kaster du lidt flere penge i puljen og vælger maskinen fra Makita, bliver du belønnet. Når du holder saven mellem hænderne, mærker du nemlig straks, at den er i en klasse for sig.

Designet er lækkert, balancen er god, og knapperne er gedigne og nemme at betjene. Og når Makitaen samtidig slår sine konkurrenter på hastigheden, er der ikke så meget at rafle om.

Med undtagelse af deltageren fra Max vejer alle savene 3,6 kg, så det er ikke på vægten, at Makita skiller sig ud. Den har dog en bedre vægtfordeling og ligger med sine slanke greb også bedre i hænderne end de øvrige deltagere. Det gør den mere behagelig at arbejde med og får de ret voldsomme vibrationer, som altid følger med en bajonetsav, til at virke mindre belastende.

Variabel hastighed

Jo længere aftrækkeren trykkes ind, jo hurtigere arbejder saven. Det er dog lidt svært at styre, og det er i praksis vanskeligt ikke at arbejde ved højeste hastighed.

Skal man save i hårde materialer, hvor et lavere tempo kan være en fordel, ville en separat knap til forvalg af savehastighed derfor have været at foretrække.

Klingeskift klares nemt uden brug af værktøj. Du roterer bare fæstet en kvart omgang, så kan klingen trækkes ud, og en ny skubbes i.

Savens slanke hals er helt dækket i skridsikkert gummi, som er behageligt at holde om, mens det også giver et godt og sikkert greb.

Den smarte låsefunktion kan aktiveres under arbejdet. På den måde slipper du for at skulle holde aftrækkeren inde, mens du saver.

Godt køb

Kraftfuld sav til fornuftig pris

SKIL 4961 AA

Bajonetsaven fra Skil er et mulehår efter testvinderen på alle parametre. Derfor kommer den også ind på en ganske suveræn andenplads. Det er en bajonetsav uden de store dikkedarer. Der er ingen smarte funktioner ud over værktøjsfrit klingeskift, som alle deltagere har. Men kerneopgaven at save klarer den på imponerende vis, og man fornemmer straks, at maskinen tager godt fat.

Grebene er en smule bredere end Makitas, men saven ligger alligevel godt i hænderne, og den gummibelagte og nubrede overflade sikrer et godt greb.

Prisen er ganske fornuftig. Den er ikke helt vildt billig, men i skrivende stund er 4961 AA 229 kroner billigere end testvinderen. Og da det er de færreste gør det selv’ere, der griber efter bajonetsaven hverken hver eller hveranden uge, så er det en oplagt maskine at spare lidt penge på.

Skil har lavet en gedigen sav til en fair pris, og derfor kvitterer vi med en kåring som godt køb.

Magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

Andre læser lige nu ...

Mere fra kategorien Bajonetsav