Om testen
Sådan tester jeg
Rundsavene bliver testet og får karakterer i disse fire kategorier; hastighed, kvalitet, ergonomi og funktioner.
Resultaterne
Testvinder
Metabo KS 55 FS
Robust, handy og intuitiv
Kvaliteten og ergonomien er helt i top hos testvinderen. Man er ikke i tvivl om, at den er konstrueret, så den kan modstå hårdhændet og langvarig brug.
Den solide sav fra Metabo er ganske kompakt og nem at flytte rundt med. Dimensionerne i skemaet snyder nemlig en smule, da den store sål, som er med til at sikre, at saven ligger solidt og sikkert på underlaget, måles med.
Selve saven er blandt de mest kompakte. Det kan især lade sig gøre, fordi saven benytter en mindre klinge på 160 mm, hvor flere konkurrenter bruger klinger på op til 190 mm. Det største minus ved den mindre klinge er en reduceret savdybde.
Det er værd at være opmærksom på, selvom det i praksis næppe bliver det store problem. Savdybden på 55 mm er nemlig mere end rigelig til langt de fleste opgaver.
En fornøjelse at arbejde med
Saven er nem og intuitiv at betjene. Håndtagene er store og solide og ligger godt i hænderne. Alle knapperne og betjeningsgreb er farvet røde, så de er nemme at finde i farten. Skalaerne til indstilling af vinkling og savdybde er desuden tydelige og nemme at justere efter.
Vil du holde arbejdsområdet fri for støv, medfølger der en studs, som kan monteres på skjoldet, og som gør det muligt at tilslutte en støvsuger. Studsen er ganske effektiv, selvom den ikke får det hele med.
3 vigtige detaljer:
1. Grebet til indstilling af skæredybden er som de andre lavet i rødt plastik. Det sidder let tilgængeligt på bagsiden af maskinen.
2. Skærmen, der går ned og beskytter savens klinge, er enormt solid og fremstillet af metal. Den kan uden tvivl holde til mange knubs.
Godt køb
Hikoki C6SS
Lille, handy og hurtig
På testens samlede tredjeplads finder vi saven fra Hikoki. Hvis navnet ikke siger dig noget, er det måske, fordi firmaet for nogle år siden skiftede navn fra Hitachi.
På trods af sin beskedne størrelse, den lille 165-mm-klinge og den lidt beskedne 1.050-wattsmotor er det alligevel den lille grønne sav, der hurtigst får savet de i alt tre meter i MDF-pladen på 24 mm.
Saven koster 150 kroner mindre end testvinderen, hvilket gør den til et ganske attraktivt alternativ for mange. For at holde prisen nede er klingens beskyttelseskappe lavet i plastik, ligesom det forreste støttegreb fremstår en smule kluntet og uelegant. Det efterlader et billigere indtryk, selvom saven egentlig er ganske solid.
I modsætning til testvinderen, så har Hikokien ikke fordybninger og riller i sålen, så den kan placeres i en føringsskinne. Du må derfor føre saven parallelt med skinnen, hvis du vil have ekstra hjælp til at save helt lige.
1 vigtig detalje:
Sådan tester vi
Præcise snit i bordplader og forskellige byggeplader er rundsavens hofret, og selvom der findes alternativer, er rundsaven den billigste vej til lange, lige snit – især hvis du som her vælger en sav med ledning.
Derfor fortjener saven også en grundig test og en fast plads i gør det selv’eres værktøjssamling.
Meget for pengene
I testen kaster vi os over save med ledning i prisklassen op til 850 kroner. Det er netop i den gruppe, at du får ekstremt meget sav for dine penge, og generelt er kvaliteten i dag så høj, at selv de billigste save gør det godt.
Savene ligner meget hinanden. De er stort set lige store, de kan alle save i smig, og alle gør det muligt at bestemme savdybden på forhånd. Men især på kvaliteten og ergonomien er der store forskelle.
Karaktergivning og 4 test-parametre
En rundsav skal være stærk og kunne få noget fra hånden. Derfor tester vi deltagernes styrke og hastighed ved at save i 24 mm MDF-plade.
Kvaliteten er afgørende for, hvor længe du kan have glæde af din rundsav, mens en god ergonomi er afgørende, hvis du skal kunne arbejde længe med saven uden at blive for træt i arme og skuldre.
Funktionerne er afgørende for, hvor alsidig saven er, samt hvor nem og sjov den er at arbejde med. På papiret er deltagernes funktioner meget ens. Der er dog forskelle, som er værd at fremhæve.
1. HASTIGHED
Med sømmet i bund laver vi tre snit a en meter i 24 mm MDF. Vi presser maskinerne mest muligt, uden at de går i stå.
2. KVALITET
Vi vurderer kvaliteten af materialevalget, knapperne, de bevægelige dele og af maskinerne generelt.
3. ERGONOMI
Vi vurderer løbende, hvor behagelige maskinerne er at arbejde med. Vægt og støjniveau tæller også med.

























