Er fugerne mellem fliserne fyldt op til randen med mos og ukrudt, så prøv med en effektiv, elektrisk fugerenser. De genstridige fuger mellem fliserne kan være besværlige og tidskrævende at komme af med, men med en elektrisk fugerenser, går det næsten som en leg.
En fugerenser til havefliser består af en motor, der typisk leverer mellem 1000 og 2000 omdrejninger i minuttet, og en kraftig, smal stålbørste, der effektivt renser ned i fugerne mellem fliserne.
En fugerenser sparer dig besværet
Med en fugerenser slipper du for at ligge på knæ og skrabe fugerne fri for græs, mos og andet ukrudt. De fleste fugerensere er udstyret med et ergonomisk skaft, hvor du selv kan justere højden, så fugerenseren passer til dine behov.
Har du en større fliseterrasse kan det være en god idé at investere i en fugerenser. En fugerenser fås typisk til under 1000 kroner, og den kan virkelig spare dig for både tid og besvær.
I en tidligere test i af en fugerenser i 2017 kunne vi uden problemer hurtigt rense alle fugerne på en 40 m2 stor fliseterrasse, hvilket vil sige cirka en halv times arbejde med fugerenseren.
Ekstraudstyr til fugerenser
En fugerenser kan også fås med en tilhørende børste til at rense selve fliserne med, det er dog vores erfaring, at en fugerenser uden tvivl er bedst til at rense fuger. Men overfladisk mos, alger og snavs kan en medfølgende børste til fliserne også klare i en snæver vending.
Mange fugerensere kan fås med ekstra udstyr, blandt andet er det meget almindeligt, at man kan montere en fast kniv på sig fugerenser, som er effektiv til at klippe kanter på græsplænen.
SE OGSÅ: Kantklipper test
Med en fugerenser får du et effektivt våben til at holde din fliseterrasse eller indkørsel i topform. Derudover giver en fugerenser dig den fordel, at du er fri for at både sprøjte med gift eller risikere at brænde naboens hæk ned med ukrudtsbrænderen. Og med ekstraudstyr kan en fugerenser også klippe kanterne på græsplænen og rense overfladen af dine fliser.
DETALJER
NEMT BØRSTESKIFT
Ekstraudstyret, her to medfølgende børster, er nemme at klikke af og på, når du skal skifte arbejdsopgave.
LÆS OGSÅ: Elektrisk ukrudtsbrænder - uden ild