Om testen
Overvejer du at skifte din gamle kantklipper - også kaldet kanttrimmer eller græstrimmer - med ledning ud, så er en akku kantklipper værd at overveje. Den vejer lidt mere end sin fætter med ledning, men du slipper netop for at have 50 m ledning på slæb, når du retter kanter af.
Batterimodellerne er stærke nok til almindeligt græs, og du når langt på en opladning. Det gælder for alle de kantklippere, vi testede. Men du skal være opmærksom på opladningstiden; nogle opladere er fem timer om at lade et batteri op. Det er ærgerligt at vente på, når du kun mangler to meter græskant søndag eftermiddag.
Balancen er også vigtig; du skal trods alt gå med trimmeren nogen tid, og der er ikke meget sjov ved at få ondt i ryggen af at ordne kanter.
I testen kan du se, hvilke plusser og minusser vi faldt over ved de forskellige testmaskiner. Så er du klædt bedre på til at købe kantklipper.
LÆS OGSÅ: Vælg denne græstrimmer til DIN have!
Sådan har vi testet kantklippere
Vi startede med at tjekke, om manualerne var forståelige.
Vi undersøgte de forskellige indstillingsmuligheder og knapper og afprøvede både fremføring af tråd og skift af trådspoler/knive.
Ude på plænen trimmede vi kanter og rettede bede af, så vi fik afprøvet både vandret og lodret trimning.
Vi var særlig opmærksomme på maskinernes støj, vægt og balance, da det skal være behageligt at arbejde med en trimmer i længere tid ad gangen.
Vi kiggede også på, om kantklipperne havde afstandsbøjle, så vi ikke skadede træer og husets sokkel og skånede tråde/knive.
LÆS OGSÅ: Derfor skal du vælge en buskrydder!
VI HAR TESTET DISSE 7 KANTKLIPPERE
- STIHL FSA 56
- HUSQVARNA 115IL
- BOSCH ADVANCEDGRASSCUT 36
- WORX WG163E.1
- GARDENA COMFORTCUT LI-18/23R
- BLACK+DECKER STC1820PC
- WOLF-GARTEN GTA 700
HENT HELE TESTEN og se, hvilken kantklipper der blev den store testvinder.
Hent hele testen nu
Hent magasin-artikel
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.



Log ind eller køb adgang for at hente magasinartiklen