Om testen
Sådan tester jeg
Elhøvlene bliver testet og får karakterer i disse fire kategorier; hastighed, præcision, ergonomi og kvalitet.
Resultaterne
Testvinder
EINHELL TE-PL 850
Solid, stærk og suveræn
Einhell er den suveræne vinder i vores test af billige elhøvle. Den scorer topkarakter i alle fire tests og har tilmed en meget konkurrencedygtig pris.
Af og til får man et stykke elværktøj mellem hænderne, som med det samme oser langt væk af kvalitet. Når det sker, er det dog relativt sjældent, at der kun står 599 kroner på prisskiltet. Men det er tilfældet med Einhells toplækre elhøvl.
TE-PL 850 ligger godt i hånden, og den har uden tvivl testens mest veludførte greb. Det føles naturligt at holde om, og den lille tap mellem pege- og langfinger giver en følelse af, at din hånd falder perfekt i hak med maskinen. Herfra er knapperne lette at tilgå, og de aktiveres uden mere modstand, end hvad der er behageligt.
Imponerende power
Einhell er udstyret med testens stærkeste motor på 850 watt. Den er samtidig den tungeste deltager, og de to ting harmonerer fint. Det gør nemlig høvlen nem at føre, giver en god balance og sikrer fin kontakt til det underliggende emne. Desuden kan høvlen nemt føres med én hånd.
Dybden kan justeres fra 0 til 3 mm. Det klares uden problemer ved at dreje det forreste håndtag, som giver et lille klik, hver gang dybden ændres med 0,1 mm.
De eneste minusser, vi kan finde ved maskinen, er, at der hverken medfølger støvpose eller ekstra knive.
3 vigtige detaljer:
2. Parallelanslaget er både solidt og nemt at montere. Det er en stor hjælp, når der fx skal laves false.
Godt køb
BILTEMA PL 650
Imponerende og billigst
BILTEMA PL 650 fremstår umiddelbart billig, let og plastikagtig. Alt det overflødige er skåret væk, og selvom der ikke umiddelbart er brugt meget energi på udformningen af håndtagene, så ligger maskinen faktisk ret godt i hænderne. Det gør den nem at styre, og høvlen leverer et ganske flot resultat. Det er ikke verdens mest solide maskine, men den gør et fornuftigt arbejde til en endnu mere fornuftig pris – og for mange gør det selv’ere er det lige præcis det, de leder efter. Tillykke til Biltema for her at have frembragt en glimrende maskine til dem med mindre behov. PL 650 får en klar anbefaling med herfra.
Sådan tester vi
Mange undervurderer værdien af en god, lille og let elhøvl, når der skal arbejdes med både lister og tømmer. Elhøvlen kan umiddelbart fremstå en smule ensidig og uden så mange muligheder og funktioner. Men når du skal lave en pæn samling med fals, have det sidste gulvbræt til at følge væggen eller glatte de ru brædder, er den genial.
Muligheden for at indstille dybdeskæret helt præcist er guld værd, når tømmeret er lidt for bredt, tykt eller bare skævt, og hvis væggen har en bule, hvor fodpanelet skal sidde, kan du i et snuptag tilpasse det med høvlen, så det passer perfekt. Den gør det nemt at lave de fine tilpasninger direkte på stedet, helt uden brug af store værkstedsmaskiner.
Høvle til maks. 1.000 kroner
Elhøvlen er trods alt lidt af en specialist. Derfor har vi valgt at fokusere på maskiner i et prisleje, hvor de fleste kan være med. Loftet ligger på 1.000 kroner, og inden for den prisramme har vi udvalgt seks populære maskiner, som nemt kan findes i byggemarkeder og netbutikker.
Vi har valgt primært at fokusere på hastighed, præcision, ergonomi og kvalitet. Især når det kommer til ergonomi og kvalitet, er der en verden til forskel på de bedste og dårligste maskiner. Og så viser vores test, at man sagtens kan købe en toplækker elhøvl, uden at den behøver koste en bondegård. Faktisk er testvinderen langtfra den dyreste deltager.
SE TESTEN: Vi har testet 6 værkstedsstøvsugere
Karaktergivning og 4 test-parametre
Først har vi testet hastighed ved at høvle en almindelig skillerumslægte i fyrretræ. Lægten egner sig godt til testen, da den både er temmelig ru og samtidig smallere end høvlene. Bagefter har vi vurderet præcisionen.
Arbejdet med den ru lægte giver desuden en god fornemmelse af ergonomien – hvor nemme høvlene er at styre og holde til emnet, hvordan de ligger i hånden, og hvordan vægten er fordelt i maskinen.
Til sidst har vi vurderet kvaliteten af maskinerne og set på, hvor solide de hver især er, og om de kan holde til det hårde arbejde.
KARAKTERGIVNING
Den samlede vurdering er et vægtet gennemsnit af disse fire elementer: styrke, præcision, ergonomi og kvalitet.
1. HASTIGHED
Høvlene blev indstillet til 0,75 mm. Vi tog tid, mens vi høvlede en 2 m lang og 37 mm bred skillerumslægte to gange.
2. PRÆCISION
Vi vurderede kvaliteten af arbejdet. Lægten skal være glat og jævn, så der ikke er behov for en efterslibning.
3. ERGONOMI
En god vægtfordeling samt udformning og placering af håndtag er afgørende. Og så skal vægten passe til styrken.























