The august smart lock 1500 kroner
Teknologi: Forbindes til din iPhone via Bluetooth. Monteres på vrideren.
Funktioner: Åbner og lukker døren (låsen) trådløst. Via en timer kan du indstille låst-/åbentider.
Installation: Du kan selv montere den, bare du har en dør med indvendig vrider.
Vores vurdering: Ultra enkel og lavpraktisk løsning, der vil fungere godt i et hjem med kun 1 eller 2 døre, der skal låses af. Desværre fås dette fabrikat foreløbig kun til iPhone, men vi gætter på, det er et spørgsmål om (kort) tid.
Yale doorman 2200 kroner
Teknologi: Kan åbnes med kode, nøglebrik og app til din smartphone. Kræver nyt håndtag/låsepanel.
Funktioner: Kan indgå i et alarmsystem fra Verisure. Og du kan indstille faste åbnings-/lukketider.
Installation: Du kan selv montere den, medmindre du har en meget speciel dør. Spørg før du køber.
Vores vurdering: Vi kan godt lide denne avance rede lås. Den virker som den skal, men døren kan ikke åbnes indefra, hvis den er låst. Det er fint nok, hvis der er indbrud, men det er ikke så smart, hvis der er ildebrand.
Easy2access 2495 kroner
Teknologi: Kan åbnes med kode, fingeraftryk eller app til smartphonen. Kræver nyt håndtag/låsepanel.
Funktioner: Auto-låsefunktion. Passer til mange slags låse. Kan forsynes med flere adgangskoder.
Installation: Du kan selv montere den, medmindre du har en meget speciel dør. Spørg før du køber.
Vores vurdering: Denne lås er den mest alsidige, vi har set. Den kan en masse, og der kan tilkøbes udvidelser. Det bedste er dog, at den kan åbnes indefra med kode, så en evt. indbrudstyv ikke kan komme ud, mens du godt kan låse dig ud i tilfælde af brand.