Hoveddør

En flot hoveddør får husets facade til at tage sig godt ud. Vi giver gode råd, inspiration og vejledning til, hvordan du reparerer og udskifter din hoveddør.

    Hoveddør

    En hoveddør har flere funktioner. Døren skal først og fremmest sikre, at hjemmets beboere føler sig sikre og trygge. Derudover skal en hoveddør været isoleret og holde på varmen, så det ikke trækker ind. En hoveddør spiller desuden en væsentlig rolle, når danner sig et førstehåndsindtryk af et hus.

    Redaktionen anbefaler: Tætningslister til døre

    Hoveddør er en smagssag

    Nogle hoveddøre består af store glaspartier, nogle har blot en enkelt rude, mens andre hoveddøre slet ikke har nogen ruder. Man må som køber prioritere, og hver løsning har sine fordele og ulemper. Vælger man en hoveddør med et stort glasparti, får man et stort lysindfald, men det kan også betyde, at folk har nemmere ved at se ind ad hoveddøren, når de passerer huset. En helt massiv dør uden vinduer giver en masse privatliv, men til gengæld ikke noget sol.

    Pris på hoveddør (billig hoveddør)

    Hoveddøre og terrassedøre er typisk de dyreste døre at anskaffe sig. Priserne for en isoleret hoveddør med en enkel rude samt håndtag og et godkendt låsesystem starter typisk omkring 6.000 kroner.

    Pris og kvalitet på en hoveddør går typisk hånd i hånd, så vælger du at investere lidt flere penge i din hoveddør, så vil du også få en hoveddør af bedre kvalitet, og en hoveddør der kan holde i betydeligt længere tid. På den måde, kan din investering i en hoveddør af bedre kvalitet sagtens betale sig ind i længden.

    Vindfang til hoveddør

    Et vindfang i forbindelse med hoveddøren er svært at undvære, hvis man først har vænnet sig til det. Et vindfang skaber nemlig et overdækket uderum, hvor du i ro og mag kan tage sko og overtøj af og på, selvom det regner og blæser.
    Du skal også være opmærksom på, at bygningsreglementet stiller nogle energikrav til din hoveddør, der skal være opfyldt, når du får en ny hoveddør. Du bør altid orientere dig i det nyeste bygningsreglement, hvis du skal skifte din hoveddør.

    Overdækning af hoveddør

    En mindre overdækning af hoveddøren er altid praktisk. Den giver skærmer for regnen, når du fumler efter nøglerne og den holder dine gæster tørre, mens de venter på, at du lukker op. Og så er en mindre overdækning faktisk ret simpel at bygge.

    LÆS OGSÅ: Udhæng over dør

    Side 1 / 2