Undgå indbrud med envejsskruer

Mange indbrud sker ved, at tyven som her piller glaslisterne af vinduerne, tager glasset ud og stikker armen ind og åbner døren med det indvendige håndtag. Eller – hvis der er tale om større vinduer – simpelthen fjerner glaslisterne, tager ruden ud og kravler ind.

Med såkaldte envejsskruer kan du gøre det umuligt for eventuelle indbrudstyve at skrue glaslisterne af. Skruernes kærv er nemlig lavet således, at skruerne kun kan skrues med uret – altså i. Det kan være en fordel at bore for med et bor, der er 1 mm mindre end skruens kærv. På grund af den specielle kærv er de helt umulige at skrue den anden vej. Ingen skruetrækker kan simpelthen få fat. Og skal skruen fjernes igen, er du nødt til at bore den ud.

At bruge envejsskruer er en enkel og nem måde at gøre det svært for eventuelle indbrudstyve at komme ind gennem vinduer eller terrassedøre.

    Andre læser lige nu ...