Slidt dørgreb på terrassedør

Dørgrebet på din terrassedør kan gå i stykker på flere måder. Og som regel er det både lettere og billigere at skifte det end at begynde at reparere på det.

Det skal du bruge

Værktøj

  • Hammer
  • Skruetrækker
  • Skruestik

Materialer

  • Dørgreb med tilhørende skruer

Video

Her kan du se, hvordan du nemt løser problemet.

Videoen er på dansk, og den viser hele processen fra start til slut.

Video

Trin for trin

Når du skal købe et nyt greb, skal du vide, at der findes to størrelser grebspinde (den pind, der forbinder håndtag og låsekasse); 7 x 7 og 8 x 8 mm. Det nye håndtag og grebspinden skal selvfølgelig matche låsen i døren og have den korrekte længde. Køb hellere en lidt for lang grebspind, da den kan tilskæres med en nedstryger.

De fleste håndtag monteres med to skruer, der kan skrues direkte i de gamle skruehuller, så arbejdet er let gjort og vil som regel være klaret på en halv times tid.

Terrassedør håndtag i stykker 1

Fjern det defekte håndgreb. Du skal først løsne de to skruer, der holder grebet fast på døren. Nu kan du pille grebet af. Nogle gange sidder det en smule fast i malingen på døren.

Skift håndtag på terrassedør 2

Tjek, at det nye greb passer. Grebspinden findes både i 7 og 8 mm og skal svare til hullet i låsekassen. Længden på pinden skal også tjekkes, så grebet kører glat og uden problemer.

Håndtag til terrassedør 3

Skift om nødvendigt grebspinden. Spænd grebspind og greb fast i en skruestik, som griber om grebspinden. Slå langsomt og kontrolleret grebet af grebspinden med en hammer.

Løst håndtag på terrassedør 4

Sæt en passende grebspind i grebet. Nu kan du montere en grebspind i passende størrelse i grebet. Du behøver ikke gøre andet end at stoppe den ind i grebet. Du kan, hvis det er nødvendigt, hjælpe den på plads med en hammer.

Altandør håndtag 5

Tjek, at det virker, før du monterer. Sæt nu grebet i døren, og tjek, om både greb og lås fungerer, som det skal.

Skift håndtag på terrassedør 6

Montér grebet. Til sidst skal det nye greb monteres på døren. Det gør du med to skruer. Som regel følger der skruer med, når du køber greb.

Se flere reparationer af dørhåndtag

Hvis det er dørhåndtaget på yderdøren, den er gal med, kan du også sagtens klare opgaven. Det er klaret på under en time.