Ovenlysvinduer med altan

Skråvægge får pladsen til at virke trang. Men sætter du vinduer med altanfunktion i taget, øges den indvendige plads.Typisk kræver det ikke byggetilladelse.

I mange huse med saddeltag, hvor to skrå tagflader mødes ved en tagryg, kan du skabe mere plads på førstesalen med hjælp fra et eller flere ovenlysvinduer. Der findes en variant med altanfunktion, som er oplagt, hvis du samtidig kunne tænke dig at kunne åbne helt op, så du får noget, der minder om en tagaltan.

Altanstemningen kan du få med standardelementer, der kan åbnes i bunden og i toppen. Som regel vil det ikke kræve byggetilladelse at sætte denne typer vinduer i, men for at være helt sikker bør du tjekke med din kommune, om der skulle være særlige regler.

Vinduerne forbedrer pladsen på førstesalen i form af en øget ståhøjde, både når vinduerne er åbne og lukkede. Og endnu mere plads, når den øverste del af vinduerne er åbnet helt op, og du kan gå ud på en lille altan.

Ovenlysvinduerne med altanfunktion kan monteres i tage, der har en hældning mellem 35 og 53 grader. Det kan være en god idé at rådføre dig med en tømrer, hvis du er i tvivl om, hvordan du laver hul i taget og monterer vinduerne i tagfladen.

Problem

Værelset på 1.-salen føles trangt på grund af skråvæggen. Der mangler plads og lys samt mulighed for at åbne ud til haven.

Løsning

Hvis du laver en tagaltan med standardelementer fra Velux, får du ekstra ståhøjde, når der sættes vinduer i tagfladen. Og ekstra plads og luft, når Velux-vinduerne er åbne.