Grus er vigtigere end fliser

Se hvordan du laver et stærkt underlag under fliserne – i indkørslen, på gangstien og terrassen.

Du kan drømme om de flotteste fliser til din indkørsel, terrasse eller gangsti.

Du kan også både købe og lægge fliserne. Men hvis du tror, at fliserne er det vigtigste element i en belægning, så tager du fejl!

For sjusker du med de lag af grus, der ligger nedenunder, så vil dine fine fliser ende i bølgegang, knækket beton og ukrudt, og du kan starte helt forfra.

Gør du dig derimod umage, har du fast grund under fliserne for altid. Se her, hvordan du kommer sikkert i mål.

Indkørslen

Det siger næsten sig selv: Når du kører med tonstunge biler på fliserne, skal underlaget kunne bære. Og ser du dig lidt omkring i villakvarteret, så kan underlaget meget ofte ikke bære efter blot få måneder.
Det kan skyldes flere ting, som vi kan tage nedefra og op:

  • Vandet bliver fanget af leret jord og ender med at underminere stabilgruset.
  • Jorden er porøs og blander sig med stabilgruslaget, der så sætter sig.
  • Stabilgruset er ikke komprimeret godt nok, så det sætter sig.
  • Der mangler kantsikring af fliserne, så de skrider ud.
  • Der er ikke tilstrækkeligt fald (ca. 1 cm pr. meter), så vandet samler sig i pytter.
  • Fugerne er ikke tætte, så vand trænger ned og underminerer stabilgruset.

Derfor er det afgørende, at du gør dig umage hele vejen igennem. Den rette opbygning kan du se på tegningen.

Terrassen

På terrassen er færdslen som regel ikke så tung, så her kan du ofte nøjes med to lag grus: stabilgrus og afretningsgrus. Kun hvis du har lerjord under få centimeter muld, kan der være grund til at overveje bundsikringsgrus, ligesom i indkørslen.

Husk, at der skal være fald på belægningen: 1-2 centimeter pr. meter skal belægningen hælde, og naturligvis væk fra huset, så regn og tøsne løber væk.

Gangstien

Bunden under en gangsti bliver ikke belastet af andet end dig og dine gæster – og måske en fyldt trillebør. Og skulle du være uheldig, så en flise vipper, er det trods
alt overkommeligt at rette op på. Så her kan du nøjes med et forholdsvis tyndt lag stabilgrus og lidt afretningsgrus (og hvis du vil springe over, hvor gærdet er allerlavest, kan du nøjes med stabilgrus, men det kan gøre det svært at få fliserne til at ligge i præcis samme niveau).

Du kan ovenikøbet droppe lejen af en pladevibrator og blot stampe stabilgruset med en købt eller hjemmelavet stamper, fx et stykke kraftig plade for enden af en stolpe, der er sat en rundstok igennem som håndtag.

Vælg det rigtige grus til opgaven

Bundsikringsgrus (0-80 mm)

Hvis jorden under belægningen består af ler, kan vandet have svært ved at slippe væk, og så kan det underminere gruslagene under fliserne. Her kan et lag bundsikringsgrus, som er meget groft med sten helt op til 32 mm, være en hjælp. Med et lag bundsikringsgrus kan vand sive ned igennem gruslagene og dræne væk i det nederste lag. Bor du på mere sandet og dermed veldrænet jord, behøver du ikke bundsikring.

Stabilgrus (0-32 mm)

Ingen belægning uden stabilgrus. Stabilgrus kan komprimeres, og som navnet antyder, bliver det til et meget stabilt lag, som er det, der bærer din flisebelægning. Det halvgrove grus bør lægges på ad et par gange, så der komprimeres med pladevibrator for hver ca. 10 cm.

Afretningsgrus (0-4 mm)

Afretningsgruset, brolæggergruset eller læggegruset, som det også kaldes, er fint grus, som bruges til at rette dit underlag præcist af. Med ledere af lange jernrør kan du trække gruset helt plant med præcis det fald, dine fliser skal have, for at vandet kan løbe af. Og når du lægger dine fliser og til sidst vibrerer dem på plads med pladevibratoren, vil afretningsgruset holde godt fast på fliserne.

Du må ALDRIG lægge en fiberdug lige under fliserne. Så kan de nemlig ikke sætte sig fast i gruset, og de vil ligge og hoppe og danse.

Vælg det rigtige værktøj til opgaven

Pladevibrator

Til indkørsler og terrasser kommer du ikke uden om at leje en pladevibrator. Går du efter en model, der vejer omkring 100 kilo, kan den meget effektivt komprimere stabilgruset, så det netop bliver stabilt. Når du til slut fejer fugesand ned mellem fliserne, kører du fliserne over med pladevibratoren flere gange, så fugesandet bliver komprimeret og danner lukkede fuger.

Stamper (jordloppe)

Hvis råjorden allernederst under dine gruslag ikke er helt fast, kan du komprimere den med en stamper, eller jordloppe, som den også kaldes. Den hopper oven på jorden og slår alle luftlommer mv. i stykker. Har du solid lerjord, er en stamper sjældent nødvendig.

Stamper, manuel

Til gangstier og andre småbelægninger kan du vælge at spare lejen af en pladevibrator og i stedet klare komprimeringen manuelt. Det er ikke lige så effektivt, men til mindre belastede belægninger kan det være fint nok.

Ledere

Når du skal rette dine lag af stabilgrus og afretningsgrus af, så de er helt plane og med det rette fald, lægger du såkaldte ledere, der fx kan bestå af lange stålrør, ned i gruset og trækker gruset af med en lang retskinne eller et bræt.

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Belægning