Fakta om bundsikringsgrus

Alle detaljer og egenskaber som pris, vægtfylde og dimensioner. Vores ekspert viser dig også, hvordan du arbejder med bundsikringsgrus

Læs mere om

  • Pris
  • Vægtfylde
  • Dimensioner
  • Varianter
  • Fordele & ulemper

Vi sammenligner også med andre typer sand og grus og har samlet alle relevante informationer for dig.

Vi viser også, hvordan du arbejder med bundsikringsgrus.

Beskrivelse: Bundsikringsgrus

Grus med sten op til 80 mm. bundsikringsgrus bruges som nederste lag til belægninger i indkørsler og lignende.

Bundsikringsgrus sælges både som 0-80 og 0-63 mm. Det gør ingen større forskel.

Lægger du et lag af bundsikringsgrus som nederste lag i en belægning, sikrer du en god dræning og dermed en mere stabil belægning.

Skal du køre på arealet, fx en indkørsel eller carport, er bundsikringsgrus en rigtig god investering.

Priseksempel

1 ton (0,6 kubikmeter): 1100 kroner

Opdateret januar 2025

Priserne inkl. levering varierer en del på nettet, så kig flere steder. Transporten er langt den dyreste del af prisen, så prisen stiger relativt lidt ved større mængder.

Hvor bruges: Bundsikringsgrus

Bundsikringsgrus bruges som nederste, drænende lag i en belægning med tungere trafik.

Fordele

  • Sikrer afdrænet og stabil belægning
  • Billig ekstra sikring, hvis du alligevel får leveret grus

Ulemper

  • Tungt at skovle pga. de store sten
  • Ikke alle forhandlere har bundsikringsgrus

Vægtfylde

  • 1,6 ton pr. kubikmeter (0,6 kubikmeter svarer til ét ton)

Dimensioner

  • 0-80 mm

Bundsikringsgrus er groft grus med sten op til 80 mm.

Varianter

Bundsikringsgrus 0-8 mm: Vasket grus i størrelsen 0-8 mm, der kan bruges som alternativ til bundsikringsgrus som nederste lag i belægninger til terrasser, private indkørsler uden tung trafik mv.

Sammenlign med andre typer sand og grus

Vi har beskrevet over 500 forskellige byggematerialer i Gør Det Selvs Materialeguide.

Her kan du sammenligne forskellige materialer i overskuelige skemaer og få inspiration og overblik over dine muligheder.

Sådan arbejder du med bundsikringsgrus

Princip: Bundsikringsgrus lægges som en del af en belægning. Er der tale om en terrasse eller en havesti, hvor færdslen med tung trafik er begrænset, kan underlaget bygges op af 10 cm stabilgrus og et lag 2-3 cm afretningsgrus direkte på kompakt jord (muldlaget skal fjernes).
I indkørsler eller andre steder med biltrafik, anbefales et lag af bundsikringsgrus og et 15-20 cm tykt lag af stabilgrus, og endelig 3-5 cm afretningsgrus, inden der lægges fliser.

Hvis du vil være ekstra grundig, skal du starte med at leje en jordloppe som denne og stampe hele det areal, du vil have belægning på. Jordloppen slår myrebo, musegange mv. sammen, så der ikke er huller og skjulte luftlommer under din belægning.

Bundsikringsgruset skal lægges ud i et lag på 15-20 cm. De store sten gør det lidt bøvlet at skovle, så kan du tage motorbør eller minigraver til hjælp, så gør det.

Når du har rettet laget af bundsikringsgrus af med fald i den ønskede retning, skal du have gang i en pladevibrator. Den må gerne være tung (150-200 kilo). Kør gruslaget over nogle gange. Så kan du fortsætte med de næste gruslag.

Redaktionen anbefaler

Redaktionens anbefalinger til dig, der skal arbejde med bundsikringsgrus.

FAQ