Fletparket

Fletparket eller mosaikparket er et parketgulv eller et massivt gulv, hvor stavene danner et mønster, som om de var flettet sammen. Der findes mange mønstre.

Specifikationer, dimensioner og priser

Beskrivelse: Fletparket

Fletparket er en variant af parketgulvet, hvor stavene danner et mønster.

Fletparket eller mosaikparket består af små stave, der er sat sammen i et mønster. Gulvet kan lægges om kvadratiske paneler eller, i nyere udgaver, som klikgulv.

Fletparket fås både som lamelparket, hvor tre lag er sat sammen, og kun det øverste, tynde lag er træ, og som massive stave, der sat sammen i paneler eller fliser.

Priseksempel

Cirka 950 kr. pr. kvm

Opdateret januar 2025

Priserne kan variere. Vær særligt opmærksom på tykkelsen af slidlaget, som giver mulighed for at slibe gulvet flere gange.

Hvor bruges: Fletparket

Fletparket kan bruges i alle rum (dog ikke vådrum), men er typisk brugt i stuer.

De flettede mønstre er historisk brugt på slotte og herregårde, og de kræver da også et rum af en vis størrelse, før mønstret for alvor kommer til sin ret.

Fordele

  • Blødt at gå på
  • Ægte træoverflade
  • Kan slibes

Ulemper

  • Relativ dyr løsning
  • Skal plejes
  • Træoverfladen er mere sårbar end laminat

Styrke

Middel

Træets styrke afhænger af træsorten. Parketgulve er typisk produceret med et slidlag af en hård træsort, fx eg eller ask. Så her adskiller styrken sig ikke fra andre trægulve, fx plankegulve.

I forhold til det kunstige laminatgulv er parketgulvet generelt mindre slidstærkt.

Holdbarhed

20-50 år

Holdbarheden afhænger både af slidlagets tykkelse (hvor mange gange kan det slibes, inden det er slidt igennem) og af hvor meget trafik, der er på gulvet.

Et tyndt gulv i et soveværelse kan holde i mange år, men i en entré eller et bryggers skal gulvet givetvis slibes med nogle års mellemrum, så her bør slidlaget være tykkere.

Bruges der massivt træ til fletparketgulvet, er holdbarheden betydeligt længere - op til 100 år.

Vedligeholdelse

Et parketgulv skal enten olieres eller lakeres for at kunne holde. Hvis det er olieret, skal det have jævnlig pleje.

Dimensioner

  • Tykkelse: 13-15 mm
  • Bredde: 19,2 og 19,8 cm
  • Længde: 202,8 og 242,6 cm

Målene på fletparketbrædder har små variationer fra fra producent til producent.

Se alternativer til fletparketgulv

Vi har samlet byggematerialer i grupper. Her kan du sammenligne flere lignende materialer i et overskueligt skema og få inspiration til og overblik over dine muligheder.

Du kan blandt andet se priser, fordele og ulemper på tværs, så du kan vælge det materiale, der passer bedst til dit projekt.

Fletparketgulv er med i disse grupper:

Princip

I tilfældet på billederne herunder består gulvet af kvadratiske paneler sammensat af massive stave. Panelerne limes til et plant undergulv, fx af spånplader.

Hvis du lægger gulvet som klikgulv, følger du blot samme procedure som for øvrige klikgulve, hvor gulvbrædderne kan klikkes sammen. Sørg for, at samlingerne forskydes, så der altid er 30 cm imellem.

Montering

For at kunne styre de kvadratiske paneler, der skal limes til gulvet, skal du bruge et fast og vinkelret hjørne at støde panelerne op imod. Men alle hjørner, hvor to vægge mødes, er lidt (eller meget) skæve, så det en en fordel at lave et fast hjørne midt i rummet ved at skrue styrebrædder fast, så rummet deles op i fire felter.

Når første felt er lagt, fjernes et bræt ind til et tilstødende felt, og så fortsætter du, indtil alle styrebrædder er væk, og sidste felt blot stødes op til de fliser, du allerede har lagt.

Limen fordeles på gulvet med en tandspartel. Det er vigtigt at undgå at få lim på panelernes kanter, for så kan de ikke stødes helt tæt sammen.

Panelerne stødes op mod hinanden og trykkes ned i limen. Der må ikke komme lim på kanten af panelerne.

Når limen skal tørre, kan panelerne med fordel lægges under pres. De gør du ved at placere noget tungt ovenpå dem. Her har vi brugt sten ovenpå stykker af gulvplade.

Varianter

Fletparket (mosaikparket) fås både som kvadratiske paneler, som klik-gulvbrædder og i massive udgaver. Desuden få de i lameludgaver i mange træsorter og som laminat, hvor mønstret blot er et vellignende foto af træ.

Mange mønstre: Fletparket fås i et væld af mønstre, fx “Versaille” eller Hollands mønster (ses på billedet).

Redaktionen anbefaler

Redaktionens anbefalinger til dig, der skal lægge fletparket.

FAQ