En god planlægning gør arbejdet nemmere. Derfor skal man på forhånd have bestemt, hvilke dele der skal bruges. Det absolut første, fagmanden gør, er, at alle delene, der skal benyttes til arbejdet, lægges op på et arbejdsbord. Det giver et godt overblik. Nu er vi klar til monteringen.
Vvs-manden starter med at slukke for strømmen til varmepumpen, inden han tapper vandet af varmeanlægget. Her sidder aftapningsstedet i bunden af enheden, men placeringen kan variere fra model til model. Vvs’eren sætter en slange på, så vandet løber direkte ned i afløbet.
Man skal huske at åbne for luftskruerne på de eksisterende radiatorer, så alt vandet kommer ud af systemet. Mens det sidste vand løber ud, gøres radiatoren klar.
Der følger to beslag med, som radiatoren skal hænge på i toppen. I bunden er der to mindre beslag eller afstandsholdere, der sørger for, at radiatoren har samme afstand fra væggen i top og bund.
Der er ikke noget op og ned på denne radiator. Der kan dog være løbere fra malingen. Derfor vendes den side, der er pænest lakeret, opad.Ventilerne til de fire hjørner lægges op på radiatoren. Det giver et godt overblik.
LÆS OGSÅ: Byg selv-radiatorskjuler for næsten ingen penge
I øverste højre hjørne sættes radiatorventilen. I det diagonale hjørne sættes en radiatorforskruning med afspærring, så det er muligt at lukke for vandtilførslen. I bundens anden side skal der sidde en aftapningshane, hvor der kan aftappes vand.
I det sidste hjørne monteres en luftskrue. Det er ligegyldigt, i hvilken rækkefølge de skrues i. Her starter vi med luftskruen, som spændes fast med en skiftenøgle. Til radiatorforskruningen skal der benyttes en unbrakonøgle. Fagmanden benytter her et specialværktøj, hvor der er fire størrelser på toppen, så den kan benyttes til forskellige størrelser forskruninger.
Toppen passer til et almindeligt topnøglesæt. Når aftapningshanen monteres, skal man naturligvis sørge for, at studsen vender nedad, så vandet kan løbe ud. Ventilen lukkes med det samme, så der ikke løber vand ud, når anlægget fyldes igen.
Til sidst monteres ventilen, hvor termostaten skal sidde. Her benyttes igen unbrakotoppen. Plastichætten skal blive siddende, da den beskytter ventilen. Først når alt er monteret og væggen evt. er malet, fjernes den.
LÆS OGSÅ: Sådan reparerer du selv en radiator, der ikke virker
Nu, hvor alle ventiler er monteret, skal der måles ud til beslagene, der skal skrues i væggen. Beslagene placeres midt i skinnen, og afstanden fra centrum til centrum måles ud.
Ved at sætte dem i midten er der en smule spillerum, hvis der fx bores ind i en fuge i væggen. Afstanden fra beslag til bunden af radiatoren måles ligeledes. Der skal minimum være 10 cm luft under radiatoren. Så her sættes målet på 62 cm. Den kolde luft skal nemlig kunne cirkulere fra gulvet, op gennem radiatoren og foran vinduet.
Det giver den mest effektive varmecirkulation. I toppen skal der som tommelfingerregel være minimum 8-10 cm mellem radiator og vindue. Målet til hullet i beslaget sættes af på væggen.
Herefter måles vindueskarmen, så vi kan finde midten. Med et vaterpas markeres midten med en lodret streg. Højden, der blev sat af før, streges ligeledes op ved hjælp af vaterpasset. Afstanden mellem beslagene deles i to og sættes af på hver side af den lodrette streg. Så er vi sikre på, at radiatoren sidder præcist i midten af vinduet.
Der, hvor de to streger krydser hinanden, skal der bores for med et 8 mm murbor. Når der er boret ud, sættes der en rawlplug i hullet.
Beslaget skrues ind i væggen med en fransk skrue. På samme måde fastgøres det andet beslag. Med vaterpasset kontrolleres, at beslagene er i vage. Afstandsholderne sættes i bundbeslaget, inden radiatoren løftes på plads. Det kan være en fordel at være to personer til at løfte radiatoren.
LÆS OGSÅ: Rørisolering - den nemmeste besparelse
