Tag en gammel skammel, vend den på hovedet, og byg et tag oven på – så har du et rigtig hyggeligt foderbræt. Det er rigtig vellykket genbrug!
Et kreativt foderbræt af kloakrør i plastic, som er skåret op på langs og lukket i enderne med krydsfiner.
Et spisested til fugle behøver ikke at være lavet af træ. Her er det svejset sammen og hænger blot i en snor.
Et pænt og praktisk foderbræt med fine detaljer. Foderet hældes ned gennem skorstenen, der fungerer som foderautomat. Taget går ekstra langt ned i siderne, så duerne ikke tager alt foderet.
Mange har tænkt på de små fugle, når de har bygget foderbræt. Lars er en af dem. Han har både lavet en lukket model med plexiglas i siderne, så han stadig kan nyde synet af de spisende fugle, og et helt tæt på med et foderbræt, der sættes på sålbænken lige uden for vinduet.
Her er der virkelig blevet kælet for detaljerne med en masse kunstfærdige udskæringer. Det har krævet mange timer på værkstedet, men resultatet er imponerende.
LÆS OGSÅ: Byg et foderbræt