Græsarmering i plast styrker det slidte græs foran skuret

Græsarmering giver en stærk plæne

Med græsarmering i beton eller plast, kan du gøre en græsplæne så stærk, at du kan parkere din bil på den, uden at den tager skade. Du kan også bruge græsarmering de steder, hvor der er et stort slid, fx på gangarealer, foran skuret eller ved gyngestativet. Det er let at lægge og overkommeligt rent prismæssigt.

Græsarmering har, udover det rent æstetiske, en miljømæssig fordel, fordi regnvandet ikke tvinges ud i kloakken, men kan sive ned i jorden under armeringen.

Græsarmeringssten – græsarmering i beton

De fleste forbinder græsarmering med de gennemhullede betonfliser (græsarmeringssten), der ofte ses på offentlige parkeringsarealer. Her vokser græsset op imellem betonsten. Græsset giver et grønt skær, men betonen er ganske tydelig. Græsarmering i beton lægges på samme måde som andre betonstensbelægninger på et solidt underlag af stampet grus. I stedet for fugesand sluttes der af med et lag muldjord, der skal ligge nogle millimeter under betonflisernes overkant. Så bliver græsset ikke slidt i stykker, når man færdes på arealet.

Græsarmering

Med græsarmering i beton får du en stabil indkørsel, hvor græsset alligevel får lov at sætte sit præg.

LÆS MERE: I denne byggevejledning, kan du se, hvordan du selv kan lægge en grøn indkørsel

Græsarmering i plast

Indenfor de seneste år er der kommet en ny type græsarmering på markedet. Den består af plastfliser inddelt i felter, i princippet en efterligning af græsarmeringssten i beton, men med den fordel, at plast kan støbes meget tyndere. Det betyder, at hovedparten af en plastarmeringsflise er luft, altså hullerne, som der skal vokse græs i. Og resultatet bliver også grønnere at se på.

Prisen for græsarmering i plast er også lavere end græsarmering i beton.

Græsarmering i plast

Græsarmeringen i plast gør din græsplæne slidstærk på udsatte områder.

Græsarmering til indkørsel

Om du vil bruge beton eller plast til din indkørsel, er op til dig. Plastarmeringen er rigeligt stærk til både gang- og biltrafik. Typisk kan de bære op til 200 tons pr. kvadratmeter.

Du kan også vælge en endnu billigere og mere naturlig løsning: makadam. Her blander du rigeligt med småsten i det øverste jordlag, når du har bygget op med grus. Du får en forstærket plæne, men ikke med helt samme slidstyrke som de andre typer armering.

LÆS MERE: I denne gør det selv-vejledning kan du se, hvordan du laver en grøn indkørsel med natursten.

Sådan bygger du underlaget op under græsarmeringen

Hvis du har besluttet dig for at armere et græsareal med beton- eller plastfliser, skal du bygge underlaget under græsarmeringen op, ligesom du ville gøre med almindelige belægningssten: 15-20 cm bundsikringsgrus, 10-15 cm stampet stabilgrus, 3 cm læggegrus og så fliserne, der fyldes ud med muldjord, før der sås græs.

Til gangarealer kan du nøjes med 5-10 cm stabilgrus og 3 cm læggegrus, inden du lægger græsarmering og fylder med muldjord.

Græsarmering: Sådan bygger du underlaget op under græsarmeringen

Inden du lægger græsarmeringen på plads, er det afgørende, at du har sørget for underlaget nedenunder.