Intro
Vi elsker at omgive os med græsplæner, blomsterbede, buske og træer, men ét sted er der ikke plads til vegetation: i indkørslen. Her dækker vi - måske mest af gammel vane - alt under et tykt lag belægningssten. Og ve det strå, der bryder op gennem fugerne. Ukrudt og græs bliver luget bort ved førstkommende lejlighed. Men der er faktisk meget godt at sige om græsarmering - altså belægningssten med store fuger, hvor det er meningen, der skal gro græs:
Græsarmering giver indkørslen et grønnere look. Græsset holder sig pænt, fordi du ikke kører direkte oven på det. Det undgår du ved at lægge fugen ca. en centimeter under toppen af stenene.
Det er en stærk belægning, som fint kan klare tung trafik i familiens indkørsel. Ja, faktisk bruges det ofte til meget befærdede steder som eksempelvis p-pladser foran større virksomheder.
Om vinteren sparer du salt og grus, fordi overfladen ikke bliver nær så glat som en almindelig indkørsel, da overfladen er mere ruflet. I sommerhalvåret slipper du for at luge mellem stenene. Når blot græsset får ordentligt fat, skal det nok holde ukrudtet stangen. Det eneste, du skal gøre, er derfor at køre plæneklipperen hen over indkørslen, når du synes, at den er blevet for langhåret.
Mange varianter
Du kan få mange forskellige typer græsarmeringssten. Inden du vælger, skal du overveje, hvor meget du skal gå på belægningen. Armeringssten med et stort græsareal er nemlig o.k. at køre på, men ubehagelige at gå på, fordi du kun træder på stenene, mens græsset ligger en anelse under stentoppene. Derfor kan det være en god idé at lægge klassiske betonsten i den del af indkørslen, hvor du går mest, mens resten dækkes med græsarmering. Alternativt kan du vælge sten med lille græsareal. For jo mindre græs der kan vokse i fugerne, des bedre er stenene at gå på.
Vejledning
1Fjern al mulden, og stamp underbunden med en jordloppe. Den banker fx musegange sammen og sikrer, at underbunden er fast, så der ikke kommer sætninger i belægningen.
2Læg bundsikringssand på underbunden. Laget skal min. være 15 cm. Er der stadig muld, skal det fjernes og erstattes med bundsikringssand. Du kan fordele bundsikringssandet med en asfaltrager eller retskinne.
3Komprimer bundsikringssandet med en pladevibrator. Kør tre gange over laget med overlap, så du er sikker på, at alt komprimeres grundigt.
VIGTIGT! Brug en 200 kg’s pladevibrator, når du skal lave indkørsel.
4Støb en kraftig kant i jordfugtig beton. Læg betonen mod retskinnen, så den er 3-5 cm under snoren. Så kan kanten siden skjules under jord. Er det varmt, skal betonen tildækkes eller vandes, så den ikke tørrer for hurtigt.
Hold en retskinne eller et bræt ca. 1 cm fra snoren, der angiver indkørslens kant.
5Læg stabilgrus på, og lav et fald, som kan lede vandet væk fra stenene. Placer to stålrør i stabilgruset, som du måler faldet ud fra. Rørene skal ligge 2 cm over projekteret højde, for så meget vil stabilgruset blive komprimeret.
Et fald på ca. 2 cm pr. meter er passende til en indkørsel.
6Ret stabilgruset af, når du har tjek på faldet. Brug en retskinne eller et lige bræt. Fjern så stålrørene.
7Komprimer stabilgruset, når kanten har hærdet i ca. 3 døgn. Kør igen over underlaget med en 200 kg’s pladevibrator, og lad maskinen overlappe banerne. Laget vil sætte sig ca. 2 cm.
8Læg afretningsgrus oven på stabilgruset, når du er sikker på, der ikke er fordybninger i stabilgruslaget. Tjek med en retskinne. Der må ikke være lunker større end 2 cm. Afretningsgruset rettes til, så det har en tykkelse på 3-4 cm.
1Læg stenene med en fuge på 2-5 mm. Læg dem i forbandt, her er det halvstensforbandt, dvs. at du starter med en halv sten i hver anden række. Det giver en bedre sammenhæng mellem stenene, så trafikken ikke flytter på dem.
2Så går det derudad med at lægge armeringsstenene. Husk handsker, når du arbejder med belægning.
3Spænd snore ud for hver fjerde række, så du sikrer, at fugerne er lige. Her skal afstanden være 80 cm (4 x 20 cm).
4Lav en blanding af muld og fugegrus - halvt af hver - til at fylde i de store fuger. Bland det blot i en trillebør.
5Kast blandingen ud på stenene med en skovl, og fej det ned i fugerne. Der skal ca. være 1 cm’s afstand til toppen af stenene.
6Kør en sidste gang med pladevibratoren. En gang på langs og en gang på tværs med overlap mellem hver bane.
7Strø græsfrø ud over belægningen. Fordel dem så jævnt som muligt, som hvis du skulle så en almindelig græsplæne.
8Efter 4-6 uger har du et grønt areal, der er farbart i al slags vejr. Efter et par måneder vil græsset være fuldt etableret - afhængigt af vind og vejr. Sørg for at gøde græsset jævnligt for at holde det ved lige.
Materialer
• 9 m3 bundsikringssand
• 7 m3 stabilgrus
• 1 m3 jordfugtig beton
• (eller bland selv 1 m3 støbemiks med 10 sække a 40 kg cement)
• 2 m3 afretningsgrus
• 45 m2 græsarmeringssten (her hollændersten fra IBF Betonvarer)
• 1 m3 muld og 1 m3 fugegrus
• Græsfrøblanding, fx Prodana Fairway Turfl ine
Specialværktøj
• Jordloppe
• Pladevibrator, 200 kg
• Fliseklipper, kraftig
Tidsforbrug
2-3 dage til underlaget.
1-2 dage til sten og fuger
Pris
Cirka 9500 kroner for 45 m²
Sværhedsgrad
Underlaget skal være i orden. Vær ekstra omhyggelig, når det er til en indkørsel og dermed tung trafik. Selve fliselægningen er ligetil.
Tegning
Tips & Tricks
Vælg den rigtige græsblanding
Underlaget til en belægning af græsarmeringssten er den samme som til en indkørsel med traditionelle betonsten. Men fugerne er specielle, for de skal danne grobund for græsset. Derfor skal du blande muld i fugeblandingen, så det består af 50 pct. fugegrus og 50 pct. muld. Vækstvilkårene er dog stadig betydeligt ringere end for græs i en almindelig plæne, så det er vigtigt, at du vælger en græsblanding, som kan tåle både tørke og slid.
Den optimale græsblanding:
- 30 pct. rødsvingel med korte udløbere, fordi den tåler ringe vækstvilkår.
- 30 pct. rødsvingel uden udløbere, fordi den tåler meget ringe vækstvilkår.
- 40 pct. engrapgræs, som er slidstærkt.
Græsfrø købes typisk i færdige blandinger. En velegnet blanding til græsarmering er fx Prodana Fairway Turfline.
Find balancen mellem grønt og praktisk
Smag og behag spiller selvfølgelig en stor rolle, når du skal vælge græsarmeringssten. Men overvej også, hvor meget du skal gå på stenene. For jo større græsarealet er, jo dårligere er stenene at gå på. En tommelfingerregel siger, at sten med et græsareal på 35 pct. og derunder er behagelige at gå på. Her kan du se forskellige typer.
Magasin-artikel
Hent magasin-artikel
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.
