Sådan overlever din græsplæne i ferien

Skal du klippe græsplænen helt kort, så den ikke vokser dig over hovedet i løbet af ferien? Eller har græsset bedre af at blive langt?

græsplæne sommerferie

Gå ikke i panik, selvom græsplænen er blevet langhåret i ferien – den har godt af det.

FEM GODE RÅD til din græsplæne i sommerferien

  1. Hold igen med gødning! Drop plænegødningen i ugerne op til ferien. Der er jo ingen grund til at øge højden på græsplænen.
  2. Tjek vejrudsigten! Lover den en tør og solrig periode, så lad græsset beholde noget længde – omkring 5 cm. Med denne længde vil græsset beskytte jorden og dermed rødderne mod udtørring. Er der derimod udsigt til regn, kan du roligt klippe græsplænen kort, inden du tager afsted på ferie. Så er der en bedre chance for, at den ikke er vokset dig over hovedet, når du vender hjem fra ferien.

LÆS OGSÅ: Byg en garage til robotplæneklipperen

  1. Spar på vandet! Græsplæner er robuste og kommer sig hurtigt – selv efter en lang tør periode. Så snart det regner igen, vender både væksten og den grønne farve tilbage. Og du bruger alligevel ikke dyrebart drikkevand til vanding, vel?
  2. Fortvivl ikke, hvis du er væk i længere tid! Tørke kommer græsset sig som sagt hurtigt over. Skulle det blive en våd sommer, så glæd dig over, at græsset har godt af at få en periode uden klipning, hvor det kan vokse og samle styrke. Sidstnævnte gælder i øvrigt også for det tidlige forår og det sene efterår.
  3. Gå ikke amok med plæneklipperen, når du kommer hjem! Knæhøjt græs kan få de fleste haveejere til at se rødt, men klip ikke for meget af græssets længde med det samme. Generelt har græsplænen bedst af kun at blive afkortet med 1/3-1/2 af længden ad gangen.

LÆS OGSÅ: Sådan får du en plæne i verdensklasse!

    Andre læser lige nu ...