Intro
Vejledning
01
Forbered plænen, og læg rullegræsset
7
Trin
Først skal det gamle græs væk. Det klarer du nemmest med en havefræser, som du kan leje. Den pløjer effektivt den eksisterende plæne op, så du kan rive alt det gamle græs væk. Havefræseren findeler også jorden, så det bliver nemmere at jævne den ud.
Når du har revet jorden nogenlunde jævnt ud, skal den stampes til. Overfladen skal være så hård, at du ikke umiddelbart sætter tydelige fodaftryk. Er der tale om et lille areal som her, kan du trampe jorden fast. Er arealet større, er en havetromle en god hjælp.
Riv græs og ukrudt væk. Når alt gammelt græs er revet væk, skal arealet rives igennem, så det bliver så jævnt som muligt.
Stamp jorden til. På det lille areal her går vi bare på hele området på hælene, så jorden bliver trykket fast. Skal du fikse hele plænen, så lej en havetromle.
Når to måtter mødes, skal de lægges “lidt for tæt” på hinanden, så du kan skubbe dem sammen. Der må ikke være mellemrum; måtterne skal presses sammen.
Skær dig uden om forhindringer. Når du skal uden om buske eller andet, skærer du blot græsmåtten til med en skarp kniv.
02
Ret de sidste detaljer, og vand
3
Trin
Nu er græsset lagt ud, men vent lidt med at sætte kaffen over. Inden du er færdig, er det nemlig vigtigt, at du får samlet græsmåtterne helt tæt. Ellers bliver din fremtidige plæne ujævn.
Og så er det afgørende, at du giver græsset vand, særligt de første par uger. Ellers trækker måtterne sig sammen, og alt dit møjsommelige arbejde og din investering er spildt.
Stamp samlingerne. Med en stamper (du kan lave en af et stykke stolpe) trykker du alle samlingerne godt sammen.
Ret de sidste detaljer til. Mangler der fx en stribe græs op mod den eksisterende plæne som her, strør du blot lidt jord ud og sår græsfrø på stykket.
Materialer
- Rullegræs
- Vand
Specialværktøj
- Havefræser
Tidsforbrug
Du kan lægge en hel villaplæne i løbet af en weekend.
Pris
20-40 kr. pr. kvm.
Sværhedsgrad
Når først jorden er planeret, er det meget, meget nemt at lægge rullegræsset ud.