Dét skal du gøre i haven i juli

Juli er ikke kun sommerens måske varmeste måned, men også muligvis den mest udbytterige måned sammen med august. Alt i haven står i fuld flor, og køkkenhaven og drivhuset bugner med grøntsager og bær.

Der er dog fortsat masser af gøremål i haven i juli, selvom meget af det hårde arbejde kan nydes med god samvittighed nu.

I artiklen her får du 13 opgaver, som du skal gøre i haven i juli.

Nogle grøntsager kan sås flere gange i løbet af sæsonen. Det gælder fx radiser, spinat, salat, dild, men nu er det ved at være sidste udkald.

Disse grøntsager er alle hurtigtvoksende, og de skal derfor ikke bruge ret lang tid på at vokse sig store nok til at kunne blive høstet.

Når du høster disse grøntsager og sår nye bagefter, forlænger du høstsæsonen og kan nyde bl.a. frisk salat og nye radiser gennem det meste af sommeren.

Du kan også plante de fleste krydderurter i juli måned. Køber du krydderurter i potter i et plantecenter, kan disse plantes ud i krukker eller direkte i jorden.

Juli er ofte en meget varm og tør måned, og det er derfor ekstra vigtigt, at du husker at vande grundigt i køkkenhaven. Især, hvis du har sået nye afgrøder. Frøene kræver fugt for at kunne spire.

Du skal også sørge for at tynde ud i planterne, så de ikke står for tæt. Planterne har nemlig brug for en masse lys og luft for at gro og for at undgå skadedyr og sygdomme.

Juli er sammen med august den helt store høstmåned for haveejeren. Nu bærer det hårde arbejde endelig frugt.

I juli måned vil du kunne høste stort set alt, du tidligere har sået og plantet, og som du har passet og plejet med succes.

Du kan fx høste hvidløg, gulerødder, rødbeder, kartofler, ærter, bønner, salat, spinat osv. Listen kunne nemt fortsætte, og i juli kan du også høste alle krydderurter fx mynte.

Selvom høstsæsonen for alvor er skudt i gang, skal du dog stadig fortsætte med at vande i køkkenhaven i tørre perioder.

I drivhuset begynder du også så småt at kunne høste i juli. Du kan fx være heldig allerede at kunne høste søde kartofler, chili, peberfrugt, agurk, tomater, melon, auberginer osv. i drivhuset.

Også her er det vigtigt, at du fortsætter med at vande og gøde grøntsagerne.

Hvis du har plantet tomater, skal du sørge for at knibe dem og fjerne alle sideskud fra hovedstænglerne. Det giver mere lys og luft til planterne, og du undgår sygdomme, fx gråskimmel og griffelråd.

Agurkeplanterne skal beskæres, da de kan vokse meget kraftigt. Hvis du ikke beskærer agurkerne, vil de vokse uhæmmet og sætte en masse skud. Så vil planten ikke have kræfter til at producere agurker.

Det er ikke kun vigtigt at vande og gøde. Det er også meget vigtigt, at du lufter ud i drivhuset henover sommeren, når det er meget varmt.

Der findes næsten ikke noget mere sommerligt end at plukke friske, hjemmedyrkede jordbær.

Jordbærplanter kræver en masse vand og gødning, hvis du vil have en stor høst. Allerede fra slutningen af juni vil du kunne høste lækre jordbær.

Når der begynder at komme jordbær på planterne, skal du dække jorden til med halm, så bærene ikke ligger på jorden og får for meget fugt fra jorden og bliver dårlige.

Det er også en god idé at dække jordbærplanterne til med net, så fuglene ikke kan mæske sig i de søde bær.

I juli måned kan du også høste bær fra dine andre frugt- og bærbuske. Du kan fx høste hindbær, stikkelsbær, solbær og ribs. Senere på sæsonen vil du også kunne plukke friske brombær.

Hvis du vil plante nye hindbærbuske, skal du vente til foråret eller efteråret. Her er det en god idé at vælge to forskellige hindbærsorter, så du har hindbær over en lang sæson. Du kan også vælge at plante en sort, som har en lidt længere høstsæson, fx autumn bliss hindbær.

Når der kommer bær på hindbærbuskene, er det en god idé at give buskene noget støtte ved at binde dem op.

I juli måned skal du hverken beskære eller passe bærbuskene særlig meget. Beskæring af frugt- og bærbuske skal nemlig først foretages efter høsten, men kun hvis det er nødvendigt.

Du skal stadig huske at vande, hvis det er nogle nye buske, du har plantet.

Læs mere om gødning til frugt- og bærbuske her.

Har du et kirsebærtræ, bør du dække træet til med et net, så du undgår, at det kun er havens fugle, der får glæde af bærrene.

Du bør også overveje at give de tunge grene på dine frugttræer noget støtte, når der begynder at komme vægt på fra frugterne.

Hvis du undrer dig over, at der ikke er frugter på dine træer, så vær obs på, at mange frugttræer skal bestøves. Selvom der står, at træet er selvbestøvende, er det ikke altid, at det giver et stort udbytte.

I juni måned vil du muligvis have oplevet, at dine frugttræer smider en masse af frugterne, også kaldet “junifald”.

Hvis du ikke oplever junifald i dine frugttræer, bør du selv tynde ud i frugterne, hvis der er mange. På den måde sikrer du dig, at frugterne får de bedste betingelser for at udvikle sig.

Der må meget gerne være god afstand mellem frugterne. Omkring en håndsbredtes mellemrum mellem frugter, er en god huskeregel.

Det kan næsten ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at vande, især i meget tørre perioder.

Du skal dog hellere vande grundigt to gange om ugen i stedet for at sjatvande mange gange om ugen.

Vander du kun i toppen, vil rødderne på planterne også blive i det øverste jordlag. Vander du derimod grundigt, vil planterne rodfæste sig meget bedre og længere nede i jorden.

Alt nyplantet skal vandes ekstra grundigt, hvis du vil have succes med planterne.

Rejser du væk, bør du få en nabo til at vande og høste i både køkkenhave og drivhus.

Er du en dyreven, vil havens fugle og andre smådyr helt sikkert også sætte pris på, at du har stillet vand frem til dem, fx i et fuglebad.

Planter og grøntsager i både have, køkkenhave og drivhus er som et luksus tag-selv-bord for rigtig mange skadedyr. De er svære helt at undgå, men du kan heldigvis gøre meget få at mindske antallet af skadedyr i planterne.

Det er især i varme perioder, at du skal være særligt opmærksom på, om der er fx bladlus på dine planter. Bladlus vil du oftest opdage under bladene på dine planter, hvor de små skadedyr æder løs.

Bladlus holder ikke kun til i køkkenhaven, men kan også gøre store skader på roser.

Det er desværre heller ikke ualmindeligt, at dine afgrøder eller planter i haven bliver invaderet af snegle fx dræbersnegle eller plettet voldsnegl.

Vil du gerne undgå at blive invaderet af dræbersnegle i vækstsæsonen, skal du på jagt efter snegleæg i haven. Når du finder dræbersnegle-æg, skal du uskadeliggøre dem helt, så de ikke udklækkes til snegle, der spiser dine afgrøder.

Læs her hvordan: Sådan finder og fjerner du dræbersneglenes æg

Du kan også sætte sneglefælder op eller drysse med specielt sneglegift, som kun dræber sneglene og ikke dine afgrøder.

Finder du skadedyr i planterne, skal du hurtigst muligt i gang med at bekæmpe dem. Der findes forskellige metoder, alt efter om dine planter er angrebet af bladlus, dræbersnegle, kållarver, jordlopper osv.

Her kan du læse mere om at bekæmpe skadedyr i køkkenhaven.

Hvis det ikke er nok med manuel bekæmpelse, findes der mange andre metoder til bekæmpelse af skadedyr. Det kan fx være effektivt at bruge insektsæbe til nogle skadedyr, eksempelvis bladlus.

Insektsæbe kan du sagtens lave selv. Læs her hvordan: Sådan laver du insektsæbe

Læs mere om skadedyr i haven her.

Du skal ikke kun være opmærksom på skadedyr, hver gang du planter nyt i haven, uanset om det er træer, buske, planter eller grøntsager. Du kan nemlig også let risikere, at der går sygdomme i dine planter, hvis du ikke passer og plejer dem rigtigt.

Har du ikke fået vasket dit drivhus ordentligt, inden du planter nyt, kan skadedyr og gamle plantesygdomme overvintre og overleve i den nye sæson og ramme dine nye planter.

Vindruer i drivhus er fx en af de planter, som er særligt udsat for meldug, som er en slags svampesygdom.

Meldug er desuden særdeles glad for fugtighedsglade planter, så du skal også holde øje i staudebedet. Læs mere om, hvordan du kommer meldug til livs her.

Du skal også holde øje med andre sygdomme i dine stauder, da de også er udsat i forhold til dræbersnegle og bladlus. De fleste stauder er guf for sneglene, men der findes faktisk flere stauder, snegle ikke kan lide.

Læs mere om bekæmpelse af skadedyr i stauder her.

Især roser er også sarte og bliver ofte ramt af forskellige sygdomme, hvis ikke man passer på.

Meldug, rust, bladlus og rosenstråleplet er alle almindelige skadedyr og sygdomme i roser.

Sygdomme og skadedyr kan ligeledes ramme havens frugttræer, og du vil sikkert på et eller andet tidspunkt have oplevet fx æbleskurv i et æbletræ og orm i æbler eller blommer. Æbleskurv, æbleviklere og blommeviklere er nogle af de mest almindelige sygdomme i frugttræer.

Læs mere om sygdomme og skadedyr i frugttræer her.

I køkkenhaven og i drivhuset skal du, udover at holde øje med skadedyr, også være opmærksom på sygdomme. Der kan fx let gå kartoffelskimmel i dine kartofler og griffelråd eller gråskimmel i fx dine tomater. Hvis du vil forebygge nogle af disse sygdomme, kræver det, at du sørger for at give dine afgrøder de rette vækstbetingelser.

Hvis dine kartofler begynder at se visne, er de muligvis blevet angrebet af kartoffelskimmel. I det tilfælde bør du fjerne alt overjordisk af planten og destruere det fx ved at brænde det, så det ikke angriber andre planter i haven. Du kan fortsat høste kartoflerne, da planterne ikke tager skade under jorden.

Du kan forsøge at forebygge kartoffelskimmel ved at klippe stænglerne af kartoffelplanterne.

Hvis der er noget, der kan gøre livet surt for de fleste haveejere, er det især ukrudt. Hvis det får lov at overtage, kan store dele af køkkenhaven og haven blive invaderet af ukrudt såsom snerler, skvalderkål og mælkebøtter, der nemt spreder sig og er svært at slippe af med.

Når du har plantet nyt, skal du i de varme måneder huske jævnligt at luge og fjerne ukrudt omkring planterne, så de nye planter ikke skal kæmpe om næringsstoffer i jorden i etableringsfasen.

LÆS OGSÅ: Må man bruge Roundup i haven?

Ukrudt i haven kan ikke blot ødelægge dine planters vækstbetingelser, men er også irriterende og grimt at se på, når det spirer frem mellem fliserne på terrassen. Vil du ukrudtet til livs, findes der flere metoder. Her kan du læse om 3 metoder til at fjerne ukrudt mellem fliserne.

Husk at passe på med at bruge ukrudtsbrænder i meget tørre perioder.

Det kan være en fordel at beskære visse træer og buske om sommeren. Når træerne og buskene er i god vækst, kan deres sår fra beskæringen nemlig hele bedre og hurtigere.

Du skal kun beskære eller klippe træer og buske, som generer fx ved at være i vejen.

Hvis du ikke bryder dig om, at visne stauder står og roder, kan du klippe dem ned efter blomstringen.

Det er en rigtig god idé at fjerne de visne blomsterhoveder på fx rhododendron og sommerblomster.

Når du fjerner de visne dele, bruger planterne kræfterne på at sætte nye skud i stedet for at sætte frø.

Du bør også fjerne visne knopper på roser, da nogle roser er remonterende, dvs. de blomstrer igen, og så giver det altså bare en flottere blomstring, når der ikke er visne knopper. Vildskud på roser skal også fjernes, så rosen får nok næring til at sætte flotte blomster.

Har du vin i din have, skal du fjerne nye skud. Vin kan vokse meget og ret ustyrligt, og derfor skal den beskæres flere gange i løbet af sæsonen. De nye skud fjernes løbende, så vinen holdes i skak.

I juli måned står meget af haven i fuld flor, og det er så smukt med de mange blomster, som blomstrer i alle farver.

Du kan med fordel plukke lystigt af fx ærteblomster, viol, georginer og spanske marguritter. Jo flere blomster du plukker, jo flere nye blomster vil nemlig skyde frem.

Dine roser, klematissen og stauderne har i juli måned godt af at få et skud gødning. Det er dog vigtigt, at du ikke gøder for sent på sæsonen, for der er ingen grund til at gøde lige inden hvileperioden. Du skal derfor gøde i starten af vækstsæsonen og igen i midten af vækstsæsonen.

Læs mere om gødning af roser her.

Det er en god idé at opbinde både høje stauder, roser og andre klatreplanter, så rodnettet i planten kan vokse sig stabilt. Et godt tip er at gå en tur i haven en gang hver anden uge og holde øje med, om der er nogle planter, som skal hjælpes lidt på rette vej. Det kan fx være blåregn, klematis, roser, ærteblomster osv.

Har du plantet blomster i haven eller i krukker, skal du huske at vande grundigt henover sommeren, da de er ekstra udsat for at tørre ud. Hvis du rejser væk på sommerferie, kan du stille krukkerne i skygge. Det vil også være en god idé at få en nabo til at vande for dig, mens du er væk.

Læs mere i artiklerne herunder:

Det er ikke spor svært at formere sine planter og buske selv, og så er der ovenikøbet mange penge at spare frem for at købe nye planter.

Stiklinger skal laves i vækstsæsonen, når planterne er i god vækst, og når de har etableret rodnet. Derfor er midt på sommeren et godt tidspunkt.

Det er selvfølgelig forskelligt, hvornår vækstsæsonen starter, alt efter hvilken plante, du vil lave stiklinger af, men typisk vil du allerede fra april kunne lave stiklinger af fx lavendel og forsythia.

Senere på foråret og sommeren kan du lave stiklinger af rhododendron, syren, sommerfuglebuske og mange bær- og frugtbuske. Du kan sagtens stiklingeformere solbærbuske tidligt på foråret, og sommerfuglebuske kan formeres sidst på sommeren fx i august.

Her kan du læse, hvordan du laver stiklinger selv.

Græsset skal fortsat klippes om sommeren, men er det meget tørt, skal du klippe højt.

Læs mere her: Klip din plæne sund og rask

Har en meget tør periode gjort græsset gult og tørt, behøver du ikke gå i panik og vande en hel masse. Græsset skal nok komme sig helt af sig selv.

Skal du så nyt græs, skal du sørge for at gøre det i en fugtig periode, hvilket ikke nødvendigvis er om sommeren. Det er meget bedre at gøre det i foråret eller efteråret, fx i april eller september.

En gammel tommelfingerregel lyder, at hækken skal klippes inden Sankt Hans. Hvornår hækken skal klippes, kommer dog helt an på, hvilken type hæk du har.

Visse typer hæk som fx liguster er det smart at klippe i juni før Sankt Hans og flere gange om året, mens andre typer som fx bøg godt kan nøjes med at blive klippet én gang om året, hvis du venter til midt på sommeren med at gøre det, fx i juli.

Læs mere om, hvordan og hvornår din hæk skal klippes her.

Hvis du har en blomstrende hæk, kan du derimod helt slippe for at klippe hæk, da disse blot skal beskæres en gang imellem. Det gælder fx spiræa, roser og syrener.

Blomstrende buske såsom syren, forsythia osv. skal ligeledes ikke klippes, men derimod beskæres. De skal dog kun beskæres, hvis de fylder for meget og ellers trænger til det.

Hvis du vil beskære dine blomstrende buske eller den blomstrende hæk, bør du gøre det i en tør periode efter blomstringen.