5 klassiske græsblandinger
Du vil sandsynligvis kunne finde en græsfrøblanding, der passer perfekt til forholdene hjemme hos dig. Dit valg afhænger bl.a. af, hvordan du ønsker at bruge din plæne – skal den mest være til pynt, eller skal der også leges og spilles bold? Her har vi udvalgt nogle af de mest almindelige blandinger.
Gennemsnitshaven
En græsblanding, der egner sig til langt de fleste klassiske haver, hvor plænen gerne må se pæn ud og også bruges til leg og boldleg en gang imellem. Og hvor der er “almindelig” jordbund – ikke for sandet, ikke for leret og hård – og meget lys i haven de fleste steder.
Masser af aktivitet
Frøene i denne blanding giver en slidstærk plæne, som sagtens kan klare, at der ofte bliver spillet fodbold eller leget. Græsplanterne er nemlig hurtige til at regenerere, så risikoen for bare pletter mindskes.
Skygge
I denne blanding er frøene udvalgt til haver, hvor der er meget skygge. Det tåler disse frø i særlig grad, så du kan have en flot, grøn plæne uden mos. Normalt tager mos hurtigt over i skyggen, men disse frø bliver ikke udkonkurreret af mos.
Eftersåning
Det særlige ved græsfrø til eftersåning er, at de har fået en “madpakke” med i form af en coating, så frøet nemmere absorberer vand og hurtigere begynder at spire. Typisk er de også beklædt med kalk, der hæver jordens pH-værdi, så den ikke er for sur – så trives græs godt, og mos dårligt.
Robotklipper
Denne frøblanding er særligt velegnet til en plæne, der primært skal se pæn ud og slås med en robotklipper. Græsset kan tåle at blive klippet ofte, som det er smart at gøre med robotklipperen, og det kan tåle en lav klippehøjde.
Stærke og populære frø
Nogle af de mest benyttede frø i de forskellige græsfrøblandinger er alm. rajgræs, rød svingel og engrapgræs. Disse græsfrø findes i forskellige undervarianter og har hver især en særlig styrke, der gør dem populære.
Det kan fx være, at de bedre tåler slid, skygge eller tørke, vokser langsomt o.a. Hvis der i den samme blanding er fx tørketålende rød svingel og engrapgræs, der har underjordiske udløbere, giver det en stærk plæne, som tåler lav klippehøjde.
Hvidkløver bruges også i græsblandinger. Det er egentlig ikke græs, men blandes alligevel i, fordi det tåler tørke og slid.
En plæne med kløver vil i tørre perioder typisk være mere grøn end en plæne uden kløver.
Godt dræn sikrer græssets trivsel
En forudsætning for at få en flot græsplæne i god vækst er, at jorden, hvor græsset skal vokse, er drænet tilstrækkeligt.
Er jorden for kompakt, kan vandet ikke sive ordentligt ned, men bliver stående og giver græsrødderne dårlige vækstbetingelser.
Du kan tjekke, om din jord har et godt dræn, ved at grave et ca. 40 cm dybt hul i en størrelse på ca. 50 x 50 cm. Hæld så en stor spand vand ned i hullet, og hold øje med, hvor hurtigt det siver ned. Er vandet forsvundet, inden der er gået to timer, er dit dræn fint. Bliver vandet stående, er drænet for dårligt, og jorden skal løsnes. Det gøres med en såkaldt gruber, der kan lejes.
Står grundvandet højt på din grund, og er jorden konstant fugtig eller våd, bør du vælge noget andet end græs.
Tjek jordens surhed, og vælg gødning
Det er helt klart en fordel at kende din jords surhed, for så kan du lettere give dit græs de bedste betingelser. Du kan let finde ud af, hvad jordens surhed er, med en simpel jordbundstest, der kan købes på planteskolen.
Testen fungerer på den måde, at du indsamler jord fra 3-4 steder og putter det ned i et reagensglas sammen med destilleret vand. Det rystes, og du tilsætter en tablet og lader glasset stå 5 min. Væsken tager nu farve, der sammenholdes med en farveskala, der angiver forskellige pH-værdier.
Når du kender jordens surhed, ved du, hvilken type gødning du skal give den. De fleste græsfrø vokser bedst, når pH-værdien er omkring 7, dvs. neutral. Hvis pH-værdien er under 7, kan kalk neutralisere jorden, og du bør derfor tilføre ekstra kalk. Det gør du lettest ved at vælge en gødning, som har et højt indhold af kalk. Er den over 7, skal plænen ikke have tilført ekstra kalk.
Rødder vokser tæt
For at et lille frø kan udvikle sig til en plante i god vækst, må jorden ikke være for hård. Er den det, kan rødderne ikke udvikle og etablere sig ordentligt. Frøet har også brug for næring til at spire og vokse. Nogle frø kommer derfor indhyllet i et grønt støvlag fra producenten. Det er bl.a. gødning, der fungerer som en “madpakke”, så det har næring til den første tid.
Rødderne vokser sammen
I takt med at frøet vokser, bliver rodnettet større både i bredden og dybden. Og da græsfrø ligger helt tæt op ad hinanden, vokser deres rodnet efterhånden sammen til ét stort samlet rodnet. Med tiden ophober der sig en naturlig “uld” af dødt plantemateriale mellem græsstråene. Rodnettet bliver så kompakt, at plænen ikke kan “trække vejret”, og græsset mistrives.
Det kan du rette op på ved at “lufte” plænen med fx en vertikalskærer. Når rødderne skæres over, danner de hurtigt nye, små rødder, hvor de er snittet over. Det giver fornyet kraft, når de nye rødder får fat. Græsset vokser bedre, og plænen vil generelt se pænere ud.
Frø med særlige evner
Græsfrø findes i blandinger, der efterhånden tilgodeser alle behov. Fx findes der saltbestandige frø. De er oplagte i en vejrabat, hvor der i kolde vintre smides salt ud, der uundgåeligt havner i græsset. Du kan også få græsfrø, som er modstandsdygtige over for hundetis, så du undgår gule pletter i plænen.
Der findes også ekstra nøjsomt græs, der trives på næringsfattig jord. Det er velegnet til fx naturgrunde ved sommerhuse, hvor græsset også er pænt, hvis det står uklippet.
