Vælg de rigtige græsfrø og få en perfekt plæne

Nogle af de mest benyttede frø i de forskellige græsfrøblandinger er alm. rajgræs, rød svingel og engrapgræs. Disse græsfrø findes i forskellige undervarianter og har hver især en særlig styrke, der gør dem populære.

Det kan fx være, at de bedre tåler slid, skygge eller tørke, vokser langsomt o.a. Hvis der i den samme blanding er fx tørketålende rød svingel og engrapgræs, der har underjordiske udløbere, giver det en stærk plæne, som tåler lav klippehøjde.

Hvidkløver bruges også i græsblandinger. Det er egentlig ikke græs, men blandes alligevel i, fordi det tåler tørke og slid.

En plæne med kløver vil i tørre perioder typisk være mere grøn end en plæne uden kløver.

En forudsætning for at få en flot græsplæne i god vækst er, at jorden, hvor græsset skal vokse, er drænet tilstrækkeligt.

Er jorden for kompakt, kan vandet ikke sive ordentligt ned, men bliver stående og giver græsrødderne dårlige vækstbetingelser.
Du kan tjekke, om din jord har et godt dræn, ved at grave et ca. 40 cm dybt hul i en størrelse på ca. 50 x 50 cm. Hæld så en stor spand vand ned i hullet, og hold øje med, hvor hurtigt det siver ned. Er vandet forsvundet, inden der er gået to timer, er dit dræn fint. Bliver vandet stående, er drænet for dårligt, og jorden skal løsnes. Det gøres med en såkaldt gruber, der kan lejes.

Står grundvandet højt på din grund, og er jorden konstant fugtig eller våd, bør du vælge noget andet end græs.

Det er helt klart en fordel at kende din jords surhed, for så kan du lettere give dit græs de bedste betingelser. Du kan let finde ud af, hvad jordens surhed er, med en simpel jordbunds­test, der kan købes på planteskolen.

Testen fungerer på den måde, at du indsamler jord fra 3-4 steder og putter det ned i et reagensglas sammen med destilleret vand. Det rystes, og du tilsætter en tablet og lader glasset stå 5 min. Væsken tager nu farve, der sammenholdes med en farveskala, der angiver forskellige pH-værdier.

Når du kender jordens surhed, ved du, hvilken type gødning du skal give den. De fleste græsfrø vokser bedst, når pH-værdien er omkring 7, dvs. neutral. Hvis pH-værdien er under 7, kan kalk neutralisere jorden, og du bør derfor tilføre ekstra kalk. Det gør du lettest ved at vælge en gødning, som har et højt indhold af kalk. Er den over 7, skal plænen ikke have tilført ekstra kalk.

For at et lille frø kan udvikle sig til en plante i god vækst, må jorden ikke være for hård. Er den det, kan rødderne ikke udvikle og etablere sig ordentligt. Frøet har også brug for næring til at spire og vokse. Nogle frø kommer derfor indhyllet i et grønt støvlag fra producenten. Det er bl.a. gødning, der fungerer som en “madpakke”, så det har næring til den første tid.

Rødderne vokser sammen

I takt med at frøet vokser, bliver rodnettet større både i bredden og dybden. Og da græsfrø ligger helt tæt op ad hinanden, vokser deres rodnet efterhånden sammen til ét stort samlet rodnet. Med tiden ophober der sig en naturlig “uld” af dødt plantemateriale mellem græsstråene. Rodnettet bliver så kompakt, at plænen ikke kan “trække vejret”, og græsset mistrives.

Det kan du rette op på ved at “lufte” plænen med fx en vertikalskærer. Når rødderne skæres over, danner de hurtigt nye, små rødder, hvor de er snittet over. Det giver fornyet kraft, når de nye rødder får fat. Græsset vokser bedre, og plænen vil generelt se pænere ud.

Græsfrø findes i blandinger, der efterhånden tilgodeser alle behov. Fx findes der saltbestandige frø. De er oplagte i en vejrabat, hvor der i kolde vintre smides salt ud, der uundgåeligt havner i græsset. Du kan også få græsfrø, som er modstandsdygtige over for hundetis, så du undgår gule pletter i plænen.

Der findes også ekstra nøjsomt græs, der trives på næringsfattig jord. Det er velegnet til fx naturgrunde ved sommerhuse, hvor græsset også er pænt, hvis det står uklippet.

LÆS OGSÅ: 6 tips til at opbevare og tørre plantefrø

Med tiden bliver græsplænen slidt, der opstår bare pletter, og mos og ukrudt begynder at tage over. Det kan du rette op på med eftersåning. Følger du opskriften her, bliver din plæne så god som ny.

• Klip plænen så kort som muligt.
• Skab luft i bunden, så de nye frø kan trænge ned, fx med en vertikalskærer, der skærer græsrødderne over, eller en løvrive med smalle stålstænger.
• Fjern alt løst materiale fra plænen.
• Smid græsfrø ud på plænen så jævnt som muligt, gerne med spredevogn.
• Giv gerne gødning, så både de nye frø og det gamle græs får ekstra grokraft.
• Gentag behandlingen en gang årligt, giv gødning bagefter, og du har en smuk plæne år efter år.

Plænen kan eftersås forår (april-maj) og sensommer (august-september), der er mest optimalt, da jorden er lunere, og frøene lettere spirer.

En vertikalskærer skærer effektivt græsrødderne over og kradser alle løse dele op i en beholder. Når du har kørt over hele plænen, skal du efterså.

LÆS OGSÅ: Sådan laver du økologisk gødning

Klip den regelmæssigt, ca. en gang om ugen i vækstsæsonen. Gå først i gang, når græsset er 6-8 cm. I højsommeren bør du klippe det i 5-7 cm’s højde – så har det god modstandskraft mod både slid og tørke.

• Gød 1-2 gange om året. Med organisk gødning er det fint med en gang i foråret. Med kunstgødning bør du gøde forår og sensommer.
• Lug alt ukrudt væk, så græsset ikke skal konkurrere med andre planter om jordens næring.
• Fjern mos, der er konkurrent til græs. Får mos lov til at være i plænen, vil det hurtigt tage over.
• Luft plænen med en vertikalskærer ca. hvert 2.-3. år. Den skærer rødderne over og giver græsset bedre vækstbetingelser. Bagefter skal du efterså.
• Efterså plænen, når den er slidt/i dårlig vækst.
• Lap bare pletter i plænen med nye græsfrø.

LÆS OGSÅ: Sådan planlægger du et rosenbed