Intro
Vejledning
01
GRILLBORD: Skru sammen
3
Trin
Start med at save alt til og male det. Grillbordet er samlet af tre længder lægter: 110, 50 og 22 centimeter.
De længste danner bordets front, og de kortere er til bordets to sider. De korteste lægter er “afstandsklodser” mellem de længere lægter og skaber kontrasten.
Vi laver en hylde og en bordplade af vandfast krydsfiner, som blot er gjort fast med en række små vinkelbeslag. Til dette og de to øvrige projekter er det en fordel at have en kapsav til serieudsavning.
Bor huller til de to 6 mm gevindstænger (F) i begge ender af lægterne (A) og i den ene ende af lægterne (B) med et 8 mm bor. Hullerne skal bores helt ens, 2,2 cm inde fra enden af lægten, så lav en “skabelon” af tre stumper liste som vist.
Skru lægtestumperne (C) imellem lægterne (A). Lægtestumperne sidder centreret på lægterne, så lav en liste til at holde afstanden med ud mod siden.
02
Samling
5
Trin
Den færdige bordfront. Lægterne (A) er adskilt af lægtestumperne (C), der er centreret på lægterne (A).
Saml de to sider af lægterne (B) og lægtestumperne (C) efter samme princip som bordfronten. Her er lægte-stumperne dog i stedet placeret i den ene ende af lægterne (B).
Alle dele til bordet, klar til at blive samlet. Bordfronten, de to sider, bordpladen (D) og hylden (E).
Slå siderne sammen med fronten. Læg en liste på siden til at slå på. Siderne skal ligge glat med frontens ende, så de gennemgående huller ligger i forlængelse af hinanden.
03
Afslutning
5
Trin
Slå gevindstængerne (F) i. De skal gå igennem alle huller i lægterne hele vejen igennem. Stængerne er kortet af med møtrikkerne siddende på, så det var nemt at få møtrikkerne af igen.
Skær gevindstængerne til med en vinkelsliber eller nedstryger. Stængerne skal selvfølgelig være lidt kortere end bordets højde, så de ikke stikker uden for hullet.
04
HYNDEBOKS: Samling
6
Trin
Hyndeboksen er bygget af lægter i fire forskellige længder. For at kunne lukke siderne af for vind og vejr skal der desuden en indvendig beklædning og et låg af vandfast krydsfiner til.
Selve kassen er bygget af fire længder lægter: 117, 35, 26 og 5 centimeter. Oven på kassen skal du lægge en ramme med låg, som hængsles på kassen.
Herefter skal kassen beklædes indvendigt med krydsfiner, og til sidst skal der ben på af små stumper lægte.
Når du samler lægterne A og B, skal du huske at forskyde skruerne for hvert lag af lægter, så du ikke rammer de underliggende skruer, når du skruer i næste lag.
Start med at samle de lange lægter (A) med de korte lægter (B) som vist. Brug 5 x 70 mm skruer. Senere vendes kassen, så skruerne kommer til at vende nedad og dermed ikke kan ses.
Den næsten færdige kasse. Otte af de lange lægter (A) og otte af de korte lægter (B) er opbrugt, og kassen ser således ud. Du skal have fire lange lægter (A) og to korte lægter (B) tilovers.
Saml to korte lægter (B) med to endelægter (C). Endelægten (C) placeres en lægtebredde inde på den korte lægte (B). Brug 5 x 70 mm skruer.
Sæt de sammenskruede lægter (B og C) på nederst i hver ende af kassen. Slut bunden af med to lægter (A).
05
Låg og beklædning
5
Trin
Søm låget (E) fast på lågrammen med 2 x 40 mm galvaniserede dykkere. Spændetvingerne sikrer, at lågets kanter flugter med rammens kanter.
Skru listerne (J og K) til bunden indvendigt på kassens sider med 4 x 40 mm skruer. 4-5 skruer er passende.
Søm de sortmalede plader (F og H) inden i hyndeboksen med et passende antal 1,2 x 25 mm galvaniserede dykkere. Kanterne stikker ca. 1 cm op i låget.
06
BLOMSTERKASSE: Samling
6
Trin
Blomsterkassen, der kan skjule en kapillærkasse, består af tre længder lægter: 85, 52 og 43 centimeter. De to længste længder stables oven på hinanden, så de danner en firkant, mens de korteste lægter danner endernes top og bund.
Indvendigt beklæder vi kassen med oliehærdet masonit, som er malet sort. Og hvis du vil have en bund som her, skal den laves af vandfast krydsfiner.
Kassen kan laves uden bund, men det gør det lidt mere besværligt at flytte rundt på den, når først kapillærkassen er sat på plads indeni.
Du kan også vælge at sætte små ben på for at hæve den fra underlaget.
Start med at korte alle lægterne af, og lav så en prøvesamling (stabling) som her. Det tager ikke mange minutter, men det sikrer, at du har alle de lægtestykker, du skal bruge.
Mal lægterne og de oliehærdede masonitplader inden samlingen. Rul delene over to gange med en heldækkende træbeskyttelse.
Saml de fire lange endelægter (C) med de fire korte endelægter (B) som vist. De små lægtestumper sikrer afstanden. Alle lægterne samles med 5 x 70 mm skruer.
Skru de to samlede lægter sammen med to sidelægter (A). Kassen samles oppefra og ned - altså skal kassen vendes efter samlingen, så alle skruer vender nedad.
Placer ikke skruerne midt i træet, men forskudt ude i hjørnerne af samlingerne, så de ikke rammer hinanden.
07
Beklædning
5
Trin
Nu er de to sidste sidelægter (A) skruet på, og så er selve kassen færdig og klar til den indvendige beklædning.
Skru de fire bundlister (G og H) indeni som understøtning for bunden med 4 x 50 mm skruer. Skjuleren kan bruges uden bund, men så er den svær at flytte, når den er fyldt op.
Læg bundpladen (F) i. Det er ikke nødvendigt at skrue den fast, den holdes på plads af kapillærkassen.
Materialer
GRILLBORD
45 x 45 mm skillerumslægter:
• 10 lægter (A) a 110 cm til front
• 18 lægter (B) a 50 cm til sider
• 29 lægter (C) a 22 cm til mellemrum
20 mm vandfast krydsfiner:
• 1 bordplade (D), 53 x 113 cm
• 1 hylde (E), 32 x 101 cm
Desuden:
• 5 x 70 og 4 x 30 mm skruer
• 2 stk. 6 mm gevindstænger (F) a 85 cm med 4 møtrikker og 4 slutskiver
• 10 stk. 30 x 30 x 30 mm vinkelbeslag (G)
• Heldækkende træbeskyttelse
HYNDEBOKS
45 x 45 mm skillerumslægter:
• 12 lægter (A) til sider a 115 cm
• 10 lægter (B) til ender 35 cm
• 4 lægter (C) til ender a 26 cm
• 4 ben (D) a 5 cm
20 mm vandfast krydsfiner:
• 1 låg (E), 35 x 115 cm 9 mm vandfast krydsfiner:
• 2 sider (F) a 40 x 106 cm
• 1 bund (G), 24,2 x 104,2 cm
• 2 ender (H) a 40 x 24,2 cm
21 x 21 mm lister:
• 2 lister (J) til bund a 106 cm
• 2 lister (K) til bund a 21,8 cm
Desuden:
• 5 x 70 og 4 x 40 mm skruer
• 2 x 40 mm galvaniserede dykkere
• 1,2 x 25 mm galvaniserede søm
• 2 stk. 40 x 100 mm hængsler (målt oplukket)
• Heldækkende træbeskyttelse
BLOMSTERKASSE
45 x 45 mm skillerumslægter:
• 10 lægter (A) a 85 cm til sider
• 4 lægter (B) 43 cm til ender
• 8 lægter (C) a 52 cm til ender
4 mm oliehærdet masonit:
• 2 sider (D) a 38 x 81 cm
• 2 ender (E) a 38 x 42,2 cm
9 mm vandfast krydsfiner:
• 1 bund (F), 42,2 x 80,2 cm
21 x 21 mm lister:
• 2 lister (G) til bund a 81 cm
• 2 lister (H) til bund a 38 cm
Desuden:
• 5 x 70 mm og 4 x 50 mm skruer
• 1,2 x 25 mm galvaniserede dykkere
• Heldækkende træbeskyttelse
Tidsforbrug
Sæt en halv dag plus tørretid af til hyndeboks og blomsterkasse og lidt mere til grillbordet, afhængigt af erfaring.
Pris
Grillbord ca. 450 kroner, hyndeboks ca. 380 kroner, blomsterksasse ca. 350 kroner
Sværhedsgrad
Tre ganske nemme projekter, der kun kræver, at du følger vejledningen trin for trin.