Specifikationer, dimensioner og priser
Beskrivelse: Betonstolper
Betonstolper er solide, færdigstøbte stolper med ekstrem lang holdbarhed.
Betonstolper er oplagte til hegn og låger. Stolperne er ualmindeligt solide, de hverken vrider sig eller revner. Og de kræver i praksis ingen vedligeholdelse bortset fra måske en årlig alge-afvaskning.
Til hegn fås betonstolper typisk som H-stolper med spor til hegnsbrædderne. Til andre formål, fx låger, kan du købe stolper, der blot har en afrundet top, eller med fine udfræsninger som i den klassiske frederiksberg-stolpe.
Priseksempel
100 x 120 mm, 2,2 m lang: ca. 565 kr.
115 x115 mm, 2,2 m lang: ca. 330 kr.
Opdateret januar 2025
Priserne varierer meget fra 150-260 kroner pr. meter, så se dig godt for og indhent evt. flere tilbud.
Hvor bruges: Betonstolper
Betonstolper bruges til at holde en hegnsbeklædning, fx af brædder eller komposit.
Fordele
- Ekstrem lang holdbarhed
- Stor styrke
Ulemper
- Ganske dyr løsning
- Meget tungt at arbejde med
Styrke
Betonstolper er ekstremt stærke.
Det kræver direkte vold at ødelægge en betonstolpe. Den giver ikke op i hverken sne eller orkan. Har du plantet den solidt, bliver den stående i mange årtier.
Holdbarhed
50-100 år
Holdbarheden afhænger i høj grad af kvaliteten af betonen. Køber du CE-mærkede stolper, bør kvaliteten være så god, at betonen ikke nedbrydes i de første mange, mange år. Og så kan betonstolpen holde i 100 år eller mere.
Vedligeholdelse
Ingen
Afhængigt af, hvor stolpen står, kan den blive grøn af alger mv. Det kan vaskes væk.
Dimensioner
- Tykkelse: 105x105, 100x120, 115x115, 120x120, 130x130 og 150x150 mm
- Længde: 90-280 cm over jordniveau
Dimensionerne kan variere fra producent til producent.
Når der er opgivet en “højde over jord”, er det hegnshøjden. Selve stolpen er typisk 70-90 cm længere.
Se alternativer til betonstolper
Princip
Montering
Stolpen placeres i et 90 cm dybt hul. Du kan regulere højden lidt ved at hælde tørbeton i bunden af hullet. Høje stolper kræver to mands fælles indsats.
Stolperne skal afstives, når de står i lod. Et vandret bræt forbinder to stolper, og en skråstiver støtter i den anden retning.
Færdigblandet stolpebeton og vand hældes ned i hullet og stampes til med en lægte eller lignende. Stop 5-10 centimeter under terræn, så betonen bliver skjult.
Varianter
Redaktionen anbefaler
Redaktionens anbefalinger til dig, der skal sætte betonstolper.