Dyrkning af basilikum i drivhus

Basilikum er en lækker krydderurt, der stortrives i et drivhus. Her får du gode råd til at så basilikumfrø og til at tage stiklinger, så du kan få frisk basilikum.

Intro

Der findes mange forskellige sorter af basilikum – nogle er grønne, andre er violette og nogle begge dele. Fælles for alle typer basilikum er, at de har en kraftig smag og er velegnede til madlavning.

Du kan sagtens selv dyrke basilikum, så du kan plukke lækker, friske blade til din madlavning.

Her får du at vide, hvordan du dyrker basilikum fra frø, og hvordan du kan formere basilikum ved at tage stiklinger.

Du får også at vide, hvordan du beskærer basilikum, så du får buskede planter med masser af blade, der giver dig det optimale udbytte af dine planter.

Inspiration

6 spændende basilikumplanter, du selv kan dyrke.

basilikum genovese

1. Genovese

En klassisk grøn basilikum, der også kaldes sød basilikum med store, bløde blade. Den har både en kraftig duft og smag, der kan bruges i alle mulige retter. Den er en af de mest ydende basilikumplanter, og den kan blive op til ca. 40 cm høj.

basilikum magic mountain

2. Magic mountain

En smuk basilikum med grøn lilla farver, der vil pynte flot i en krukke på terrassen. Den har en stærk duft med noter af kamfer og mynte. Den kan både bruges til te og som krydderi i maden. Basilikumplanten kan blive op til ca. 80 cm høj. Det er en af de mest hårdføre basilikum sorter, og den er flerårig, hvis den får lov til at overvintre indendørs.

basilikum red rubin

3. Red rubin

En flot, dekorativ basilikum med mørkeviolette blade. Blomsterne bliver rosa. Den har en kraftig smag og ser rigtig flot ud i en salat. Den stammer fra en anden rød basilikum, der hedder “Dark opal”.

basilikum horapha

4. Horapha

En thai basilikum, der især bruges i asiatisk mad. Smagen er lidt lakridsagtig. Det er en dekorativ basilikumplante med blade og stængler, der har et violet anstrøg. Smagen er lidt lakridsagtig. En nyere sort af thai basilikum hedder “Siam Queen”.

basilikum kemangie

5. Kemangie

En citron basilikum, der oprindeligt stammer fra Indonesien. Stænglerne og blade er grønne, og bladene dufter kraftigt af citron. Det er oplagt at bruge bladene til citronte.

basilikum african blue

6. African blue

En grøn lilla basilikum, der minder meget om sorten Magic mountain. Den har grøn lilla blade og en lidt kamferagtig smag. Det er en af de få typer basilikum, der er flerårig, hvis planten får lov at overvintre indenfor (min. ved 8 grader). Denne basilikum producerer ikke frø, så den kan kun formeres ved hjælp af stiklinger.

Vejledning

01
Forspiring af basilikum 8 Trin

Det er nemt at forspire basilikum, så du laver dine egne basilikumplanter fra frø.

Her får du at vide, hvordan du gør, fx hvilken jord du skal så frøene i, og hvornår du skal potte basilikumplanterne om.

forspire basilikum 1

Fyld en potte med så- og priklemuld og vand jorden, så den er klar til basilikumfrø. Du kan forspire basilikum, når der ikke længere er risiko for nattefrost.

basilikum frø 2

Drys basilikumfrø jævnt ud i den fugtige jord i bakken. Hvis du forspirer flere planter, så skriv på et skilt, hvad det er, du har sået i de forskellige bakker.

basilikum frø 3

Basilikumfrø danner en lille hinde, når de bliver fugtige. Basilikumfrø skal ikke dækkes med jord, når du sår dem. Lad dem ligge direkte på jordens overflade, så vil de spire bedst.

Vær dog opmærksom på, at hovedreglen for de fleste andre frø er, at frøene skal sås to gange så dybt som deres egen størrelse.

forspire basilikum 4

Så er bakkerne sået til med forspiring af basilikum og et par andre planter.

dyrkning af basilikum 5

Bakkerne dækkes til med plast. Den holder godt på fugtigheden, og det er vigtigt, da spireprocessen ellers går i stå. De fleste frø skal typisk have 20-25 graders varme i en periode for at spire.

Men pas på, at temperaturen under plasten ikke kommer op over 30 grader – for meget varme kan nemlig skade frøene.

plante basilikum 6

Nogle uger senere er der sket meget i spirebakkerne. Basilikumplanterne er blevet så store, at det er tid til at potte om, så planterne kan få mere plads og udvikle sig optimalt.

plante basilikum 7

Pas på, at basilikumplanterne ikke står for længe i spirebakkerne. Disse basilikumplanter er blevet høje og ranglede.

Det gør planterne mere modtagelige overfor sygdomme, og de vil hurtigere gå i blomst og holde op med at producere bladmasse. Derfor er det vigtigt at potte om i tide.

dyrkning af basilikum 8

Basilikumplanterne her har en passende størrelse til omplantning i en større potte. Selvom planterne stadig ser små ud, er rodnettet allerede godt udviklet.

02
Plantning af basilikum 7 Trin

Her kan du se, hvordan du planter små, forspirede basilikumplanter i drivhus.

Du får også at vide, hvordan du dyrker basilikum udendørs.

basilikum plante 1

Tag bakken med forspirede basilikumplanter og del den midt over, og derefter i endnu mindre klumper.

basilikum plante 2

Vrist de små forspirede basilikumplanter forsigtigt fri fra hinanden, så du får en mindre klump med færre planter.

plante basilikum 3

Plant den mindre klump i en potte for sig. Der bliver mange basilikumplanter af en bakke med forspirede planter.

basilikum i drivhus 4

Basilikumplanterne pottes om i almindelig god pottemuld. Nu skal det ikke længere være så- og priklemuld, men en jord med næring, så basilikumplanterne kan vokse sig store.

basilikum vanding 5

Potterne med de små basilikumplanter får en gang vand. Selv om planterne lægger sig ned for vandstrålen, skal de nok rejse sig igen.

basilikum pasning 6

Sæt gerne de ny-ompottede basilikumplanter i skyggen, eller beskyt de små planter med fiberdug, da solen ellers er hård ved planterne. Efter 1-2 uger behøver basilikumplanterne ikke længere at stå beskyttet.

basilikum friland 7

Du kan også købe basilikum, der er klar til udplantning, hvis du ikke selv har tid eller lyst til at forspire dine basilikumplanter. Her plantes en basilikum i en plantesæk mellem to tomatplanter.

03
Beskæring af basilikum 6 Trin

For at kunne plukke masser af lækker, frisk basilikum bør du beskærer planterne.

Når basilikum beskæres – eller knibes, som det også kaldes – bliver planterne mere buskede. Planterne går heller ikke lige så hurtigt i blomst – og det er en klar fordel.

Her får du at vide hvorfor, og hvordan du skal beskære din basilikum, så du får det optimale udbytte af dine planter.

frisk basilikum 1

Her er to citronbasilikum. Den til venstre er ikke blevet beskåret og er allerede gået i blomst. Planten til højre er blevet beskåret og har derfor en mere busket vækst. Den er heller ikke gået i blomst endnu.

frisk basilikum 2

Når basilikum går i blomst, stopper den med at sætte flere af de velsmagende blade. Så det er en rigtig god grund til at beskære basilikum.

basilikum i haven 3

Du bør derfor fjerne alle topskud på din basilikum, så planten vil forgrene sig, og der kommer endnu mere at høste senere på sæsonen.

Beskæringen af basilikum bør fortsætte gennem hele vækstsæsonen, hvis du vil høste optimalt.

basilikum beskæring 4

Klip eller knib basilikum lige over et bladpar. Så vil planten forgrene sig. Beskæringen betyder også, at planten først vil gå i blomst senere, og du kan plukke endnu mere frisk basilikum.

basilikum plante 5

De afklippede topskud kan fx bruges til pesto – også selv om basilikummen er gået i blomst. Blomsterne smager fint i en pesto.

basilikum udendørs 6

Basilikumplanten ser noget afpillet ud lige efter beskæring, men der er masser af nye sideskud på vej. Så den vil hurtigt vokse til og blive busket, så du kan plukke blade fra den.

04
Stiklinger af basilikum 9 Trin

Der findes basilikumplanter, der kun kan formeres ved hjælp af stiklinger.

Her kan du se, hvordan du tager stiklinger, så du selv kan lave nye basilikumplanter.

basilikum stikling 1

Den mørke og kraftige Yemenite basilikum skal stiklingeformeres. Det er den eneste måde at få nye planter af denne basilikum, da den ikke kan frøformeres.

basilikum i drivhus temperatur 2

Klip en stængel af, der endnu er blød. Du skal klippe lige over et bladpar.

basilikum drivhus 3

Knib topskuddet af, så vil stiklingen koncentrere sig om at danne rødder – og ikke om at vokse i højden.

basilika lämpötila 4

Stik de små stiklinger i så- og priklemuld. Det er en god ide at lave flere, nu du er i gang.
Basilikummen er hurtig til at slå rødder. Det vil som regel også ske, hvis du blot stiller den i en kop vand.

basilikum vanding 5

Basilikum stiklingerne er vandet og godt placeret i så- og priklemuld i skygge. Uden rødder har stiklingerne svært ved at trække vand, så de pakkes godt ind i plast. Det holder luftfugtigheden så høj som muligt, mens stiklingerne danner rødder.

Sæt et par træpinde ned i bakkerne. De sørger for, at plasten ikke rører bladene, der ellers risikerer at rådne i den høje luftfugtighed under plasten.

basilikum temperatur 6

Sørg for at kigge til basilikum stiklingerne undervejs. Fjern plasten, og luft ud ca. en time dagligt, så stiklingerne ikke ”driver” af fugt. Omvendt må de heller ikke mangle vand.

basilikum stikling 7

Efter en uges tid tjekkes rødderne på stiklingerne. Basilikum stiklingerne har allerede dannet rødder. Det er meget hurtigt.

basilikum i drivhus 8

Basilikummen er allerede klar til at blive pottet om. Hver af de små stiklinger plantes i sin egen potte.

basilikum vanding 9

Potterne får en gang vand, og så skal de bare have lov til at vokse sig store – med regelmæssig vanding og lidt gødning.

Video

Forspir dine egne drivhusplanter

Her kan du se, hvordan du forspirer dine egne planter med basilikumfrø.

Video

Beskæring i drivhuset

Her kan du se, hvordan du beskærer basilikum.

Video

Lav nye drivhusplanter af stiklinger

Her kan du se, hvordan du tager stiklinger af basilikum, så du kan lave flere planter.

Video

FAQ