Intro
Vejledning
01
Forspiring af stangbønner
5
Trin
Her kan du se, hvordan du kan så stangbønner fra frø og lave dine egne små planter, som du siden kan plante om i krukker. Det gør vi her.
De forspirede stangbønner kan også plantes ud på friland. Venter du til jorden er godt lun, kan du sagtens så stangbønner direkte på voksestedet.
I potten her sås to frø fra stangbønner. Du kan evt. lægge frøene i blød i vand, før du sår dem. Det vil fremme spiringen. Frøene må da max. ligge i blød en dags tid – ikke længere, så går frøene til.
Frøene sættes i så- og priklemuld. Placer frøene i den dybde, der står på pakken. Typisk skal dybden svare til det dobbelt af frøets størrelse.
Dæk potterne til med et stykke plast, som holder på fugt og varme. Du må dog godt lufte lidt ud under plasten en gang dagligt, så der ikke bliver drivende vådt.
02
Plantning i krukke
3
Trin
Her kan du se, hvordan du planter forspirede stangbønner i en krukke.
Sørg for, at planterne er vandet godt igennem, inden du planter dem på det nye voksested.
Bønnerne har vokset sig store i hver sin potte. Nu er de klar til at blive plantet ud i en stor krukke. Inden stangbønnerne plantes, bliver de vandet godt igennem.
03
Opbinding af stangbønner
4
Trin
Stangbønner har brug for et stativ at vokse op ad. Det er vigtigt, da stangbønner kan blive op til 2-3 meter høje, hvis de får lov.
Her kan du se, hvilken type stativ til stangbønner der bruges til krukken her. Det er både enkelt og dekorativt.
Find et stativ til stangbønnerne, der passer til krukken, du har plantet dem i. Her er det et stativ af pileflet, der passer perfekt.
Et pileflet stativ er dekorativt, men du kan også sagtens lave dit eget stativ til stangbønnerne. Fx af hasselkæppe eller andre gren, du stikker i jorden og samler foroven med en snor.