10 nemme grøntsager og krydderurter til køkkenhaven

Er du ny i havefaget eller er du træt af mislykkede afgrøder? Vi har samlet de 10 nemmeste grøntsager og krydderurter, som næsten ikke kan gå galt.

Nemme grøntsager i køkkenhaven

10 nemme og sjove grøntsager i køkkenhaven

Har du et overblik over, hvilke grøntsager og planter du ønsker i haven i år? For mulighederne er mange.

Vi lavet en oversigt over 10 nemme grøntsager og krydderurter, som næsten ikke kan slå fejl i din køkkenhave:

1. Gulerødder

Nemme grøntsager: Gulerødder

Gulerødder kræver ikke særlig meget. Jorden skal blot være luftigt og vendt.

Gulerødder er en hårdfør rodfrugt, som ikke kræver meget. Du skal blot her i det tidlige forår sikre, at jorden er vendt og er luftig. Derudover skal du blot så frøene et solrigt sted i haven. Herefter kan de ellers passe sig selv.

Det eneste du skal sikre er at jorden er stenfri. Selv små sten kan påvirke gulerøddernes facon og opvækst.

Den eneste kritiske trussel, som du skal være opmærksom på, er gulerodsfluen, som kan smadre og rasere en hel høst.

Du kan forekæmpe skadedyret ved at så tidligt og ved at bruge insektnet. Og ellers er der et gammelt husmoderråd, som råder til at man skiftevis planter gulerødder og løg på række.

Løglugten siges at have en afskrækkende effekt på fluerne.

LÆS OGSÅ: 7 TIPS: Flotte og effektive bedkanter

2. Purløg

Nemme afgrøder: Purløg

Purløg skal plantes med god afstand, og når purløget går i blomst, er det samtidig en smuke plante med flotte lilla blomster.

Purløgen er en standhaftig krydderurt, som kan overleve flere sæsoner uden din indflydelse.

Hvis du ønsker at plante purløg, kan du nøjes med at købe en plante i sommermarkedet og plante den ud.

Purløgen kræver umiddelbart ingen bestemte forhold, men sol eller indirekte sol er en fordel. Vent med at plante purløgen til april – eller til at jorden er over 8 grader.

LÆS OGSÅ: 3 stærke våben mod ukrudt

3. Salat

Nemme afgrøder: Salat

Du kan allerede fra april begynde at så salat på frilandsjord.

© Shutterstock

Salat er et godt sted at starte, hvis du er nybegynder i haven. Salat kan tåle det meste, hvis det blot har de rette vilkår.

Køb salatfrø i dit lokale plantecenter og følg den individuelle vejledning – men overordnet kræver de blot plads og ren jord.

Efter du har sået, skal du blot luge ukrudt og vande. Når du har høstet den første salat, kan du sagtens så en ny omgang. På den måde kan du blive selvforsynede fra maj til september.

Redaktionen anbefaler: Byg selv dine højbede

4. Ærter og bønner

Nemme grøntsager: Ærter og bønner

Ærter og bønner kan allerede sås i midt og slut marts.

Både ærter og bønner er gode grøntsager at dyrke, hvis du ikke har megen tid. Du kan allerede så i midt og slut marts, hvis vejrforholdene er gode og lune. Efter såning skal du blot holde udkig efter skadedyr, såvel store som små.

Når det gælder ærter og bønner, er især duer, mus, fasaner og dådyr glade for at spise de små spire og afgrøder. Forebyg problemet ved at bruge gran til afdækning eller insektnet.

LÆS OGSÅ Sådan laver du hjemmelavet insektsæbe

5. Rosmarin

Nemme krydderurter Rosmarin

Rosmarin er en nem og lækker krydderurt, der ikke kræver meget pasning.

Rosmarin er en skøn krydderurt, der med lethed kan overleve i de danske køkkenhaver. Du kan sagtens købe en plante i dit lokale supermarked, hvis du blot udplanter i normal til let jord.

Herefter kræver den ingen opmærksomhed. Når sæsonen lakker mod enden, kan du klippe din plante og lægge grenene til tørring i vindueskarmen. Tørrede rosmarin er oplagt at bruge i olieblandinger.

LÆS OGSÅ: Byg et minidrivhus til vindueskarmen

6. Timian

Nemme krydderurter: Timian

TIP: Udover at være en fantastisk krydderurt til køkkenhaven, så er timian også fremragende som bunddække i et staudebed.

Timian er essentiel at have i køkkenhaven. Den dufter skønt og er yderst anvendelig i køkkenet.

Med timian gælder samme fremgangsmåde som med rosmarin – køb blot en plante og udplant den i haven eller i en krukke, evt. sammen med rosmarinen. Krydderurter kan sagtens stå sammen og gerne tæt.

LÆS OGSÅ: Mobilt højbed til krydderurter

7. Persille

Nemme afgrøder: Persille

Du sår persille ved at trykke frøene ud i rækker på cirka en centimeter. Der skal være 35 centimeter mellem rækkerne, hvis du sår flere.

Persille er det danske køkkens krydderurt nr. 1 og den burde være i enhver køkkenhave.

Persille kan både udplantes som udvokset plante eller sås fra start med frø – begge dele er nemme og kræver ingen større handling fra dig. Det eneste du skal være opmærksom på, er at den ikke udtørrer i de varmeste perioder.

LÆS MERE: Hydroponisk dyrkning – Dyrk planter uden jord

8. Radiser

Nemme grøntsager Radiser

Radiser er tæt på en af hurtigste afgrøder i køkkenhaven. Om sommeren tager det blot 2-3 uger fra du har sået radiserne, til du kan høste dem.

Radiser er umiddelbart ikke danskernes favorit, hvilket kan skyldes dens stærke smag. Radisens smag kan dog mindskes ved at vande grønsagen ofte.

Radisen er en lækker grønsag, som både kan spises hele eller fintsnittet i en salat. For at gro dine egne radiser, skal du blot så frø tidligt, da radiserne ikke er glade for høj varme.

Efter at have sået, kan du allerede forvente at kunne høste radiser efter 3-4 uger. Efter høst kan du sagtens begynde på en ny omgang. Det eneste du skal være opmærksom på er de små skadedyr.

LÆS OGSÅ: 15 tips til en tør have

9. Kartofler

Nemme afgrøder: Kartofler

Sæsonen for kartofler begynder i marts. Her skal du begynde at forspire dine læggekartofler, hvis du vil spise nye kartofler til sankthans. Du kan også med fordel forspire dem, du vil høste senere på sommeren.

Har du udehus eller meget plads i vindueskarmen, kan du allerede i marts stille kartofler til forspiring. Og når kalenderen siger midt/slut april, kan du udplante kartoflerne i køkkenhaven. Herefter tager det omkring 2,5 til 3 måneder før du har din første gode høst.

For at give kartoflerne de bedste vilkår, skal du blot luge ukrudt og vende jorden. Afgrødernes succes kan dog være afhængig af jordforholdene. Du bør for eksempel ikke plante kartofler det samme sted gentagne gange. Kartofler kan ligeledes angribes af skadedyr, som kartoffelålen og smælderlarven.

LÆS OGSÅ: Hvordan gror jeg kartofler i en krukke?

10. Rødbeder

Nemme grøntsager: Rødbeder

Tip: Du behøver ikke forspire rødbeder. Du kan blot så dem direkte på friland. Derudover, er rødbeder glade for lidt tungere lerjord. Optimalt et sted, hvor der har groet kartofler året før.

Rødbeder har fået sit gennembrud, og mange er igen begyndt at dyrke den smukke rodfrugt. Rødbeder fås i alskens arter, former og farver – du skal blot vælge din favorit. Skal du så rødbeder, kan du allerede begynde i april og fortsætte helt til slut juni.

Selve rødbedeplanten kræver ikke meget; du skal blot sørge for at jorden er ren og let, og fri for ukrudt. Nogle vil anbefale at udtynde i bestanden, men til det private forbrug er det ikke altid nødvendigt. Vi kan ligeledes anbefale at bruge rødbedeplantens blade til salater.

Læs mere om køkkenhave