Sådan passer du din køkkenhave

Fjern al ukrudt i køkkenhaven. Det er vigtigt, at ukrudt ikke får fat. Hvis afgrøderne skal konkurrere med ukrudt om næringsstofferne i jorden, vil de ikke udvikle sig så godt.
Hvis ukrudtet endnu ikke er så stort, er det nemt at fjerne med fingrene. I starten, hvor planterne ikke er så store, kan du også sagtens bruge et hakkejern.

Sørg også for at fjerne ukrudtsplanter med pælerod som fx mælkebøtter. Her er det smart at bruge et mælkebøttejern, så der er større chance for at få hele roden med op. Det er vigtigt – ellers vil planten bare vokse videre.

Hold løbende øje med ukrudt – også når planterne er vokset til. Lugning af ukrudt i køkkenhaven bør ske jævnligt. Her er det persillen, der tjekkes for ukrudt.

Løsn også gerne jorden omkring planterne, når du alligevel luger. Her bruges en mindre hakke, der kan komme ind mellem planterne. Hvis der er større afstand mellem planterne, kan du bruge en kultivator.

De små planter her står meget tæt. Det er bladbeder, og de vil ikke udvikle sig ordentligt, hvis ikke du tynder ud i planterne.

Planterne tyndes ud. I første omgang fjernes først nogle af de små planter, så der er mere afstand mellem de enkelte planter. Senere skal der tyndes ud igen.

Radiser bør også tyndes ud, så der er plads til, at de kan vokse ordentligt. Det er en god ide at tynde ud i planterne i flere omgange. Første gang, så afstanden mellem planterne bliver lidt større.
Efter nogle uger tyndes igen til den rigtige afstand. På den måde er du helgarderet, hvis der skulle ske noget med de små planter.

Gulerødder skal også altid tyndes ud. Deres frø er meget små, så det er umuligt at så dem med den rette afstand. Tynd gerne ud i dem i flere omgange.

Pastinakker og persillerod skal også tyndes ud i flere omgange. Her skal afstanden mellem planterne være ca. en håndsbredde.

Efterså evt. planter, der er blevet spist, eller er forsvundet af en anden grund. Her er det ærter, der skal eftersås. Nogle ærter er slet ikke spiret – eller også er de blevet spist af fugle.
Derfor eftersås rækken, så hullerne i ærterækken bliver fyldt op. Det gør ikke noget, at der er en smule forskel på planterne.

Det kræver en fugtig jord, for at frø kan spire. Så vær ekstra opmærksom på, om dine bede får vand nok i etableringsfasen. Hvis ikke, bør du vande.

Højbede kræver ekstra meget vand, da de hurtigere tørrer ud end bede i jordniveau. Så har du højbede i køkkenhaven, må du indstille dig på at skulle vande mere. Hold ekstra øje med køkkenhaven i varme og tørre perioder.

Planterne udvikler sig ikke ordentligt, hvis de ikke får vand nok. Nogle stopper helt væksten, hvis de mangler vand.

En fed lerjord holder godt på fugtigheden – også i flere dage efter et regnskyl. Alligevel kan varme og vind udtørre bedene, så det er nødvendigt at vand med jævne mellemrum.
Du vil typisk også skulle vande ekstra meget, hvis du har en let sandjord, da den er dårlig til at holde på fugtigheden.

Vand gerne med regnvand. Har du mulighed for det, er det en god ide at etablere en regnvandstønde tæt på køkkenhaven, så du har gratis og kalkfrit vand at vande med.

Regnvandet tappes nemt over i vandkanden, fx via en vandslange. Grønsagerne elsker regnvand, der er mere tempereret end det iskolde vand fra hanen.

Det er en god ide at dække jorden, fx med hækafklip. I højbede er det en rigtig god ide, fordi jorden her hurtigt tørrer ud.

River du alligevel hækafklip sammen, kan du med fordel bruge det i køkkenhaven til at dække jorden med. Du kan også sagtens bruge andet bladgrønt – bare ikke noget med frø, der risikerer at spire.

Hækafklippet holder på fugten, så vandet ikke fordamper så let. Derfor er det smart at dække jorden, inden du evt. tager på sommerferie, da det gør behovet for at vande mindre.
Et jorddække mindsker også risikoen for ukrudt i bedet. Lys kan ikke trænge ned til evt. ukrudtsfrø i jorden, som dermed ikke vil spire. Ligesom ukrudtsfrø i luften får svært ved at trænge ned i jorden.

Hækafklippet vil langsomt formuld og blive til kompost, der giver næring til jorden og forbedrer jordstrukturen. Det er endnu en fordel ved at dække jorden med bladgrønt eller hækafklip.

Ærter har brug for støtte, når de er vokset lidt til. Derfor sættes der pilekviste ned ved planterne. Så kan de vokse op ad dem i stedet for at ligge på jorden.
Støtten gør det meget nemmere at plukke ærterne, når de bliver store nok. Også stangbønner har brug for støtte.

Kvistene stikkes ned lidt skråt på hver side af den enkelte plante. Planterne har små fangarme, der er beregnet til at gribe fat i noget, så de kan vokse opad.

Når ærteplanten her bliver større, er der flere muligheder for at gribe fat i noget, så den kan vokse opad.

Kvistene klippes lidt til foroven, så de ikke stritter for meget og gør det svært at komme rundt på stierne i køkkenhaven.