Sådan anlægger du en køkkenhave

Mål jordstykket op, hvor din køkkenhave skal placeres. Det er smart, hvis du har lavet en tegning over din køkkenhave, så du har den at arbejde efter.
Især hvis køkkenhaven deles op i flere mindre bede som her. De enkelte bede markeres med pinde i jorden.

Sæt snore op mellem pindene, efterhånden som du får målt op til bedene i køkkenhaven. Snorene viser, hvor de enkelte bedene skal være, så du har et godt overblik.

Når alle bede er markeret, er det synligt, hvor der skal være stier. Træd så vidt muligt der, hvor der skal være stier, så du ikke får trampet for meget rundt i selve bedene. Jorden i bedene skal helst være så luftig som muligt.

Grav lidt jord af, hvor stierne skal være. Så får du plads til et lag grus. Det er godt på trædestier, så de ikke bliver smattede.

Smid grus på stierne. Det er ikke så smattet at gå på som jord. Gruset smides ud med en skovl i et så jævnt lag som muligt.

Gruset på stierne vil synke efter en uges tid. Så de fyldes efter for at få det rette niveau.

Her skal laves en cirkel i midten af køkkenhaven. Den markeres med grus, når den er tegnet op. Cirklen tegnes op i jorden med en pind, der er fastgjort til en pæl placeret i cirklens midte.

Så er der lagt grus på alle stier, og det er tydeligt, hvor bedene i køkkenhaven er.

Jorden i køkkenhaven har været sået til med planten honningurt. Det er en grøngødningsplante, der bidrager til at holde jorden levende og næringsrig i vintersæsonen.
Den mindsker udvaskningen og holder ukrudtet nede, fordi jorden er i brug. Rodnettet sprede sig under jorden og giver en bedre jordstruktur.

Honningurt-planten vendes ned i jorden med en greb, da planten bliver ved med at give næringsstoffer til jorden. Det er vigtigt i en køkkenhave, så du kan få en god høst af grøntsager.

Jorden kultiveres bagefter, så du får en god gennembearbejdet jord at så og plante i.

Slå større jordklumper i stykker med kultivatoren. Det er nemt, når jorden har fået lov at tørre lidt op.

Jorden er næsten bearbejdet i alle bede. De sidste bede mangler bare at blive gravet igennem, så er køkkenhaven klar til at blive sået til.

Der laves også et hegn af hasselkæppe i den ene ende af køkkenhaven her. Det skal bruges til stangbønner, der skal have noget at klatre op ad.

Afgrøderne i køkkenhaven bør bytte plads. Det er vigtigt, så de samme planter ikke vokser det samme sted år efter år.
Ellers får du problemer med tiden – fx vil det øge risikoen for sygdomme og skadedyr, ligesom du med stor sandsynlighed ikke vil få et særlig stort udbytte.

Afgrøder har nemlig forskellige behov for næring. Så står planten det samme sted år efter år, vil den udsulte jorden for de næringsstoffer, planten har brug for.
Sørger du derimod for at skifte mellem forskellige afgrøder på det samme jordstykke, giver du mikroorganismerne i jorden mulighed for at genetablere det naturlige næringsindhold i jorden til stor gavn for dine planter.

Kartofler fx bør skifte plads fra år til år. Det er en af de planter, der nemt får sygdomme, hvis de står på det samme jordstykke to år i træk. På et jordstykke, hvor der har været kartofler, kan du fx dyrke gulerødder året efter.

Sædskifte forebygger, at visse sygdomme og skadedyr får alt for godt fodfæste og måske overlever i jorden vinteren over.

Jorden i køkkenhave bør ikke står bar. Så den i stedet til med grøngødning, hvis du ikke sår en ny grøntsag efter at have høstet en anden i jordstykket.
Grøngødning som fx honningurt forhindrer, at den gode næring, der findes i jorden fra den dyrkede afgrøde, stille og roligt siver ud i grundvandet.

Riv jordstykket, når du har drysset frøene ud. Så bliver frøene arbejdet lidt ned i jorden.

Tryk så jorden lidt sammen, fx med en rive. Når frøene har god kontakt med jorden, vil de hurtigt spire, når jorden bliver fugtig. Vand til sidst jorden med grøngødning.
Grøngødning er en betegnelse for forskellige planter, du sår og lader vokse for senere at vende dem ned i mulden.

Et højbed kan være praktisk i en køkkenhaven. Du får en klar afgrænsning af dit bed, så du nemt kan se, hvor det dyrkede areal er – og hvor du roligt kan træde.
Højbede gør det også nemt at skifte plads mellem afgrøderne, så de skifter plads fra år til år. De er også nemme at dække til.

Højbedet i køkkenhaven bør ikke være for bredt. Det skal være sådan, at du nemt kan komme til og passe hele bedet fra alle sider.

Højbede gør køkkenhaven mere spændende at kigge på. Du kan evt. også sætte højbede oven på hinanden, så fx krydderurter kommer lidt op i højden.

Højbedene her består af færdige moduler i jern, der får en smuk, rusten overflade. De færdige moduler kan hurtigt sættes op – uden brug af værktøj. Det er hurtigt og nemt. Men du kan selvfølgelig bygge højbede selv fra bunden.

Grav en rille i jorden til hver side af højbedet, og sæt modulerne op.

Placer modulerne i rillerne, så højbedet bliver godt integreret i jorden.

Modulerne her samles i hjørnerne med et par tapper, der griber ind i hinanden. Det låser modulerne, så de bliver stående og holdes fast.

Fyld jord i højbedet, når det er samlet. Jorden skal helst være ukrudtsfri og gerne med gode næringsstoffer til de kommende afgrøder i køkkenhaven. Muldjord er godt, gerne blandet med velomsat kompost.

Bønnerne her trives godt i højbedet, og de er nemme at plukke. Siderne på højbedet er nemlig 25 cm, så bønnerne bliver løftet et godt stykke fra jorden. Det skåner din ryg, når du skal plukke bønner.