Sådan planlægger du en køkkenhave

Jordstykket her er 8 x 8 m. Der skal anlægges en helt ny køkkenhaven. Det er marts måned, og jordstykket kan sagtens nå at blive til køkkenhave, hvor der kan høstes masser af grøntsager.

Jordstykket ser sådan ud i sensommeren samme år. Så du kan nå rigtig langt i en køkkenhave på bare en sæson.

Lav en tegning af den køkkenhave, du vil anlægge. Det giver et rigtig godt overblik over, hvordan din køkkenhave skal se ud. Det gør det lettere, når du senere skal i gang med det fysiske anlægsarbejde.

I midten af køkkenhaven her skal stå en balje med vand. Den tiltrækker nyttedyr, der kan hjælpe med at bekæmpe skadedyr i køkkenhaven. Rundt om vandbaljen skal være en let indhegning, som kan være et klatrestativ for spiselige sommerblomster.

Der skal være flere mindre bede, så køkkenhaven bliver mere spændende at kigge på end lange, lige rækker. De mange små bede gør det både lettere at komme til, når der skal sås, luges, hakkes og høstes.

Flere mindre bede gør sædskifte nemmere. Sædskifte betyder, at afgrøderne skifter plads, så de samme planter ikke vokser på sted år efter år. Det kan give sygdomme og dårlig høst, så sædskifte er vigtigt i køkkenhaven.

Et hegn af hasselkæppe skal afgrænse den ene side af køkkenhaven. Har skal vokse stangbønner, der bliver meget høje, og den klatrende sommerblomst ærteblomst, som dufter fantastisk.

Brug farver på tegningen. Det gør den endnu mere overskuelig.

Sådan ser den færdige tegning ud til køkkenhaven her. Den ser måske ambitiøs ud, og køkkenhaven her kræver da også en del målearbejde. Men du kan sagtens bruge tegningen som inspiration og anlægge en køkkenhaven, som er mere simpel end denne.

Masser af lys er vigtigt i køkkenhaven. Placer derfor din køkkenhave på et åbent stykke jord med masser af lys. Hvis planterne ikke får lys nok, vokser de for lidt, og du får ikke det fulde udbytte af dine anstrengelser.

Der skal være god afstand til evt. hæk og buske, så køkkenhaven ikke skal konkurrere om vand og næringsstoffer i jorden.
Normalt vil grøntsagerne i køkkenhaven kunne klare sig med det vand, der falder fra oven, suppleret med ekstra vanding i tørre perioder. Men det forudsætter, at du placerer køkkenhaven, så den er helt fri af tørstige større træer, buske eller hække.

En afstand på 1 meter, for hver meter hækken er høj, siger en god tommelfingerregel. Så langt væk skal du placere køkkenhaven, så du undgår, at hæk og grøntsager konkurrerer om vand og næring.

Hold også god afstand til store træer. Trækroner skygger, og rødderne suger også vand og næring fra jorden i et område på størrelse med trækronen.
En jord, der er gennemvævet af trærødder, er uegnet til at dyrke som køkkenhave. Undgå derfor at placere køkkenhaven under trækroner.

Læ er ikke en betingelse for at få en god høst i køkkenhaven, men nogle grøntsager sætter pris på det. Læ kan også gøre det hyggeligere at opholde sig i haven.

Jorden i køkkenhaven er det allervigtigste. En god og levende muldjord er det bedste.
Jo flere regnorme og mikroorganismer mulden indeholder, jo bedre er den at dyrke i.

Mulden er det øverste, sorte lag jord. Regnorme og mikroorganismer kommer, når jorden dyrkes og tilføres nye plantedele og kompost. Sådan kan du altså forbedre jorden.
Her har jordstykket stået vinteren over med grøngødningsplanten honningurt, der vendes ned i jorden til køkkenhaven. Det giver næringsstoffer til jorden og er guf for mikroorganismerne.

Under det øverste lag muld ligger råjorden. Den består hovedsagelig af ler (tv.) eller sand (i midten) eller en blanding af begge dele (th.). Ler er god til at holde på vand og næringsstoffer.

Sandjord opfører sig nærmest som en si, hvor både vand og næring løber hurtigt igennem. Derfor er det bedst, hvis du har en blanding af de to typer jord.

Du kan ikke ændre på råjorden, men du kan forholdsvis let forbedre det øverste muldlag. Det gør du ved at tilføre kompost. Fra visne blade over hækafklip til afrevne grønsagstoppe. Det vil gøre jorden mere levende og nemmere at dyrke.

Kalkindholdet i jorden kan variere fra sur til basisk. De fleste af køkkenhavens afgrøder trives ved et neutralt kalkindhold – det vil sige en pH-værdi på omkring 7.
Hvis du ikke kender PH-værdien i din jord, kan du nemt selv lave en jordbundsanalyse. Og evt. tilføre mere kalk, hvis der er brug for det.