Dyrkning af salat

Skær hul i bunden af æggebakkerne, så rødderne kan finde vej ud gennem æggebakken. Det smarte ved at så salat i mindre bakker som fx spagnumbakker eller æggebakke er, at de kan komposteres. Dvs. at du kan plante bakkerne direkte i jorden uden først at tage planten ud, så formulder de stille og roligt.

Fyld bakkerne med så- og priklemuld, og så salaten. Forsøg at lægge 2-3 frø i hvert hul i æggebakken. Hvis alle frø skulle komme, tynder du bare ud i planterne ved at fjerne den, der ser svagest ud.
I æggebakkerne her sås pluksalat og rucola.

Et tyndt jordlag lægges oven på, når frøene er lagt. Pres så jorden lidt sammen, så frøene har god jordkontakt.

Pak bakken ind i en plastpose. Det holder på fugten, giver lidt varme og sikrer hurtig spiring.
Det er vigtigt, at jorden er lidt fugtig, for at frøene kan spire. Men jorden må ikke være for våd, så kan de små salatplanter rådne.

Æggebakkerne sættes til forspiring uden for, lidt beskyttet i skyggen under en hæk. Salatfrø vil gerne stå køligt, når de skal spire.

Frøene spirer efter et par uger. Det er en god ide at holde øje med bakkerne, så du kan fjerne plastikposen, når planterne er store nok.

De små rødder har fundet vej ud af hullerne, der er lavet i bunden af bakkerne. Så planterne er nu parat til at blive plantet ud i køkkenhaven.

Salaten tyndes ud, så der kun er en salatplante i hver af de enkelte bakker. Derefter deles æggebakken op, så hver af de enkelte små bakker kan plantes ud direkte i jorden.

Sæt en snor op, som du kan plante de forspirede salatplanter efter. Det er selvfølgelig kun nødvendigt, hvis du ønsker, at din salat skal stå i lige rækker. Der skal være ca. 30 cm mellem rækker med salat.

Grav et hul med en planteske, og plant salatplanten i bakken. Her plantes salaten i en højbed med sneglesikring, dvs. der er en kant hele vejen rundt foroven, som sneglene ikke kan passere.
Er der mange snegle i din have, bør du overveje denne løsning, da snegle er meget glade for salat.

Tjek, at der kun er en spire i hver bakke. Hvis der er flere, tynder du ud ved at fjerne de mindste planter.
Når der kun er en plante, vil salaten udvikle sig optimalt og blive til et stort salathoved.

Plant bakken direkte i jorden. Bakken placeres, så den stikker en smule op over jordoverfladen.
På den måde står rodhalsen på salatplanten tørt – og salaten har nu de bedste forudsætninger for at udvikle sig optimalt.

Læg gerne fiberdug over den nyplantede salat. Fiberdugen skygger, holder på fugtigheden og giver læ, mens de sprøde rødder etablerer sig i det nye bed og bliver i stand til at optage tilstrækkeligt vand.

Du kan også lægge grøngødningsplanter omkring de nyplantede salatplanter. Det vil holde på fugten i bedet, og planterne vil langsomt formulde og gøde jorden.

Lav en rille til frøene fx med den ene ende af hakkejernet. Sæt en snor op, hvis du ønsker at rækken skal være lige. I bedet skal der være plads til en række hovedsalat midt imellem forspiret salat, der er plantet enkeltvist.

Drys frø i rillen så jævnt som muligt. Hvis jorden i rillen er fugtig, og så er det ikke nødvendigt at vande først.
Hvis jorden er tør, bør du vande, da frøene kræver fugt for at kunne spire.

Slå jorden fast omkring frøene med kanten af hånden, så de får god jordkontakt. Det er nødvendigt, for at de kan spire.

Skub løs jord hen over frøene, så de er dækket.

Vand jorden. Fordelen ved at så salat både forspiret og salat som frø er, at du har salat det meste af sommeren.

Hovedsalaten er vokset fint til, men planterne står for tæt til at kunne danne salathoveder. Derfor skal der tyndes ud i planterne.

De overskydende salatplanter graves op, så jorden, de står i, kommer med. Salatplanterne skal nemlig plantes et andet sted i haven.
Hvis du ikke har plads et andet sted i haven, kan du bare smide de overskydende planter på kompostbunken.

De opgravede salatplanter pakkes ind i en fugtig avis, så der er beskyttet mod udtørring, til de plantes ud et andet sted. Der er en bar plet i køkkenhaven, hvor de kan få lov til at vokse sig store.

Grav et hul og plant forsigtigt de små salatplanter enkeltvist. Tryk jorden godt til omkring roden uden at ødelægge de små rødder.

Vand planterne godt, for det er hårdt for dem at blive flyttet og delt på den måde. Det vil derfor tage lidt tid, inden rødderne etablerer sig i den nye jord.

Beskyt gerne planterne mod solens stråler og kraftig vind. Det kan du fx gøre med en plastikklokke, der er kalket hvid. Klokken sørger også for, at vandet ikke fordamper.
Efter et par uger er salatplanterne som regel vokset til, så de kan klare at stå frit.

Salaten står flot i lige rækker midt på sommeren i det sneglesikrede højbed. Det er nu, salaten er på sit højeste, og du kan høste løs.

Salathoveder skærer du bedst af med en kniv, så du høster hele hovedet på en gang.

Du kan også plukke af salaten, hvis du ikke skal bruge så meget. tag da de nederste blade fra et salathoved. Eller vælg en såkaldt pluksalat, der sås i rækker og ikke skal tyndes ud, da den netop er beregnet til ‘bare’ at plukke af.