Sådan bekæmper du skadedyr i køkkenhaven

Artiskokplanten her er angrebet af bladlus efter en tør forsommer. Især under bladene sidder store klynger af bladlus.

Bladlusene her er sorte, men de kan også være gullige, grønlige eller rødlige. Massive angreb af bladlus kan ødelægge planten. Derfor er det vigtigt, at du fjerner lusene.

Mariehøns spiser bladlus og kaldes derfor et nyttedyr. Men hvis der er mange bladlus, kan mariehøns og andre nyttedyr, der lever af lusene, ikke klare opgaven på egen hånd.

Artiskokplanterne sprøjtes med insektsæbe for at fjerne bladlusene. Husk, at du ikke bør sprøjte med insektsæbe, når solen skinner. Så svides bladene. Gør det efter solnedgang – eller en dag, hvor det er overskyet.
Selv om du har sprøjtet grundigt med insektsæben, kan bladlusene sagtens komme igen. Hold derfor øje med planten, og sprøjt med insektsæbe igen efter behov.

Sørg for at komme godt ind i bladhjørnerne, når du sprøjter med insektsæbe – og husk også undersiden af bladene. Det er typisk her, der sidder mange bladlus.
Insektsæben vil også slå andre insekter ihjel, derfor skal du gøre dig umage med kun at ramme bladlusene.

Du kan også fjerne bladlus med fingrene. Eller forsøge at finde en mariehøne, du kan sætte på planten med bladlus, så den kan spise løs af lusene, inden du evt. sprøjter med insektsæbe.
Hvis der kun er få bladlus, kan du også forsøge at sprøjte dem væk med almindeligt vand.

Dræbersneglene er vilde med salat, men de æder også gerne mange andre planter. Derfor bør du holde øje med dræbersnegle og slå dem ihjel, når du ser dem.

Dræbersnegle formerer sig meget hurtigt. Hver enkelt snegl kan lægge 400 æg i løbet af en sæson. De nye snegle er kønsmodne allerede efter fem til seks uger.
Da dræbersneglene ikke har mange naturlige fjender på vores breddegrader, bør du være ekstra opmærksom.

Klip dræbersnegle over med en saks, når du ser dem. Det er en nem og effektiv effektiv måde at slippe af med sneglene på. Du kan også skære dem over med en spade.

Gå også på jagt efter dræbersneglenes gemmesteder i haven. De kan fx ligge under nogle brændestykker som her. Det er et godt sted at putte sig under.

Når træstubben fjernes, gemmer der sig ganske rigtigt en dræbersnegl. Det betaler sig at finde dræbersneglenes gemmesteder og klippe sneglene over, inden de lægger æg. Finder du æg, bør du også destruere dem.

Du kan også bekæmpe dræbersnegle med sneglegift, fx Ferramol. De små giftkorn lægges ud på jorden omkring de planter, du ønsker at beskytte.
Når en dræbersnegl æder giften, kan den ikke optage kalcium. I løbet af kort tid vil sneglen søge skjul og dø.

Giftkornene lægges med en afstand på ca. 10 cm. Sneglegiften Ferramol er godkendt til økologisk havebrug og er ikke skadelig for hverken pindsvin, hunde, katte eller fugle.

De hvide kålsommerfugle ser fine ud, men det er ikke et godt tegn, hvis sommerfuglen er i din have. Den har nemlig gennemgået en forvandling fra larve til puppe for til sidst at blive til sommerfugl.
Og i den tidlige fase – mens den er larve – spiser den dine planter, hvis den får lov.

Kålplanterne her ser sørgelige ud. Det skyldes, at kålsommerfuglenes larver har været på spil og spist af bladene, der er ret hullede.
Det er til at leve med, men larverne kan også lide selve kålhovederne, og det er ikke sjovt at finde en larve i sin mad. Derfor bør du fjerne dem, så snart du ser larver i dine planter.

Der findes to arter af kålsommerfugle. En stor og en lille. Som voksne sommerfugle ligner de to arter hinanden, men larverne ser forskellige ud. Denne larve vil udvikle sig til en lille kålsommerfugl.

Den store kålsommerfugls larve er mere spættet i farverne. Begge larver overvintrer i puppestadiet og udklækkes i maj måned.
Når første generation lægger æg, er næste hold larver på vej. Det er typisk disse andengenerations larver, der angriber planterne i juli og august måned.

Tjek derfor dine planter for larver. Finder du nogle, så fjern dem med fingrene.

Hold også øje med mørke kugler på bladene. Det er larvernes ekskrementer, og altså også et tegn på larver i kålplanterne. Finder du gule plamager, er det typisk larvernes æg.

En snyltehveps i kålplanten er et godt tegn. Det er fra naturens side, kållarvernes store fjende. Snyltehvepsene lægger æg i de levende larver.
En snyltehveps kan lægge helt op til 300 æg i én kållarve. Når disse æg klækkes, ernærer snyltehvepsens larver sig af kållarven, der vil dø efter et stykke tid.

Du kan forebygge kållarver ved at lægge insektnet over dine kål. Det holder skadedyrene ude, selv om det gør vedligeholdelsen af køkkenhaven lidt mere bøvlet.

De små rucolaplanter er blevet spist af jordlopper. Rucolaen har stået til forspiring udenfor, og det var planen, at de senere skulle plantes ud. Men det kan ikke betale sig, efter jordlopperne har været på spil.

Hovedsalat har jordlopperne ikke rørt, selvom den har stået til forspiring sammen med rucolaen. Det skyldes sandsynligvis, at rucolaen har været lidt tør undervejs i spiringsprocessen. Det kan jordlopperne nemlig godt lide.
Jordlopper holder desuden mere af rucola end af almindelig salat, da rucola hører til kålfamilien.

Jordloppen er en slags bladbille, der er 2-3 mm lang. Den er ret almindelig, hvor der dyrkes såkaldte korsblomstrede afgrøder.
Det er for eksempel radiser, majroer og alle former for kål.

Lopperne æder bladene på afgrøderne og efterlader sig små huller i dem som her.

Vil du forebygge besøg af jordlopper i køkkenhaven, skal du sørge for, at jorden holdes fugtig omkring loppernes livretter ved at vande.

Du kan også dække jorden med fx græs eller grøngødningsplanten honningurt som her. Et grønt dække på jorden dæmper vandets fordampning og bidrager samtidigt med gødning til jorden, efterhånden som planten formulder.