Slip af med kållarver i køkkenhaven

Hvis dine kålplanter er blevet afpillede at se på, selvom det er højsæson, er der en stor sandsynlighed for, at der er kommet kållarver i køkkenhaven. Her er 3 tips til at bekæmpe de ubudne gæster.

Kållarve på kålplante

Larver fra den store kålsommerfugl kan hurtigt spise sig igennem bladene på kålplanterne i køkkenhaven.

Hvis du vil være sikker på at kunne have dine kålplanter i fred, så skal du passe på kållarver. De kaldes også kålorme og lever blandt af bladene på kålplanten. Der findes to forskellige varianter, som bliver til hhv. stor og lille kålsommerfugl. Begge er almindelige i både køkkenhaver og på marker, hvor der findes korsblomster som kål og sennep.

To slags kållarver

Kållarver er ikke så almindelige som tidligere, da sprøjtemidler og sygdomme har haft stor indvirkning på bestanden. Men de kan stadigvæk være en plage i køkkenhaven, hvor de hurtigt kan ødelægge årets høst af kål.

Den store kålsommerfugl kan lægge op til 50-100 gule æg i klumper på undersiden af kålplantens blade, og gør det gerne flere gange i løbet af sommeren, så sæsonen for kållarver starter typisk i maj og slutter omkring september.

De behårede sort/gule larver fra den store kålsommerfugl kan blive op til 4 cm. Det er disse larver, der også kaldes kålorme.

De store kålsommerfugl er størst med et vingefang på 50-60 mm, hvor den lille kålsommerfugl har et vingefang på 38-52 mm.

Den lille kålsommerfugl har grønne larver, der bliver omkring 2 cm, så de kan nemmere skjule sig på planten og snige sig med ind i køkkenet ved et uheld.

Heldigvis er ingen af de to slags kållarver giftige, så hvis der skulle snige en enkelt med i salaten, er det helt ufarligt.

Begge arter er hvide på forsiden af vingen, hvor der er artslige og kønslige varianter i pletter og andre aftegninger på vingerne.

LÆS MERE: Larver i haven: Godt eller skidt?

Den grønne kållarve, der bliver til den lille kålsommerfugl.

Larven fra en lille kålsommerfugl kan nemmere skjule sig i kålplanterne på grund af den grønne farve.

© Shutterstock

Slip af med kålorme og kållarver

Der er flere muligheder for bekæmpelse af kållarver uden at bruge gift. Hvis du har tålmodighed, så kan de god betale sig at tjekke planterne jævnligt for æg og larver, der kan fjernes med håndkraft. Det kan dog være en langsommelig proces.

Nogle sprøjter med hjemmelavet gift mod kållarver, men det er faktisk ikke lovligt i de fleste tilfælde.

Til gengæld er et tætmasket insektnet, der spændes ud over planterne, et godt middel mod kållarver, da det effektivt forhindrer kålsommerfuglen i at få adgang til planten for at lægge sine æg.

Hvis du har fugle i haven, fx mejser og musvitter, kan de være med til at holde kållarverne i skak. Det er dog usandsynligt, at fugle kan holde kålplanterne helt fri for larver.

Kållarver har en anden fjende, som de færreste dog ønsker besøg af, nemlig gedehamsen. Hvis du ikke er genereret af gedehamsen, så kan den faktisk være et effektivt middel mod kållarver.

Redaktionen anbefaler: Sådan undgår du sørgemyg i planterne

Vild kålsommerfugl i naturen.

Kållarverne bliver til en kålsommerfugl, der er en af de mest almindelige dagsommerfugle.

© Shutterstock

3 tips til bekæmpelse af kållarver og kålorme

  1. Fjern æg og kållarver fra planterne med håndkraft minimum 3-4 gange om ugen.
  2. Dæk kålplanterne med insektnet eller bionet. Sæt nettet op allerede inden planterne spirer, og sørg for, der er god plads, da kålplanter kan blive større end mange tror.
  3. Lad fugle og gedehamse spise løs, og glæd dig over den naturlige bekæmpelse af kållarver.

LÆS MERE: Bekæmp skadedyrene i dine planter med disse 6 metoder

Gule æg på undersiden af et kålblad fra den store kålsommerfugl.

Den store kålsommerfugl sætter sine gule æg i klynger på undersiden af bladet på kålplanten.

© Shutterstock