Hos private er træerne dog oftest købt med de forskellige sorter podet på fra start, men det er faktisk ikke så svært at gøre det selv, hvis man følger nogle enkle retningslinjer. For at være helt sikker på at der er gode podekviste at hente, starter Maren sine forberedelser allerede foråret før, hun har tænkt sig at hente podekviste.

Ved at klippe en kraftig gren af det ønskede træ fremprovokerer hun nemlig træet til at danne en masse nye skud, som så kan bruges til podekviste til næste år. Det er også vigtigt at vælge en gren, der vokser i lys. Så er det lettere at få træet til at skyde på ny.

Næste vinter kan man se, at træet har skudt nye grene, hvoraf den ene i al fald er kraftig nok til at kunne bruges til podekvist. Podekviste skal altid klippes af nyeste vækst. Grenen skal være uden blomsterknopper, og den skal helst være mindst lige så tyk som en blyant. Disse grene har mest energi.

Tidspunktet for høst af podekviste er også væsentligt. Det skal nemlig ske i vinterens løb, mens modertræet er i dvale – og gerne i januar måned. Det er vel at mærke stadig i god tid, før du kan gå i gang med det egentlige podearbejde.

Når du har fundet de podekviste, du har brug for, gælder det om at opbevare dem korrekt, indtil du skal bruge dem. De skal nemlig opbevares fugtigt og køligt indtil april måned, hvor du kan forvente, at træerne begynder deres vækst, og du derfor kan komme i gang med selve podningen.

Maren anbefaler, at du samler dem i et lille bundt. Hun er ikke helt tilfreds med tykkelsen af disse kviste. De måtte godt have været lidt kraftigere. Husk at mærke podekvistene med navn. Hvis du har flere slags liggende, er det umuligt at kende forskel på dem. Hun pakker dem ind i lidt køkkenrulle.

For at sikre sig at kvistene har det fugtigt, får bundtet nogle sprøjt med en vandforstøver.Til sidst putter hun bundtet ned i et par plastposer. De må ikke slutte helt tæt.Indtil videre får poserne med podekviste plads i familiens køleskab.Efter nogle måneder – vi er i april – er det tid til den egentlige podning.

Det vil Maren demonstrere på dette bodil neergaard-æbletræ.Her handler det om at finde en gren, der i størrelsen minder lidt om podekvisten. Skær så et skråt snit med podekniven, så du får en ellipseformet flade. Fladen skal være helt plan, så du skal muligvis jævne den lidt.

Snit så også podekvisten på samme måde. De to snitflader skal helst være lige store. Så er der størst chance for, at de vokser sammen med succes. Nu skal podestedet lukkes af. Maren foretrækker at bruge almindelig malertape, da det er langt det nemmeste at arbejde med.

Podekvisten skal så klippes af i toppen, så der er mindst et par knopper tilbage, der kan skyde.Husk også at lukke toppen af podekvisten med tape. Nu skal træet blot have ro til at vokse godt sammen. Træet her er faktisk allerede podet med en anden sort for nogle år siden. I dag kan man stadig ane podestedet.

Kigger man nærmere efter, kan man også se, at vækstformen på denne gren er lidt anderledes end for resten af træet. Det er charmen ved at pode forskellige sorter på et træ, for væksten bliver ikke altid lige harmonisk efterfølgende.

Bare to måneder senere har podekvisten med den nye æblesort skudt grønne blade. Sammenvoksningen er lykkedes. Malertapen ses stadig tydeligt, og der vil endnu gå nogen tid, før den forsvinder af sig selv.