Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Få bugt med kælderens fugt

Gem artikel Du skal være logget ind for at gemme artikler

En fugtig kælder er skadelig for huset og for alle, der bor i det. Men heldigvis kan de fleste fugtgener minimeres eller fjernes helt. Byggerådgiver Lasse Lyck giver gode råd om, hvordan du bedst løser problemerne i kælderen.

73726_DK_C_17_2006_3_4a.jpg

Fugten i kælderens indervægge kommer nedefra, hvor grundfugten stiger op igennem gulv og væg.

En rummelig kælder er en gave for den aktive familie. Her fin-des ekstra kvadratmeter til værkstedet, til vaskerummet og til ungernes pladskrævende leg.

Men er kælderen fugtig, kan den også være årsag til store problemer. Får fugten lov at hobe sig op i kælderen, skaber den grobund for svampeangreb, der i værste fald kan infi-cere hele huset og give beboerne hovedpine, hoste, irriterede øjne og koncentrationsbesvær.

Byggerådgiver Lasse Lyck fra det uvildige rådgivningsfirma Bolius Boligejernes Videncenter anbefaler derfor, at man tager fugten i kælderen alvorligt.

Problemerne opstår især, fordi vi vil bruge kælderen til andet, end den oprindeligt er bygget til. Førhen skulle kælderen blot rumme kul, koks og vaskerum, men i dag, hvor vi ikke kan få plads nok, drømmer vi om hobby- og legerum. Det kræver større kontrol over fugten - og store renoveringer, forklarer han.

Lev godt med lidt fugt

Fugten i kælderen kommer typisk ind gennem vægge og gulve udefra - fra regnvand, jordfugt eller fra grundvand, der står højt. Men langt de fleste fugtproblemer kan fjernes eller nå ned på et tåleligt niveau. Nogle af dem løses med små og enkle foranstaltninger - andre med en omfattende indsats.

Før du begynder på store, dyre renoveringsarbejder, råder Lasse Lyck dog til en tænkepause.

Kaster du mange kræfter og penge i projektet, kan de fleste fugtige kældre blive tørre. Men det er og bliver en kælder - med mangel på naturligt lys, ventilation og udsigt, så måske skulle man nøjes med en beskeden istandsættelse - og så bruge ressourcerne på en lys og velfungerende tilbygning, foreslår han.

En smule fugt i kælderen er faktisk ikke så skrækkeligt, når blot du er opmærksom på den.

Fugt i kælderen er noget skidt, hvis den får lov at blive. Men kan fugten trænge helt ind igennem væggen, fordampe fra indersiden og ventileres ud i det fri igen - ja, så behøver den ikke at gøre skade.

Tjek her

Det afslører sig hurtigt, hvis der er fugt i kælderens gulv eller vægge. Men selv om du ikke kan se fugten, kan du ofte fornemme eller måske ligefrem lugte den. En tør kælder lugter ikke jordslået eller fugtigt. Så brug næsen - og spørg gerne gæster eller andre, der ikke opholder sig i huset til hverdag.

Log ind eller køb adgang for at se tegningen

1. Er luften tung og fugtig?

PROBLEM:

Føles luften i kælderen tung og fugtig? Lugter der muggent? Og får du hovedpine, når du opholder dig dernede i længere tid? Så er luftfugtigheden sandsynligvis for høj - og ventilationen for dårlig. Køb eller lån en fugtmåler (et hygrometer), og tjek den relative luftfugtighed. Ved 20-22 grader bør luftfugtigheden være 40-45 pct. om vinteren og under 60-65 pct. om sommeren. Ved kælderens ofte lavere temperatur kan luftfugtigheden være lidt højere - men jo lavere, desto bedre.

LØSNINGER:

Ud med den dårlige luft og ind med noget frisk - selv om det umiddelbart er uøkonomisk.

■ Forsyn kældervinduerne med ventilationsspjæld, der kan åbnes og lukkes efter behov. Skifter du vinduer, så køb nye med udluftningsventiler.

■ Bor ventilationshuller i ydervæggene, og monter ventiler, der kan åbnes og lukkes efter behov.

■ Monter fugtstyrede ventilatorer i va-ske- og baderum, hvor luftfugtigheden er særlig høj. De går i gang, hvis luftfugtigheden når et bestemt niveau. Der skal kunne komme luft ind fra de øvrige rum som erstatning for luften, der suges ud.

Fugten i kælderens indervægge kommer nedefra, hvor grundfugten stiger op igennem gulv og væg.

2. Skaller malingen af væggene?

PROBLEM:

Porøs puds og maling bobler op og skaller af. Et tegn på, at kælderens vægge er for fugtige. Fugt i kældervæggene er dog en lidt kompleks størrelse - for hvor stammer fugten egentlig fra? Du skal være opmærksom på tre mulige årsager:

Kondens
Der opstår kondens, når lun luft møder kolde overflader. Om vinteren sætter kondensen sig især på den øverste del af ydervæggen, der jo er kølig, fordi den ligger over terrænet. Om sommeren sætter fugten sig på både vægge og gulv, fordi den varme sommerluft kondenserer på de kølige overflader i kælderen.

Fugt nedefra
Fugt fra jorden under kælderen kan trænge op igennem væggene, hvis gulvet ikke er fugtsikret. Problemet kan især være slemt på kælderens indervægge, der ofte er bygget af mursten, som er porøse og suger op til fem gange så meget fugt som beton.

Fugt udefra
Fugt i jorden omkring kælderen kan trænge ind gennem væggen, hvis den ikke er fuldkommen tæt, og det er den næsten kun på helt nye huse med udvendig isolering og omfangsdræn.

LØSNINGER:

Kondens
■ Om vinteren skal du lufte ud, så kælderluften bliver så tør som muligt. Hæv gerne temperaturen lidt.

■ Om sommeren hjælper det ikke at lufte ud, det bringer bare endnu mere varm og fugtig luft ned i kælderen. Er problemet stort, kan du evt. købe eller låne en affugter - en maskine, der trækker fugten ud af luften.

Fugt nedefra
■ For at bremse den fugt, der stiger op fra jorden gennem de murede indervægge, må du etablere en fugtspærre nederst i væggen. Fræs en af de nederste vandrette fuger ud stykke for stykke - cirka en halv meter ad gangen. Læg herefter murpap ind i mellemrummet, og fug fugen op igen. Murpapstykkerne skal lægges med et overlæg på cirka 5-10 cm.

■ Fugt, der stiger op igennem ydervæggene, er langt sværere at stoppe effektivt. Her er den bedste løsning at behandle den nederste del af betonvæggen med en fugtbremsende mørtel som fx Vandex eller Xypex, så størstedelen af fugten holdes væk. Bank det gamle pudslag af, og følg så producentens anvisninger nøje. For der er forskel på produkterne.

Fugt udefra
■ Du kan angribe problemet med utætte ydervægge på flere måder - det afhænger af, hvor mange penge og kræfter du er villlig til at bruge, og hvor tør kælderen skal ende med at blive.

Det er fristende at skjule de fugtplagede vægge bag en ny og pæn beklædning - men pas på!

DE SIMPLE LØSNINGER:
■ Kan du leve med, at der trænger lidt fugt ind udefra? Så bank løs puds af, og puds væggene op igen. Kalk eller mal med diffusionsåben maling, så fugten kan trænge ud i rummet og ventileres bort. Gentages hvert 5-6 år.

■ Mindre fugtproblemer kan også løses indefra ved at behandle væggen med fugtbremsende mørtel.

DEN OMFATTENDE LØSNING:
Isolering af kælderen udefra er en effektiv, men kostbar løsning.

Skimmelsvampen sladrer om høj luftfugtighed. Og svampen giver store gener for husets beboere.

3. Trives skimmelsvampen i kælderen?

PROBLEM:

Lugter kælderen af mug - og er der sorte, mørkebrune eller grønlige plamager på vægge eller møbler? Ja, så er kælderen efter al sandsynlighed angrebet af skimmelsvamp, der stortrives i et fugtigt miljø. Husk, at skimmelsvamp også kan vokse i det skjulte, fx bag tapeter eller gipsplader. Fjern derfor en del af vægbeklædningen, så du kan kigge bag den, hvis du har mistanke om et angreb.

LØSNINGER:

Skimmelsvampe skal fjernes med det samme - de er sundhedsskadelige og spreder sig hurtigt til andre fugtige rum.

■ Fjern materialer, der ikke kan renses, fx papkasser, isolering, tapet og puds.

■ Foretag en grundig afvaskning af alle flader, der kan vaskes. Brug en stiv børste og et rengøringsmiddel med klor.

■ Flyt møbler og kasser væk fra væggene, så der skabes bedre ventilation.

■ Er angrebet meget omfattende, gør du klogt i at kontakte fagfolk. Skimmelsvamp kan give store gener - så i grelle tilfælde skal der fagfolk med på råd.

Jorden omkring nedløbsbrønden er sunket. Det tyder på et tilstoppet afløb.

4. Får væggene pludselig store, våde plamager?

PROBLEM:

Fugtproblemer i kælderen kan også opstå akut - som regel i forbindelse med kraftigt regnvejr. Er der pludselig en vandpyt i det ene hjørne eller en stor, fugtig plamage på ydervæggen, er der noget galt i det system, der skal føre regnvandet væk fra huset. Find ud af, nøjagtig hvor problemet er opstået. Er nedløbsbrøndene fra taget tilstoppede eller utætte? Måske fungerer den faskine, som skulle opsamle regnvandet, dårligt? Måske er drænledninger, afløbslednin-ger eller kloakledninger tilstoppede? Måske er en evt. dykpumpe stået af?

LØSNINGER:

Husets rørsystemer skal kunne holde til det danske vejr - så det gælder om hurtigst muligt at finde årsagen til de akutte fugtproblemer - og få dem stoppet.

■ Tjek alle nedløbsbrønde, og rens dem for blade, sand og grus, der samler sig i et tykt lag slam på bunden af brønden.

■ Gamle nedløbsbrønde af beton kan være utætte. Få dem i så fald udskiftet med nye af plast.

■ Prøv at spule afløbsrøret fra nedløbsbrøndene igennem med vand fra en haveslange - det kan skabe en bedre passage til den kloak eller faskine, som brønden har forbindelse til.

■ Spul eventuelle drænrør omkring huset igennem med vand for at tjekke, at de fungerer, som de skal.

■ Opsamles regnvandet i en faskine, der fungerer dårligt, må faskinen etableres om, så vandet kommer væk.

■ Kontakt en kloakmester, hvis du har mistanke om defekte kloakledninger. Særligt hvis du ikke selv kan finde årsagen til de akutte problemer. Fagfolkene kan evt. tv-inspicere kloakken og undersøge problemerne nærmere.

■ Forebyg nye problemer ved at rense tagrenderne jævnligt - mindst hvert efterår, når bladene er faldet af træerne.

TIP: Hold øje med jorden
Er jorden omkring tagnedløbets brønde sunket eller eroderet bort, skal du være på vagt. Det er som regel tegn på, at brønden eller det videre afløb er så tilstoppet, at regnvandet tvinges ud foroven i brønden. Undersøg derfor sagen, inden fugtproblemerne viser sig i kælderen.

Fugt, der trænger op gennem gulvet, fortsætter ofte videre op i væggene.

5. Trænger fugten op gennem gulvet?

PROBLEM:

Bor du i et hus af ældre dato, er kældergulvet sandsynligvis støbt af halvdårlig beton direkte på jorden nedenunder eller på et underlag af teglbrokker og sand. Det betyder, at fugten fra jorden nedenunder kan stige lige op gennem kældergulvet og efterlade fugtige plamager eller måske endda vandpytter på gulvet.

LØSNINGER:

■ Undgå så vidt muligt at lægge gulvtæpper, træ og andre fugtføl-somme materialer på gulvet. Vælg hellere fliser eller klinker, der tåler fugt.

■ Vælg stålreoler frem for reoler af træ, og flyt fugtfølsomme ting væk fra det fugtige gulv.

■ Mindre fugtproblemer kan stoppes, før du lægger nye fliser eller klinker. Det gøres fx med en af de mange fugtbremsende flydemørtler. Eller med en vådrumsmembran af samme type som dem, der anvendes til vådrumssikring af badeværelser. Husk blot, at membranen skal være tokomponent og beregnet til såvel inde- som udebrug. Det sikrer, at den er robust og tåler temperatursvingningerne i kælderen.

Uanset hvilken løsning du vælger, skal kældergulvet rengøres omhyggeligt - måske med en højtryksrenser. Følg altid anvisningerne på det produkt, du vælger at bruge.

DEN OMFATTENDE LØSNING:

Vil du helt af med den grundfugt, der stiger op igennem gulvet, må du bryde det gamle kældergulv op og etablere et nyt med isolering og fugtsikring. Det er en stor omgang, som kræver, at du rådfører dig med en byggesagkyndig og orienterer dit forsikringsselskab.

Terrænet omkring huset skal hælde udad, så vandet ikke ledes hen til soklen.

6. Skråner jorden ned mod huset?

PROBLEM:

Uanset om du har blomsterbed, græs eller fliser omkring huset, skal terrænet hælde væk fra huset, så regnvandet ledes bort. Falder terrænet ind mod huset, vil regnvandet nemlig løbe denne vej og skabe problemer.

LØSNINGER:

■ Anlæg haven, så de første tre meter omkring huset har et fald væk fra bygningen. Terrænet skal falde mindst seks centimeter fra huset og tre meter ud, altså mindst 2 cm pr. meter.

■ Fyld huller og fordybninger, så regnvandet ikke samler sig i pytter omkring huset. Ved store regnskyl bliver det hurtigt til meget vand.

■ Læg gerne fliser eller sten helt ind til soklen. Det skaber en forholdsvis tæt overflade, som leder mest muligt vand væk. Husk, at belægningen også skal have et fald på mindst 2 cm pr. meter, så vandet ledes væk fra huset og ikke står og opfugter soklen.

7. Er soklen fuld af sprækker og revner?

PROBLEM:

Er husets sokkel fuld af revner og sprækker, kan regnvand, som rammer facaden, trænge ind gennem soklen og skabe fugtproblemer. Årsagen er ofte frostsprængninger på grund af utætte tagrender og lignende. Det kan også skyldes dårlig vedligeholdelse af soklen, der har fået lov til at forfalde.

LØSNINGER:

Gå jævnligt en tur omkring huset, og tjek, om soklen er intakt. Er der revner eller huller, banker du den løse puds af og pudser soklen op igen. Brug en stærk og robust sokkelpuds - enten en færdigblandet cementpuds eller en håndblandet puds af 1 del cement til 4 dele strandsand. Strandsandet giver en finkornet puds, der er særligt velegnet til små revner. Bor du i et gammelt hus, skal mørtlen være uden cement. Sørg for at udføre arbejdet en dag, hvor det ikke er for varmt. Ellers tørrer pudsen for hurtigt. Vand om nødvendigt soklen, så den tørrer langsomt. Mal med en slidstærk og diffusionsåben sokkelmaling.

TIP: Gå jævnligt en tur rundt om huset for at tjekke, om soklen er intakt.

1

Fjern al den løse mørtel. Banker du på soklen og hører en hul lyd, er det tegn på løs mørtel. Men du skal ikke fjerne mere af soklen end højst nødvendigt, så kun det løse.

2

Kast første lag mørtel på. Det giver den bedste vedhæftning at kaste det på. Mørtlen skal være tynd som vælling. Det svinder en del, så dæk murværket med plast imens.

3

Glat pudsen med et vådt pudsebræt, når pudsen er tørret lidt. Træk brættet rundt i cirkler uden at presse hårdt. Under jordniveau må pudslaget gerne skråne indad mod huset.

Særlige problemer under jorden

Jo bedre kælderen er sat i stand, desto mere glæde kan du naturligvis få af den. Alligevel er det som hovedregel ulovligt at bruge kælderen til fx soveværelse, stue eller køkken. Det er netop placeringen under jorden, der gør rummene uegnet til beboelse. Med den følger nemlig en række problemer, som belaster indeklimaet:

FUGT: Ser man bort fra nybyggerier, er de færreste kældre bygget til at modstå den fugt, der presses mod vægge og gulv fra jorden udenfor. Derfor er luftfugtigheden i ældre kældre ofte så høj, at det er usundt at opholde sig i dem i længere tid.

KULDE: De fleste kældre - cirka 8 ud af 10 - er ikke isoleret godt nok. Kulden fra jorden udenfor trænger ind gennem gulve og vægge af sten - og så kan solen jo ikke opvarme rummene under jorden i samme omfang som dem ovenover.

DÅRLIG VENTILATION: Luften i kælderen bliver ikke udskiftet i samme takt som i rummene ovenover. Vinduerne er små, dørene få, og samtidig er der som regel så lidt trafik i kælderen, at luften bliver for stillestående.

MANGEL PÅ LYS: Vi mennesker har brug for lys for at trives. I kælderen er dagslys en mangelvare, fordi der kun er små og ofte ret få vinduer.

RADON: Den radioaktive luftart radon fin-des i undergrunden og trænger ind i bygninger, når fundamentet ikke er helt tæt. Radon er mistænkt for at øge risikoen for lungekræft, og koncentrationen er som regel højere i kælderen end i resten af huset. Og højest i ældre huse. Jo mere stenet jorden er, desto højere forekomst af radon.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside, www. sst.dk, kan du se et kommunekort over radonkoncentrationen i danske boliger (Vælg menuen “Forebyggelse”, og klik så på “Strålehygiejne”, dernæst ”Radon i boliger” og til slut på “Kommunekort”).

FLUGTMULIGHEDER: Mulighederne for at komme ud af kælderen i tilfælde af brand er ofte begrænset af små vinduer, der er højt placeret. Ifølge Bygningsreglementet skal der være flugtveje, der er dimensioneret, så alle kan komme ud, hvis det brænder. Det er en af grundene til, at det ikke er tilladt at bruge kælderen til egentlig beboelse og overnatning. Men mange funktioner som værksted, hobbyrum og legeværelse kan man fint bruge kælderen til.

Soklen gennem 150 år ...

Murstenene erstattes hurtigt med beton. Men betonen er ikke særlig hård, og fugten trænger let igennem.

1870-1950 Ældre kældre
Fra omkring 1870’erne er de fugtsugende mursten stadig det mest almindelige byggemateriale.

Fugtproblemerne er der stadig i et vist omfang - og kældrene er ofte kolde, da isoleringen endnu ikke er optimal.

1950-1975 Nyere kældre
Betonen fra denne periode er stærkere, og man lærer efterhånden at standse den fugt, der stiger op i fundamentet.

Sandwichkonstruktionen i ydermuren er et forsøg på at isolere bedre, men det fungerer ikke optimalt.

1975-1985/90
isolering og fugtsikring af kældre forbedres betydeligt. Men der er stadig mindre fugtproblemer i mange kældre.

Isoleringen udefra sikrer, sammen med drænet, tørre og rare kældre, der kan udnyttes optimalt. Dog stadig ikke til beboelse.

1990-i dag Nutidens kældre
Sandwichkonstruktionen er erstattet med en massiv betonydermur, der er isoleret udefra. Fugten bliver ude.

Opret Profil

purchase.course_name_message

Opret Profil
Bestilling
Du skal indtaste dit fornavn
Indtast dit efternavn
Ugyldig e-mailadresse
Din adgangskode skal være mindst 6 karakterer
Vis
signup.credentials_form.terms_error
Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis
Tilbage