1. Er luften tung og fugtig?
PROBLEM:
Føles luften i kælderen tung og fugtig? Lugter der muggent? Og får du hovedpine, når du opholder dig dernede i længere tid? Så er luftfugtigheden sandsynligvis for høj - og ventilationen for dårlig. Køb eller lån en fugtmåler (et hygrometer), og tjek den relative luftfugtighed. Ved 20-22 grader bør luftfugtigheden være 40-45 pct. om vinteren og under 60-65 pct. om sommeren. Ved kælderens ofte lavere temperatur kan luftfugtigheden være lidt højere - men jo lavere, desto bedre.
LØSNINGER:
Ud med den dårlige luft og ind med noget frisk - selv om det umiddelbart er uøkonomisk.
- Forsyn kældervinduerne med ventilationsspjæld, der kan åbnes og lukkes efter behov. Skifter du vinduer, så køb nye med udluftningsventiler.
- Bor ventilationshuller i ydervæggene, og monter ventiler, der kan åbnes og lukkes efter behov.
- Monter fugtstyrede ventilatorer i vaske- og baderum, hvor luftfugtigheden er særlig høj. De går i gang, hvis luftfugtigheden når et bestemt niveau. Der skal kunne komme luft ind fra de øvrige rum som erstatning for luften, der suges ud.
2. Skaller malingen af væggene?
PROBLEM:
Porøs puds og maling bobler op og skaller af. Et tegn på, at kælderens vægge er for fugtige. Fugt i kældervæggene er dog en lidt kompleks størrelse - for hvor stammer fugten egentlig fra? Du skal være opmærksom på tre mulige årsager:
Kondens
Der opstår kondens, når lun luft møder kolde overflader. Om vinteren sætter kondensen sig især på den øverste del af ydervæggen, der jo er kølig, fordi den ligger over terrænet. Om sommeren sætter fugten sig på både vægge og gulv, fordi den varme sommerluft kondenserer på de kølige overflader i kælderen.
Fugt nedefra
Fugt fra jorden under kælderen kan trænge op igennem væggene, hvis gulvet ikke er fugtsikret. Problemet kan især være slemt på kælderens indervægge, der ofte er bygget af mursten, som er porøse og suger op til fem gange så meget fugt som beton.
Fugt udefra
Fugt i jorden omkring kælderen kan trænge ind gennem væggen, hvis den ikke er fuldkommen tæt, og det er den næsten kun på helt nye huse med udvendig isolering og omfangsdræn.
LØSNINGER:
Kondens
- Om vinteren skal du lufte ud, så kælderluften bliver så tør som muligt. Hæv gerne temperaturen lidt.
- Om sommeren hjælper det ikke at lufte ud, det bringer bare endnu mere varm og fugtig luft ned i kælderen. Er problemet stort, kan du evt. købe eller låne en affugter - en maskine, der trækker fugten ud af luften.
Fugt nedefra
- For at bremse den fugt, der stiger op fra jorden gennem de murede indervægge, må du etablere en fugtspærre nederst i væggen. Fræs en af de nederste vandrette fuger ud stykke for stykke - cirka en halv meter ad gangen. Læg herefter murpap ind i mellemrummet, og fug fugen op igen. Murpapstykkerne skal lægges med et overlæg på cirka 5-10 cm.
- Fugt, der stiger op igennem ydervæggene, er langt sværere at stoppe effektivt. Her er den bedste løsning at behandle den nederste del af betonvæggen med en fugtbremsende mørtel som fx Vandex eller Xypex, så størstedelen af fugten holdes væk. Bank det gamle pudslag af, og følg så producentens anvisninger nøje. For der er forskel på produkterne.
Fugt udefra
- Du kan angribe problemet med utætte ydervægge på flere måder - det afhænger af, hvor mange penge og kræfter du er villlig til at bruge, og hvor tør kælderen skal ende med at blive.
DE SIMPLE LØSNINGER:
- Kan du leve med, at der trænger lidt fugt ind udefra? Så bank løs puds af, og puds væggene op igen. Kalk eller mal med diffusionsåben maling, så fugten kan trænge ud i rummet og ventileres bort. Gentages hvert 5-6 år.
- Mindre fugtproblemer kan også løses indefra ved at behandle væggen med fugtbremsende mørtel.
DEN OMFATTENDE LØSNING:
Isolering af kælderen udefra er en effektiv, men kostbar løsning.
3. Trives skimmelsvampen i kælderen?
PROBLEM:
Lugter kælderen af mug - og er der sorte, mørkebrune eller grønlige plamager på vægge eller møbler? Ja, så er kælderen efter al sandsynlighed angrebet af skimmelsvamp, der stortrives i et fugtigt miljø. Husk, at skimmelsvamp også kan vokse i det skjulte, fx bag tapeter eller gipsplader. Fjern derfor en del af vægbeklædningen, så du kan kigge bag den, hvis du har mistanke om et angreb.
LØSNINGER:
Skimmelsvampe skal fjernes med det samme - de er sundhedsskadelige og spreder sig hurtigt til andre fugtige rum.
- Fjern materialer, der ikke kan renses, fx papkasser, isolering, tapet og puds.
- Foretag en grundig afvaskning af alle flader, der kan vaskes. Brug en stiv børste og et rengøringsmiddel med klor.
- Flyt møbler og kasser væk fra væggene, så der skabes bedre ventilation.
- Er angrebet meget omfattende, gør du klogt i at kontakte fagfolk. Skimmelsvamp kan give store gener - så i grelle tilfælde skal der fagfolk med på råd.
4. Får væggene pludselig store, våde plamager?
PROBLEM:
Fugtproblemer i kælderen kan også opstå akut - som regel i forbindelse med kraftigt regnvejr. Er der pludselig en vandpyt i det ene hjørne eller en stor, fugtig plamage på ydervæggen, er der noget galt i det system, der skal føre regnvandet væk fra huset. Find ud af, nøjagtig hvor problemet er opstået. Er nedløbsbrøndene fra taget tilstoppede eller utætte? Måske fungerer den faskine, som skulle opsamle regnvandet, dårligt? Måske er drænledninger, afløbslednin-ger eller kloakledninger tilstoppede? Måske er en evt. dykpumpe stået af?
LØSNINGER:
Husets rørsystemer skal kunne holde til det danske vejr - så det gælder om hurtigst muligt at finde årsagen til de akutte fugtproblemer - og få dem stoppet.
- Tjek alle nedløbsbrønde, og rens dem for blade, sand og grus, der samler sig i et tykt lag slam på bunden af brønden.
- Gamle nedløbsbrønde af beton kan være utætte. Få dem i så fald udskiftet med nye af plast.
- Prøv at spule afløbsrøret fra nedløbsbrøndene igennem med vand fra en haveslange - det kan skabe en bedre passage til den kloak eller faskine, som brønden har forbindelse til.
- Spul eventuelle drænrør omkring huset igennem med vand for at tjekke, at de fungerer, som de skal.
- Opsamles regnvandet i en faskine, der fungerer dårligt, må faskinen etableres om, så vandet kommer væk.
- Kontakt en kloakmester, hvis du har mistanke om defekte kloakledninger. Særligt hvis du ikke selv kan finde årsagen til de akutte problemer. Fagfolkene kan evt. tv-inspicere kloakken og undersøge problemerne nærmere.
- Forebyg nye problemer ved at rense tagrenderne jævnligt - mindst hvert efterår, når bladene er faldet af træerne.
5. Trænger fugten op gennem gulvet?
PROBLEM:
Bor du i et hus af ældre dato, er kældergulvet sandsynligvis støbt af halvdårlig beton direkte på jorden nedenunder eller på et underlag af teglbrokker og sand. Det betyder, at fugten fra jorden nedenunder kan stige lige op gennem kældergulvet og efterlade fugtige plamager eller måske endda vandpytter på gulvet.
LØSNINGER:
- Undgå så vidt muligt at lægge gulvtæpper, træ og andre fugtføl-somme materialer på gulvet. Vælg hellere fliser eller klinker, der tåler fugt.
- Vælg stålreoler frem for reoler af træ, og flyt fugtfølsomme ting væk fra det fugtige gulv.
- Mindre fugtproblemer kan stoppes, før du lægger nye fliser eller klinker. Det gøres fx med en af de mange fugtbremsende flydemørtler. Eller med en vådrumsmembran af samme type som dem, der anvendes til vådrumssikring af badeværelser. Husk blot, at membranen skal være tokomponent og beregnet til såvel inde- som udebrug. Det sikrer, at den er robust og tåler temperatursvingningerne i kælderen.
Uanset hvilken løsning du vælger, skal kældergulvet rengøres omhyggeligt - måske med en højtryksrenser. Følg altid anvisningerne på det produkt, du vælger at bruge.
DEN OMFATTENDE LØSNING:
Vil du helt af med den grundfugt, der stiger op igennem gulvet, må du bryde det gamle kældergulv op og etablere et nyt med isolering og fugtsikring. Det er en stor omgang, som kræver, at du rådfører dig med en byggesagkyndig og orienterer dit forsikringsselskab.
6. Skråner jorden ned mod huset?
PROBLEM:
Uanset om du har blomsterbed, græs eller fliser omkring huset, skal terrænet hælde væk fra huset, så regnvandet ledes bort. Falder terrænet ind mod huset, vil regnvandet nemlig løbe denne vej og skabe problemer.
LØSNINGER:
- Anlæg haven, så de første tre meter omkring huset har et fald væk fra bygningen. Terrænet skal falde mindst seks centimeter fra huset og tre meter ud, altså mindst 2 cm pr. meter.
- Fyld huller og fordybninger, så regnvandet ikke samler sig i pytter omkring huset. Ved store regnskyl bliver det hurtigt til meget vand.
- Læg gerne fliser eller sten helt ind til soklen. Det skaber en forholdsvis tæt overflade, som leder mest muligt vand væk. Husk, at belægningen også skal have et fald på mindst 2 cm pr. meter, så vandet ledes væk fra huset og ikke står og opfugter soklen.
7. Er soklen fuld af sprækker og revner?
PROBLEM:
Er husets sokkel fuld af revner og sprækker, kan regnvand, som rammer facaden, trænge ind gennem soklen og skabe fugtproblemer. Årsagen er ofte frostsprængninger på grund af utætte tagrender og lignende. Det kan også skyldes dårlig vedligeholdelse af soklen, der har fået lov til at forfalde.
LØSNINGER:
- Gå jævnligt en tur omkring huset, og tjek, om soklen er intakt.
- Er der revner eller huller, banker du den løse puds af og pudser soklen op igen. Brug en stærk og robust sokkelpuds - enten en færdigblandet cementpuds eller en håndblandet puds af 1 del cement til 4 dele strandsand. Strandsandet giver en finkornet puds, der er særligt velegnet til små revner. Bor du i et gammelt hus, skal mørtlen være uden cement.
- Sørg for at udføre arbejdet en dag, hvor det ikke er for varmt. Ellers tørrer pudsen for hurtigt. Vand om nødvendigt soklen, så den tørrer langsomt. Mal med en slidstærk og diffusionsåben sokkelmaling.
