Intro
Det skal du bruge
For at montere en spalteventil i dit vindue har du brug for dette værktøj:
- Bore-/skruemaskine
- Tommestok
- 10 mm bor
- Blyant
Vejledning
01
Sådan monteres en spalteventil
6
Trin
Det er relativt let at montere en spalteventil. Du skal blot bruge lidt forskellige bor, og så er det lettest, hvis du bruger en skabelon at bore efter. Hos nogle producenter får du skabelonen med. Med andre må du selv tegne spalteventilens form over på et stykke papir, som du kan klistre på vinduet og bore efter.
I denne gør det selv-vejledning viser vi, trin for trin, hvordan du monterer en spalteventil. Det tager ca. en time og koster fra beskedne 100 kroner. Et nemt lille gør det selv-projekt, som boligen og hele husstanden får glæde af på både kort og lang sigt.
Mærk op til spalteventilen på midten af vinduesrammen. Læg vinduet på et bord, og spænd en lægte fast på bagsiden af vinduet med tvinger, så træet ikke flosser, når du borer helt igennem.
Sæt boreskabelonen fast på rammen med dobbeltklæbende tape. Pas på, at borehullerne ikke kommer for tæt på glasset. Skabelonen følger med ventilen.
Bor huller med et 10 mm bor. Det er vigtigt, at boremaskinen holdes helt lige, da hullerne skal kunne dækkes både inde og ude af spalteventilen.
Sæt den udvendige spalteventil på, så den dækker hullerne helt. Forinden skal du sørge for at rense godt op i hullerne, fx med trykluft eller en skruetrækker. Du kan også som her fjerne mellemrummet mellem hullerne med et stemmejern. Det giver et større hul og højere luftgennemstrømning.
Fastgør den udvendige spalteventil. Da den ikke skal betjenes efterfølgende, er to små dykkere rigeligt.