Det skal du bruge
Trin for trin
I forhold til traditionel mørtel er gipspuds noget nemmere at arbejde med for ikke-professionelle. Den hæfter meget bedre til underlaget, og den svinder ikke, når den tørrer. Og resultatet bliver garanteret flot i bare én arbejdsgang.
Du skal dog altid huske at grunde/prime overfladen først, så den tørre flade ikke suger fugten ud af pudsen. Så kan du til gengæld påføre op til 5 cm tykke lag gipspuds.
For en sikkerheds skyld bør du “armere” større reparationer med hønsenet.
Kom primer eller forankringsgrunder på, når du har fjernet overskydende puds, gjort kanterne lige og fjernet støv. Vær omhyggelig med at “mætte” pudskanten.
Klips et stykke hønsenet fast med lange hæfteklammer. Hold afstand til puds-kanten. Klip nettet til med en bidetang, så der er 1 cm til kanten.
Med et piskeris på en boremaskine, skal du blande gipspulver og vand. Fortsæt, til pudsen er helt fri for klumper. Konsistensen skal være som en lidt stiv flødeskum.
Pres gipsmørtel hårdt op i hullet, så den får god kontakt med bunden og armeringen. Fyld rigelig mørtel på, til mørtlen stikker ca. 5 mm ned under loft-niveau. Det er nemmest at begynde ude ved kanten og arbejde dig indad mod midten. Sørg for, at pudslaget er tykkere end hullet. Så er der plads til at rette til.
Træk et lige høvlet bræt langsomt hen over hullet, mens du bevæger det i zigzag. På den måde fjerner du det overskydende puds fra hullet.
Se flere reparationer af indendørs puds
Huller i pudsede vægge kan du også sagtens selv reparere. Teknikken afhænger af størrelsen og dybden på hullerne.