Skjul kabler og rør bag nedsænket gipsloft

Du kan strege op til kantskinnen med et vaterpas, men det er meget lettere at føre den vandrette linje rundt på alle vægge og gennem alle hjørner med laservaterpas.

Kantskinnen skrues fast - med gipsskruer, hvis væggen er af træ. I murværk må du finde en løsning, der bider i underlaget, og her vil sømplugs ofte være en god og hurtig løsning.

Og så skal der tænkes! Nu skal du beslutte, hvor pladerne skal sidde, så skinnerne ikke kommer i vejen for kabler, rør osv. På loftet slår du derefter med kridtsnor en streg over hver bæreskinne.

Så skruer du en øsken op til hver bæring - her har du glæde af de kridtstreger, du slog. Sæt en bæring for hver 60 cm eller så, og undgå at sætte en bæring, hvor mellemskinnerne vil krydse.

Bæreskinnerne skæres til og lægges op i kantskinnen, hvor de gøres fast med selvskærende skruer. De sættes for hver 120 cm, målt fra midte til midte, så pladerne kan skrues fast i alle langkanter.

Bæringerne sættes i bæreskinnerne. Ved at klemme de to vinger i ankerfikset sammen kan du justere beslagene, til skinnerne inde i rummet ligger i samme højde som kantskinnen.

Samlebeslagene trykkes på plads i bæreskinnerne for hver 30 cm. Hvis de vil komme i vejen for spots fx, kan du bruge en ekstra mellemskinne og forskyde dem, så afstanden stadig er højst 30 cm.

Mellemskinnerne klikkes på plads i samlebeslagene. De passer til pladebredden, men ud mod væggene må de kortes af med en pladesaks (eller en nedstryger, men det tager længere tid).

Styreflapperne i samlebeslagene bukkes ned om bæreskinner og mellemskinner, efter at de er klikket på plads i beslaget.

Hele skelettet låses sammen med selvskærende skruer gennem de nedbukkede styreflapper. Og så er skelettet - som fagfolk gerne kalder forskalling eller underlag - klar til pladerne.

De korte kanter på gipspladerne affases, før du sætter pladerne op, så du kan samle dem med spartelmassen. Du kan i dag få plader, hvor kortkanterne ligesom langkanterne har spartelfas.

Træk en blyantsstreg for hver mellemskinne (brug ikke tusch eller blæk, der slår igennem malingen!). Når pladerne først er sat op, er det håbløst at gætte sig til, hvor skruene skal sidde!

TIPS: Sæt en finger under tommestokken, og hold blyanten ved stokkens ende - så er det let at trække stregen!

Sæt først en hel plade inde på loftet, hvor den ikke skal tilpasses væggen, men kan placeres omhyggeligt midt på bæreskinner og mellemskinner. I kanterne sætter du skruer for hver 20 cm, i mellemskinnerne skrues for hver 30 cm.

Hjælpeklodser på bæreskinnen gør det meget lettere at styre den første række plader præcist på plads. De fabriksaffasede langkanter stødes tæt sammen, de korte kanter sættes med 3-4 mm luft.

De yderste plader tilpasses væggen - og samtidig får du fjernet de brede spartelfaser, der er svære at spartle pæne ud mod væggen. Skær pladerne, så der er 3-4 mm luft til en regulær fuge.

Pladerne skæres til fra forsiden med en hobbykniv, der trækkes langs en metalskinne e.l. Snittet skal bare gå 1-2 mm ned i gipsen. Pladerne ligger her på to lange lægter anbragt på arbejdsbukke.

Pladen knækkes over, og kartonen på bagsiden skæres over. Det enkleste er ofte at have flere plader liggende og trække den øverste frem, så den knækker over pladen nedenunder.

Alle samlinger spartles og armeres med papirtape, og alle skruer spartles over. Samlingerne spartles i flere arbejdsgange, lettest med tørretid mellem hvert lag - se tegningen.

Efter sidste spartling slibes loftet med slibepapir, korn 100 eller finere. Imellem to spartlinger er det bedre at skrabe overskydende gips af med spartlen, så støvet ikke generer næste spartling.

Fugen mellem loft og væg lukkes med akrylfugemasse, når slibearbejdet er helt overstået (akrylfugemasse og slibepapir er dårlige venner). Og så er loftet klar til at blive malet - evt. armeret med glasfilt.